Farvel Volvo

Volvo 210/211 var den første kæmpebil fra Volvo, og vel forløber for dagens XC90. Her er det en af sporvejenes biler, men også det svenske teleselskab kørte 210’er.

Det er vemodigt at skulle sige farvel til det Volvo, som vi har kendt i både Sverige og Danmark. Seneste melding fra Volvo Danmark er den både logiske men også nedslående, at Volvo i fremtiden kun vil sælge biler, der enten er elektriske eller plug-in hybrid.

På alle leder og kanter en logisk handling, for med det nuværende afgiftssystem, er alle andre biler end PHEV uaktuelle, og så er der jo dem, som ikke kan holde fingere fra den rene ellert, hvor andre bilejere lige holder tøjlerne, og ser hvad fremtiden bringer.

Volvo er det både stolte, men også stædige svenske bilmærke, som på mange måder var lidt som katten, der var helt sin egen. I mangel af bedre, måtte man i mange år finde på noget andet, end en ny model hvert år, hos Volvo måtte man satse på sikkerhed, og da man i forvejen byggede kampvogne i skikkelse af 200 og 700 serie, havde man alle fordele på hånden, sammenlignet med konkurrenternes biler, som målt på vægt nærmede sig pindebrænde.

Næste spændende bil fraVolvo, var denne Amazon 123 GT.

Historisk fik Volvo begyndende vind i sejlene i 50’erne, hvor udvalget af modeller hed 444 og 544. Første store afvigelse, og vel også grundlaget for nutidens XC90, var Volvo 210(fortsættelse af 445), en nærmest gigantisk 544 model stationcar med to store sidehængslede bagdøre, og reservehjulet gemt i en alt andet end rustfri brønd bag nummerpladen.

De rustproblemer fik selv franske biler til at blive helt misundelige i 60’erne, men den store 210’er var en succes, og ellers var det Amazone og især Volvo 123 GT, en 96 hestes udgave af Amazone med dobbelt karburator og en omdrejningstæller fastgjort indvendigt (selvfølgelig) på venstre forstolpe der var højdepunktet hos Volvo. Vi må heller ikke glemme P1800, der blev berømt som Roger Moores favorit i “Helgenen”.

Volvos hollandske eventyr startede med denne Volvo 66, også kaldet overbygget tærskeværk.

Næste store skud fra Volvo var 142 og 144. En nærmest udødelige model, der blev holdt i live lang tid efter sidste salgsdato, livsforlængelsen hed 240, men det var mest af alt samme bil, selv om der begyndte at være lidt variation på motorprogrammet. Herunde den første Volvo med diesel (fra VW).

Det franske eventyr

Volvo ledte selvfølgelig efter løsninger på den stilstand mærket var havnet i. Især efter et noget kikset sikkerhedsmæssigt fremstød i USA, hvor man stablede en større bunke 200 biler oven på hinanden, med underteksten, – se hvor sikker en Volvo er.

Desværre viste det sig, at bilerne i stakken var forsynet med sikkerhedsbur, så de kunne bære hinanden, mens billedet blev taget, og Volvo har altid haft en slags had- kærlighedsforhold til USA, der var det eneste store, og helt afgørende marked for Volvo.

I Europa indledte man et samarbejde med Renault, ligesom man købte hollandske DAF. Resultatet blev Volvo 66, der også blev kaldt overbygget tærskeværk, senere blev det til Volvos 300 serie, der byggede på noget Renault med 1,4 liters motor fra Renault, men ingen af disse tiltag blev for alvor en succes for Volvo, som kun holdt skruen sådan nogenlunde i vandskorpen.

Kronprinsens første bil, Volvo 480 ES, – bygget på en Renault og med Renault motor.

I 1986 kom endnu en Renault, forklædt som Volvo 480 ES, bilen er i dag en sjældenhed og ved at være en god investering, hvis man har en sådan, men den blev især kendt, fordi det var kronprinsens første bil, – han fik den foræret af Volvo på hans 18 års fødselsdag, og Volvo har/havde i mange år meget tæt kontakt til kongehuset.

Derfor var der alvor bag ordene, da Pehr Gyllenhammer i den store sal på SAS hotellet i Gøteborg kunne trække tæppet på Volvo 850. En på alle måde anderledes bil og et kæmpe fremskridt for Volvo, og Pehr Gyllenhammer understregede, at den nye 850’er var vind eller forsvind for Volvo, hvorefter festen kørte videre, kun afbrudt af en dansk motorjournalist, som måtte redde et par blomsteropsatser på scenekanten.

