Farvel brint

Og det var så det forsøg med offentlig transport på brint i Hovedstaden. I denne omgang.
Første forsøg med offentlig transport på brint i København er endt på en meget trist måde. Det voldsomt statsstøttede system til grøn omstilling, har på forunderlig vis fundet ud af, at selskabet ikke længere gider sælge brint i Danmark, og derfor har den enlige brintbus i København måtte lide den tort, at drage mod andre markeder, hvor man er mere venlige overfor brint.
De seneste måneder har brintbussen, der har kørt på ruten 300S, holdt parkeret på busselskabets holdeplads i Glostrup. Man har sikkert afventet, hvad der ville ske med brint i Danmark, og det er på vej. Det bliver bare ikke det kiksede og voldsomt statsstøttede selskab der har stået bag første forsøg, der skal drive fremtidens brinttanke i Danmark.
Den gule Toyota-bus er nu ude af landet. Den skal iklædes lidt andre farver og gøres klar til et andet billetsystem, og så kører bussen videre som nul-forurenende bus i en anden europæisk storby.

Toyotas brintbus fotograferet på vej til en anden hovedstad hvor man har en helt anden indstilling til kørsel på brint.
