Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. August '23 19:20 by Jørli Petersen

Ferien er slut

Nissan er ikke ene om at se misundeligt på Teslas salgstal, men nu går Nissan ind i kampen om danske kunder.

Med hverdagen tilbage er der gang i dysten om efterårets bilsalg, og efteråret indledes med endnu en prisreduktion fra Nissan, som trækker 30.000 kr fra prislappen, så Nissan Ariya nu kan købes til priser fra 330.000 kr minus en 100-lap.

For de 330.000 kr får man en Ariya med den lille batteripakke, som ikke er helt så lille endda. Den står på 63 kWh, som giver en rækkevidde lige over de 400 WLTP kilometer, og det er denne 2-hjulstrukne udgave af Ariya, som for alvor skal dyste med Tesla, der fortsat sidder tungt og solidt på markedet for danske el-biler.

Nissan har allerede pillet ved prisen på Aria. Det skete kort efter Teslas overraskende prisbombe, der efterlod resten af den danske bilverden i bombechock. Fra Nissan lød det, at man overvejede hvad man kunne gøre, og man havde talt med fabrikken, som også havde gang i det helt store regneark, for prisfaldet på Tesla gjaldt ikke kun for Danmark.

Ude på Lyngbyvej, hvor den danske Nissan importør holder hof, sidder man og kikker misundeligt på de salgstal, der måned for måned cementerer Teslas position på markedet. I juli blev det til 574 nye Tesla Y og 254 Tesla 3, hvor Nissan kun kunne opvise 72 solgte Ariya, men nu er fabrikken endelig med på legen, Nissan er blevet konkurrencedygtige, og selvfølgelig kan man få en dyrere Ariya, modellen med det store batteri koster nu fra 375.000 kr, men det er de 330.000 kr, der skal lokke nye købere ind til landets Nissan forhandlere.

Vi er ved at være på omgangshøjde med levering af Ariya, lyder den politisk korrekte information fra Nissan, der oplyser sine ventetider på mellem nul og seks måneder, alt efter hvilken model man ønsker, og det skulle netop være den nye og kortere ventetid, der får Nissan til at sætte priserne ned.

Om Lyngbyvej har skævet til de Fisker Ocean, som endelig er begyndt at dukke op i Danmark i meget begrænset antal, er langt fra sikkert. Til gengæld hygger man sig sikkert over de skriverier der er på sociale medier omkring problemer med Fisker, som ifølge opslag fra nye ejere er ret omfattende.

Nissan var et af de bilmærker, som reagerede hurtigt på Teslas prisdyk. Nissan sænkede prisen, men det var slet ikke nok. Derfor har man endnu engang sænket prisen, og har du allerede bestilt Ariya, får du bilen til den nye og lavere pris.

Pin It on Pinterest