Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. April '20 19:57 by Jørli Petersen

Få gram

Man er ikke overrasket, når man finder ud af, at myndighederne har travlt med at måle VW’s dieselbiler i de nye real-life-test. Den store Touareg V8’er ligger langt under grænseværdien med 14 g/km.

En nutidig dieselbil har grænser for udledning, men grænsen ser ikke ud til at være noget større problem for stort set alle biler.

En af de seneste uafhængige målinger efter EU’s krav om uvildige målinger under almindelig hverdagskørsel, har været foretaget på VW’s flagskib, den store udgave af VW Touareg, som i topversion er udstyret med en solid motorpakke med en 4-liters V8’er, som i Touareg lægger flotte 421 HK, er udstyret med bi-turbo, hvor kun en enkelt turbolader er i aktion, hvis motoren kører med mindre end 2200 omdrejninger, og selv om man kun dyrker den ene turbo, er det nok til at give maksimale 900 Nm ved 1200 omdrejninger, et godt stykke over det VW hentede ud af den første gigant Touareg, der var udstyret med en 5-liters V10’er, som blev kunstigt kastreret på effekt, for ikke at rive hele bilen i småstumper.

Den nye RDE test, – som er betegnelsen på EU’s måling af udledning under almindelig daglige vilkår, viser både lavere og højere værdier, end de 14 mg NOx, som endte med at blive det endelige og gennemsnitlige testresultat for Touareg i topudgave.

14 mg er et pænt lavt tal, og der er rigtig langt til de 80 mg NOx, som er EU’s nuværende grænseværdi, men selv om de 14 er pænt, er der ganske mange, der har en langt lavere udledning, ligesom den bedste af de bedste har det rene nul i udledning. Men at tænke sig, en veltrimmet V8’er med bunkevis af kræfter og ”kun” 14 mg NOx.

Hvis vi sammenligner med Audi A8, der kører med samme V8 motor, udleder A8 15 gram/km. En anelse højere til den lavere og tilsyneladende mere aerodynamiske type limousine.

Til gengæld er det ikke alle og enhver, der føler sig fristet af Touareg. En af de store hindringer er prisen på 1.350.000 kr før man begynder at tænke på ekstraudstyr.

Eksempler på NOx tal

Audi A8 4,0 TDI – 15 g/km

BMW 520d – 1 g/km

Citroen Berlingo HDi 130 – 7 g/km

Kia Ceed 1,6 CRDI – 22 g/km

Mercedes C220d – 0 g/km

Opel Astra 1,6D – 1 g/km

Volvo XC60 D5 – 56 g/km

1.350.000 kr er selvfølgelig en hindring i at nå høje salgstal i Danmark. Noget andet er bilens ydre mål og danske minimalistiske parkeringsbåse.

Pin It on Pinterest