Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. January '16 11:24 by Jørli Petersen

Fiats misbruger

Fiat burde anklages for groft misbrug af navnet 500, for denne testbil burde egentlig hedde 600 plus efternavn. Fiat 500X har ikke ikke noget til fælles med en ægte 500

Fiat burde anklages for groft misbrug af navnet 500, for denne testbil burde egentlig hedde 600 plus efternavn. Fiat 500X har ikke ikke noget til fælles med en ægte 500.

Fiat 500 er både et stilikon, en meget populær bil, men også en model, -eller brand om man vil, der er udsat for groft misbrug. Endda af den nærmest familie. Den såkaldt ”store” Fiat 500 er alt andet end en ægte model 500, og når vi anklager Fiat for groft misbrug og uretmæssig brug af navnet 500, er der fordi bilen burde have heddet noget helt andet.

Fiat 500L og X afløser Fiat Multipla, og den er der vel ingen der vil betegne som en 500!! Bladrer man i Fiats historiebøger, kan man ikke undgå at falde over en modelbetegnelse som 600, og netop Fiat 600 ville have været det geniale, – og logiske navn til ofret i denne test, som har fået et ”X” i tilgift, og det sidste X viser sig at være af meget stor betydning.

Bunden under Fiat 500X er den samme, som den vi finder under den nye Jeep Renegade. Det betyder, at modelprogrammeet i X-serien kan udvides voldsomt, især fordi bilen også fås med 4-hjulstræk, men lad os starte med grundværdierne i model (600) X, som er plads, plads og fleksibilitet.

Fiat har helt sin egen stil når man indretter førerplads, og det kalder på respekt, selv om vi ikke altid er helt enige i måder og metoder.

Fiat har helt sin egen stil når man indretter førerplads, og det kalder på respekt, selv om vi ikke altid er helt enige i måder og metoder.

En herlig kabine til enhver husstand som har brug for plads på flere måder. Fra de klassiske barnestole til det omfattende transportbehov til sæsonåbning af sommerhuset, den årlige tur efter juletræ og meget andet. Indretningsmæssigt er vi også nogenlunde på plads, personligt giver jeg et lille minus hist og pist i Fiats indretning af kabine, men stolene er i orden og udsyn fra førerpladsen er ligeså, så alt i alt en fornuftig bil.

Mere dynamik

Overraskelsen med Fiat (600) X kommer fra køreoplevelse, – måde og fra maskinrummet. Det er ikke første gang vi kører med Fiats nye 1,4 liters turbomotor, men sammen med nye Opels 1,4, tegner Fiats 1,4  til at være de to bedste benzinmotorer i den nye generation familiebiler. Faktisk opleves de så ens, at man fristes til at tro det er samme motor, men det er det ikke.

140 velstriglede Fiat-heste kan leveres med et lille vip med højre fod, der er også et ganske pænt moment ved pænt lave omdrejninger, så endnu engang har Fiats maskinfolk vist, at de skam godt kan, hvis de får lov. Som sagt – en klassemaskine.

En klassemaskine blandt de moderne med en eller anden form for trykladning. Fiat 1,4'er er i top-2.

En klassemaskine blandt de moderne med en eller anden form for trykladning. Fiat 1,4’er er i top-2.

 

Hvis vi kikker i Fiats nyere bakspejl, ser vi biler som selvfølgelig 500 , godt slidte Punto, og især misfostret Stilo, for ingen at disse biler har de senere år budt på noget der bare dufter af køreegenskaber med et strejf af charme.

Derfor er det en særlig velkommen overraskelse, at Fiat 500 (600) X byder på noget, der ligner gamle Fiat dyder. Her oplever vi pludselig en Fiat, som har en fornuftigt opsat undervogn, en styring der er direkte med føling, og kombineret med Fiats rigtigt gode 1,4 liters benzinmaskine, har vi ramt noget der er uventet godt. Noget der får en uventet høj vurdering.

At testbilen så koster 318.000 kr er en lidt anden sag. Det kaster et par isterninger i det lidt oprørte hav af begejstring, men bilen fås skam billigere, så gå blot på opdagelse, men vær også forsigtig med at gå på kompromis med motorer. En Fiat (600X) maskine må ikke være for slatten.

Rigtig god plads med mulighed for udvidelse. Lidt rigelig høj læssekant og indvendig kant.

Rigtig god plads med mulighed for udvidelse. Lidt rigelig høj læssekant og indvendig kant.

Fiat 500X 1,4 Multiair 140 Popstar

Priser fra: 199.990 kr

Testbilen koster: 318.000 kr

Motor: 1,4-liter 4-cyl turbo

6-trins manuelt gear

140 HK v. 5000 o/m

230 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 9,3 sek

Tophastighed: 194 km/t

ECE-snit: 16,7 km/l

Kørevægt: 1395 kg

Totalvægt: 1865 kg

Trailer: 600/1200 kg

CO-2 g/km: 139 g

Pin It on Pinterest