850 blev senere til 70, men Volvo kunne ikke helt slippe den gamle model 210, man måtte have noget stort, man måtte finde på noget til det amerikanske marked, hvor netop Volvo blev betragtet som en konebil, en sikker bil som kørte børnene til skole og til basket. Og slut.

Det store vendepunkt for Volvo. Model 850 fra 1991.

Derfor er næste milepæl i Volvos historie den stadig producerede XC90, og når man har en så stor bil, må man selvfølgelig også have noget ordentligt maskineri, og stoltheden var til at tage og føle på, da Volvo kunne præsentere en helt ny 6-cylindret rækkemotor, en 2,9’er, som var helt usædvanlig, fordi motoren lå på tværs i motorrummet.

En konstruktion der kun var mulig, fordi motorens cylindre lå meget tæt på hinanden, blokkens længde skulle holdes på et minimum, men amerikanerne mente fortsat, at det var pænt af Volvo at øge antallet af cylindre fra fem til seks på den større motor, men selv om XC90 voksede i størrelse, var det stadig en konebil, selv om man hentede 272 HK ud af maskineriet.

Vi kan ikke komme i tanke om en større og mere praktisk stationcar end Volvos 210. Måske noget Berlingo af seneste type, her er den kæmpe Volvo udstyret med rødternede gardiner i sideruderne, – det oser af Korsbæk.

Først da Volvo kunne præsentere en 4,4 liters V8’er, fik Volvo den amerikanske æresmedalje. Fra konebil til rigtig bil, 316 HK kunne den meget velkultiverede V8’er levere, og hvis man kan finde sådan en tingest på brugtmarkedet, er det med at slå til. Den bliver en kostbar klassiker i løbet af en kortere årrække.

Endelig en rigtig bil

Med den ultimative anerkendelse på det amerikanske marked i hus, gik det pludselig rigtig skævt for Volvo. Den svenske stolthed led et alvorligt knæk, da Ford købte skidtet med lænkehund og nagelfast i 1999, sikkert til en ganske attraktiv pris, og selv om Volvo kendte alt til det amerikanske marked, havde hovedparten af Volvos ansatte det mere end vanskeligt med Fords syn på det at drive forretning. Lad os bare sig, at det var et meget dårligt match. Som det var tilfældet med andre af de bilmærker, som Ford havde travlt med at skrabe sammen, før finanskrisen satte en stopper for Fords nærmest imperialistiske drømme.

Næste store nyhed fra Volvo. XC90. Man kunne ikke helt slippe drømmen om en ny stor slæde a la 210.

Efter Ford har mange i Volvos svenske ledelse sikkert set med velvilje på de nye kinesiske ejere fra Geely, der kom til i 2010. Efter at have været totalt udsultet af Ford, kom der pludselig penge på kontoen, der var penge til at udvikle og lave nyt, og det er disse biler vi ser i dag.

Om Volvos ledelse så synes den nuværende udvikling er super duper, er en anden sag, men med Volvos beslutning om kun at sælge rene el-biler og plug-in hybrid de kommende år, har man på den måde sat den endelige stopper for Volvos dieselmotorer, som på et tidspunkt var rigtigt gode, indtil man indførte den skæbnesvangre beslutning kun at lave 4-benede 2-liters motorer. Samme blok til alle biler, også selv det medførte problemer til de kraftigste modeller.

Hvad er så fremtiden for Volvo? Vi har kikket i glaskuglen, og forudser en meget dyster fremtid.

Volvo er ved at blive forvandlet til en filial af Polestar.

Siden den første XC90 kom der både en meget speciel 2,9 liters R6 og en 4,4 liters V8’er fra Volvo.

Kinesiske Polestar, der indleder samtlige pressemeddelelser med følgende forsøg på hjernevask: ”Polestar (Nasdaq:PSNY), det svenske performance elbilsmærke”, er den helt ægte kineser, som aldrig har set skyggen af Sverige, Polestar er fortsat det meget lille mærke, men som el-bilerne vinder frem, vil Polestar og Volvo bytte plads.

Vi forudser, at svenske Volvo svinder ind, og må imødese en fremtid, hvor bilerne fra Volvo bliver diverse Polestar modeller tilsat Volvo-skilt.

Om filialkontoret i Gøteborg har noget at skulle have sagt. Ikke det mindste.

Men nu er det tid at sige farvel til Volvo, som vi kendte det på godt og ondt. Volvo styrer målrettet mod el-bilen, og i fremtiden bliver Volvo en filial af Polestar. Kinesiske Polestar modeller tilsat et Volvo skilt.