Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. March '19 17:43 by Jørli Petersen

Fem blev til otte

Otte biler er i virkeligheden kun fem forskellige. Fra venstre er det Peugeot Partner, Citroen Berlingo, Opel Combo og Toyota RAV4. I mellemrækken Ford Transit Connect, bagerst er det fra venstre, VW e-Crafter, Mercedes Sprinter og MAN e-TGE.

I regn og på grænsen til slud, blev høsten af årets nye varebiler set igennem fra yderst til inderst, og fem biler indløste billet til den absolutte finale, der finder sted i Messecenter Herning den 21. marts, hvor der bliver sat endeligt navn på årets bedste nye varebil.

De fem finalister er i virkelighedens verden otte forskellige biler. Forklaringen er selvfølgelig, at en bil som Citroen Berlingo, også er en Opel Combo og en Peugeot Partner, og når en af disse henter point nok at komme i finalen, ryger de to andre automatisk med.

Det samme skete med finalerundens eneste rene el-varebil, som er den hidtil største af slagsen på det danske marked. Navnet på de to store varebiler i 3500 kg klassen er MAN e-TGE og VW e-Crafter. Om det var den ene eller den anden af de to, der hentede point, er uvist, men begge er klar til finalen i Herning.

De sidste finalister er i alfabetisk rækkefølge Ford Transit Connect, Mercedes Sprinter, og Toyota RAV4, der er den eneste dansk ombyggede varebil i den danske kåring af Årets Varebil.

Den endelige vinder afsløres i Messecenter Herning.

De sidste der havde klaret den hele vejen frem til den helt skarpe udvælgelse.

Pin It on Pinterest