Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

2. March '19 11:26 by Jørli Petersen

Fiat 600

Fiat misbruger betegnelsen 500, og det bliver ikke bedre, når man samtidig nedgraderer til 1-liters motorer i den type bil, som mest af alt må betegnes som familiebil.

Vi har altid været af den opfattelse, at de store udgaver af Fiat 500 har været udsat for en mindre fejloperation, da manden med nummerskiltene, stak hånden i sækken, og kom op med et 5 frem for det planlagte 6.

Fiat 500 er efter vor opfattelse en lille bybil, en bil med masser af både tutte og nutte, og alt større end denne type bil, bør hedde noget andet. Derfor den valgte overskrift til denne artikel, for hvad er der egentlig blevet af den oprindelige Fiat 500’s storebror, Fiat 600, som i den grad var storsælger i Danmark. Den tidligere Fiat 600 var en familiebil, hvor den oprindelige 500 var og blev en mini-bil, og sådan er det med den opdaterede 500X, der er en familiebil, mens den øvrige del af det store 500 program skal erstatte flere biler fra Fiats historiebøger, en model 500 træder også i stedet for Multipla, så vi mener at have rigelig rygdækning når vi påstår, at Fiat skamrider modelbetegnelsen 500.

Kraftig opdatering

Kosmetisk er der ikke de store ændringer fra oprindelig 500X til den opdaterede, mens det forholder sig helt anderledes med motorprogrammet. Det nye program hedder 1,0 og 1,3 hvis man vælge benzin i tanken, mens det hedder 1,6 og 2,0 på dieselsiden, hvor Fiat ikke henter den 2-liters med 150 HK til Danmark.

Fiat har valgt et lidt usædvanlig lay-out til den nye 3-benede motor. Den er usædvanligt langslaget.

Testbilen er den store nyhed rent maskinelt. Det er 1-liters med 120 HK, men motoren er en haltefanden, en 3-cylindret motor, der kræver en del kunstgreb, før den går bare nogenlunde anstændigt, og de arbejde har Fiat gjort ganske nydeligt, men som det er tilfældet med alle andre, så er kan vi ikke udtale nogen form for anbefaling af 3-benede motorer. Det er og bliver noget unaturligt til glæde for CO-2 regnskabet, selv om det er svært at få øje på.

Heldigvis er den større 1,3 motor en 4-cylindret, så det er som udgangspunkt den variant vi peger på, at om vi aldrig har kørt 500X med den nye 1,3’er, og vi er lidt forsigtige som udgangspunkt, for den erstatter den 1,4 liters motor, som har hentet bunkevis af ros her fra redaktionen.

Fiat har kræset for sæderne, og man skal ikke være i tvtvl om bilens navn. Man lægger ryg til en Fiat 500.

Den tidligere model 500X med 1,4 motor lagde 140 HK, den nye 1,3’er lægger 150 og 270 Nm, men hvordan det fungere, ved vi som bekendt ikke.

Den spritnye 1-liters 3-benede lægger 120 HK og 190 Nm. Det første lyder ikke af noget vild og voldsomt, og det er det heller ikke, de 190 Nm lyder til gengæld pænere, og det pænt moment – eller sejtræk – kommer ved 1750 omdrejninger, og hvis man i det hele taget kan finde data på motoren, noget som den danske importør ikke gider servicere, vil man opdage, at Fiat benytter et gammelt trick, hvor hullet i motorblokken er ret begrænset, mens den længde stemplet bevæger sig er noget over det sædvanlige for denne type motor.

Når slaglængden i en motor er noget større en boringen, betegner man motoren som langslaget, og en langslaget har visse begrænsninger når det gælder alt det sporty og det med omdrejninger, men den har et højere naturligt moment, og jo mindre motoren er målt i kubik, jo vigtigere er det at samle alle krummer op fra alle fire verdenshjørnet.

Variationer

Vi vender tilbage til det familiære rundt om det store 600 program (500). Den nye 500X er bilen til det helt traditionelle familiebrug, det er bilen der kan køre både kort og langt, den lille 1-liters mener vi godt har det bedst, når den skal holde sig til korte strækninger, vi er ikke så vilde med det oplevede forbrug, der er et pænt stykke på til de lovede 17,2 km/l i snit, og vi glæder os til at se de kommende WLTP målinger på 500X, for vores forbrug ligger under 13 kilometer i snit, så der hvor testbilen hører hjemme, er i byerne hvor der ikke er specielt mange bakker og særligt meget modvind.

Nyt rat med mange funktioner, hvor den bedste er den 2-delte fartpilot. Man kan vælge mellem et med eller uden afstandsradar.

Pladsmæssigt lever 500X rigeligt op til de krav vi kan stille til en moderne type Fiat 600, målt efter bilens længde på 427 cm., er der et rigtig pænt bagagerum og pænt med plads i kabinen, igen holder Fiat fast i den type sæder, hvor man sparer lidt på den nødvendige mængde benplads ved at lave en lidt mere opret kørestilling, mens køreegenskaberne i 500X er mere afdæmpede end det vi kender fra den helt klassiske type Fiat.

Pænt afstemt undervogn, gennemsnitlig type styring, vi roder med andre ord rundt om en middelkarakter, måske med et lille plus i den gode retning, men vi er stadig lidt småimponeret af de mange funktioner man finder på skærmen i midterkonsollen, der er et mylder af funktioner, men selv om skærmen er blevet større, er det stadig noget gnidret, læs, – alt for småt.

Pænt og rummeligt bagagerum.

Når man kan så meget, og vil så meget som Fiat vil på deres skærm i midten, bør man også tilpasse skærmstørrelsen bedre. Den hærdebrede smedesvend har ikke en chance for at trykke rigtigt på den noget for lille skærm.

Der er også kommet nyt rat i 500X, faktisk en ganske god forbedring, der er også tilført en hel del sikkerhedssystemer, men af alt det er der især en funktion vi hilser velkommen. Den to-delte type fartkontrol.

Ved at vælge den rigtige startknap, kan man vælge fartpilot med afstandsradar, starter man fartpiloten på den anden knap, fungere den helt traditionelt, – altså uden radar, og denne valgmulighed hilser vi velkommen. Gid den tendens må brede sig.

Prismæssigt. Tjah ……, Fiat har med mellemrum gode leasingtilbud, så hold øje med dem, vi falder ikke på bagdelen over prisen for de mindste udgaver, og det kan også være nogenlunde ligegyldigt, men hvis man går efter diesel, hvis man går efter 4×4 eller blot vil slippe for den trælse 3-benede, ser det helt anderledes ud. Her er priserne ganske fornuftige, men igen, hold godt øje med skiftende kampagner.

Bagfra har Fiat gjort sig umage for at få tankerne hen i retning af den rigtige model 500, som er betydeligt mindre.

Fiat 500X 1,0 CityCross

Pris: fra 209.990 kr

Pris for testbil: 249.990 kr

Motor: 1,0-liter 3-cyl

6-trins manuel

120 HK v. 5750 o/m

190 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 10,9 sek

Tophastighed: 180 km/t

Forbrug: 17,2 km/l

Kørevægt: 1395 kg

Totalvægt: 1890 kg

Trailer: 600/1250 kg

CO-2: 133 g/km

Pin It on Pinterest