Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

21. June '16 10:28 by Jørli Petersen

Fiat på udebane

Fiat er kommet på udebane i den populære 3-tons klasse. Fra at være svinge taktstokken hele vejen i tilblivelsen, er man nu reduceret til at købe kendte produkter hos andre. fabrikker.

Fiat er kommet på udebane i den populære 3-tons klasse. Fra at svinge taktstokken hele vejen i tilblivelsen, er Fiat nu reduceret til at købe kendte produkter hos andre. fabrikker.

Fiat har sagt farvel til det tidligere Scudo-samarbejde. Den trofaste kassevogn i 3-tonklassen er fortid, men Fiat er ikke blevet træt af samarbejde, og ny partner, eller skal vi kalde det leverandør af varebiler i 3-ton klassen hos Fiat, er Renault.

På Fiat’sk har Renault Trafic fået navnet Talento, og der er slet og ret ingen overraskelser.

Fiat har komplet motorprogram som er 4 gange 1,6, fra 95 HK til 145, men første tur i Talento var også første tur med en af de nu tre varebiler i Euro 6 udgave, og her stiger topversionen fra 140 til 145 HK, men det er nu vort forbehold og vor anbefaling endnu engang bliver synlig.

Vi er ikke vildt begejstret for Renaults dobbelt-turbo løsning. I virkeligheden burde det ikke hedde twin- eller dobbelt-turbo, det kan misforstås i positiv retning, i stedet burde det hedde turbo-efter-turbo, som også giver to, men 1,6 motorer og den form for dobbelt trykladning, er efter vor mening ikke ideelt til en kassevogn, der skal køres med en vægt op til tre ton, og endda have en trailer på slæb.

Derfor gentager vi vor snart gamle anbefaling, vælg den 1,6 diesel med helt almindelig turbo og 120 HK, det er bilen med den mest harmoniske motor, det er den udgave af Talento (og alle de andre) der trækker bedst fra meget lave omdrejninger, og selv om det officielle forbrugstal ikke taler til fordel for 1,6 120 HK, vil det være helt umuligt at konstatere i daglig brug.

Bagfra er Fiats nyhed helt identisk med øvrige biler fra samme fabrik.

Bagfra er Fiats nyhed helt identisk med øvrige biler fra samme fabrik.

Italiensk design

Italien er kendt for sit design, og man har kæmpet for at give Talento sit eget udtryk, og når man tager mulighederne i betragtning, er det gjort så godt som det nok er muligt. Talento har fået Fiat-front, hvor bilens lygter har fået kineserlook, – de er strøget næsten helt tilbage til A-stolpen, og der er ikke en eneste millimeter at give af i designet, før det bliver rigtig dyrt med nye karrosseridele og ændret produktion.

I kabinen er det også kendte varer. Hver enkelt knap og dims er ægte Renault, kun Fiats logo i rattet kan berolige den italienske køber, så forskellen fra Fiat Talento til de nye artsfæller fra Renault og Opel, handler om udstyr og pris.

Rabat på varebiler er noget der forhandles i hvert enkelt tilfælde, men Fiat er først til at sætte pris på de nye Euro 6 modeller, og Talento starter ved 204.900 for den billigste kassevogn med 95 HK. Vores favoritmodel i kort-lav udgave koste 214.900 kr før moms og rabat, med forhøjet tag koster den 120 hestes Talento 219.900 kr før moms og rabat.

Talento til supermarkedet

De nye kassevogne begynder så småt at sive ind på det danske marked, mens store dele af landet holder ferie, bilerne skal selvfølgelig være på plads inden Euro 6 kravet træder i kraft den 1. september i år, og mens vi har et godt indtryk af de opdaterede motorer med Euro 6, kunne vi også notere en lidt anden indstilling hos Fiat.

Samtlige knapper og dimser oser af Renault. Kun Fiats logo i rattet viser, at det er en Talento man har fingre i.

Samtlige knapper og dimser oser af Renault. Kun Fiats logo i rattet viser, at det er en Talento man har fingre i.

Ved tidligere præsentationer, har det været en vis portion stolthed over det nye produkt. Noget i retning af, – se hvad vi har lavet, er det ikke en fin dyt, men den holdning var stort set ikke tilstede under præsentation af ny Talento og den anden store nyhed fra Fiat.

Indstillingen til de nye biler var mere, se de nye biler med Fiat-skilt. Vi manglede den stolthed der normalt siver ud gennem sprækkerne hos Fiat-folket. Denne præsentation af to nyheder var mere som et supermarked, der havde fået et par nye hylder, og en ny type pasta i sortimentet.

Sådan noget OK med det nye, men begejstringen – den ægte – var ikke til stede.

Til gengæld har Fiat nu mulighed for at få solgt nogle flere biler i 3-tons klassen. Det har knebet det med de senere år, og situationen er ændret en del, for de tidligere partnere, er nu den skrappeste konkurrent.

Navnet er Talento, og Fiat har fundet kassen med store bogstaver.

Navnet er Talento, og Fiat har fundet kassen med store bogstaver.

Pin It on Pinterest