Familieflytning

Kia lægger forsigtigt ud med PV5, men der er mange varianter af samme bil på vej. Den første er en 5-personers, og selvfølgelig er der en PV5 med plads til endnu flere på vej.
Med et bagagerum på 3615 liter når alle sæder er klappet væk, har vi trukket tæppet væk fra den absolut største fordel omkring Kias nye PV5 som personbil.
Vi har tidligere set nærmere på PV5 som varebil, bilen sælges også under navnet Cargo, og det åbne spørgsmål efter at have set på begge modeller er ikke længere et spørgsmål, men vi starter fra en ende af, for er udgangspunktet for PV5 en varebil, eller er det en personbil?

230V volt udtag bagerst i midterkonsollen.

Smart detalje, fodhviler over varmeristene ved bagsædet.
Hvilken af de to er udtænkt først, hvilken model har haft fortrin i udviklingen, og svaret et ganske tydeligt. Varebilen.

Plads og endnu mere plads, men tjek også den enorme bagklap, der kræver en del plads bagud når der skal åbnes.

Når man kikker ind i bagagerummet på PV5, har man samme fornemmelse, som når man går ind i en tom domkirke.
PV5 er først og fremmest en varebil. Senere er der så kommet sæder og en lidt anden indretning, og der er meget mere på vej. PV5 kommer i et utal af varianter, hvis vi skal tro på alt det, vi har hørt fra Kia de senere år, men da vi testede PV5 Cargo, havde vi lidt bemærkninger om bilens plastkvalitet i kabinen. Vi lod nåde gå for ret i varebilen, men vi skrev også, at hvis det er det samme i personbilen, falder der brænde ned, – og plastkvaliteten er desværre den samme og derfor er det nu tid for en mindre brændestak, for det handler ikke kun om plastkvalitet, det handler i høj grad også om noget andet væsentligt, for PV5 er udfordret, når det gælder opsætning af undervogn, der mangler komfort, og hvis vi sammenligner direkte med den eneste helt oplagte konkurrent, VW ID.Buzz, er PV5 efterladt på perronen, da både business plus og 1. klasse forlod stationen.

Oplukkelige sideruder i skydedøren, der havde en grim raslelyd, vi ikke kunne lokalisere.
Med Kia PV5 som personbil er der alt for meget varebil bag det hele, men det er voldsomt formildende, at bilen kan fås til en startpris på 280.000 kr, hvor den billigste ID.Buzz koster 396.000 kr, så selv om man vælger den store model PV5 med alt i udstyr, er der et prishop på 65.000 kr, så meget kan forklares, og meget kan tilgives, men vi sætter spotlyset på forskellene, og begge biler har fordele og ulemper, og Kia vinder voldsomt på pris og garanti.
Et rummonster
Hvis vi skal se efter de gode sider hos PV5, skal vi går på detaljejagt. Der er mange smarte små ting i PV5, et eksempel er en slags fodhviler ved bagsædet, Kia har indrettet en fodhviler oven på varmeristene, der sidder helt nede ved gulvet, vi er også ganske godt tilfredse med de oplukkelige sideruder i skydedørene, men vi har haft dem godt og grundigt i øjesyn, for hele det listesystem der sidder rundt om de små oplukkelige ruder, ser spinkelt ud, så hvad når de bliver slidt, -hvis de da slides, hvor løber regnvandet hen? I bunden af skydedørene?

Række et skæmmes af alt for dårlig plastkvalitet.

Række to, og selvfølgelig kommer der en række tre, og hvorfor ikke en 8-personers?
Heldigt Kia har syv års garanti som minimum, og endnu engang er man stukket af fra VW, der ikke matcher Kia på garanti, og når man går på detaljejagt i den kantede Kia, overraskes vi flere gange, men de store nedslagspunkter er plads, plads og endnu mere plads, Kia har omsat den firkantede bil til helt nye muligheder, og for at toppe det hele, har bilen så lav læssehøjde, at man nærmest ikke skal løfte svigermors tunge kuffert, man kan nærmest tippe den ind på gulvet, og skubbe kæmpen på plads i et hjørne.
En barnevogn rulles ubesværet på plads, PV5 er al den plads man forstiller sig i de mest dristige drømme om et rummonster, men tilbage til rattet, for mens det er ualmindelig let at få bagage og passagerer ind på de bagerste gemakker, så skal man lige øve sig lidt, når man skal ind på førerpladsen, så heldigt Kia har sat et godt greb på A-stoplen, som i øvrigt er delt i flere sektioner, og således gør det vanskeligt at se skråt frem. Dette sidste kan også kaldes dårligt udsyn i en vigtig vinkel i byer med cyklister alle vegne.

PV5 kan lade med 150 kW, vi nåede op på 81 kW.

Mindre skærm og flere knapper. Kia er på vej i den forkerte retning.
Skærmen skal klare en lang række daglige funktioner, vi mener, PV5 er et skridt tilbage i forhold til det vi kender fra de øvrige personbiler fraKia, vi kan skrue det hele sammen og endnu engang efterlyse mindre skæm og flere knapper, for der er daglige funktioner i PV5, som ikke burde begtjenes med flere tryk på en skærm, så sammen med den ringe plastkvalitet er vi på et lavpunkt, hvor nogle regnedrenge fra økonomiafdelingen ser ud til at have lagt vejen forbi udviklingsafdelingen hos Kia.

Armlænet skal en tur tilbage til designafdelingen.
Bilen skal heller ikke vælges for sin rækkevidde, den oplyste WLTP på 412 km er længere fra det virkelige, end det vi ellers oplever omkring tvivlsomme WLTP, vores gennemsnitlige tal for Kia PV5 LR må blive 315 km, om vinteren skal man være tilfreds med 225 km, som ikke må afvikles på motorvej, og husk også, at det kræver energi at opretholde varmen i en så stor kabine, og det får os til at sige OK til varmesystemet, men det koster.
To ting står således tilbage efter en grundig omgang med Kia PV5 i begge udgaver. Som personbil er det plads og pris. To gange P.
| Rækkevidde estimeret: | Kia PV5 LR Upgrade | ||
| By koldt vejr | 325 km | By mildt vejr | 465 km |
| Motorvej koldt vejr | 225 km | Motorvej mildt vejr | 280 km |
| Gennemsnit koldt vejr | 270 km | Gennemsnit mildt vejr | 355 km |
| Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland. |
Kia EV5 LR Upgrade
Pris: fra 279.999 kr

Kia PV5 har helt sit eget design. Aldrig har noget været så kantet.
Pris for testbil: 331.998 kr
1 – aut
163 HK
295 Nm
0-100 km/t: 10,6 sek
Tophastighed: 135 km/t
Batteripakke 71,2 kWh
Spænding 400 V
Rækkevidde: 412 WLTP km
Kørevægt: 2145 kg
Totalvægt: 2600 kg
Trailer: 750/1500 kg
CO-2: 0 g/km
