Finalisterne

Otte biler talt på bilmærker, men syv nominerede. Man kan med god ret mene, at tre af de syv burde være en fælles kandidat. I det mindste burde Skoda og VW være en og samme mulighed.
Otte biler har booket adgang til den afsluttende runde før titlen Årets Bil i Danmark skal uddeles.
De i alt 35 kandidater (oprindeligt var 36 tilmeldt) er skåret ned til otte, hvor man med god ret kan mene, at der er rod i systemerne.
I sidste øjeblik blev Subaru eOutback og Toyota bZ4X slået sammen til en enkelt kandidat, nøjagtigt som det senest er set med Renault 5 og Nissan Micra, men når vi siger rod i systemerne, er det fordi Skoda Epiq og VW ID.Polo ikke er slået sammen til en fælles kandidat, nøjagtigt som det er tilfældet med Subaru og Toyota. Til de to kan man så tilsætte Cupra Raval, som dog er så meget forskellig fra de to andre, at det kan forsvares, men faktum er desværre, at tre meget identiske biler har tre pladser i et felt på syv nominerede (otte hvis vi tæller samtlige bilmærker). Det siger næsten sig selv, at Bursd.com er meget uenige med kåringsudvalget, der er navnet på den gruppe journalister, der klarer alt det praktiske omkring den årlige kåring.

En anden side af samme sag, men det er stadig samme problem. Tre meget ens biler hvoraf to er helt ens, optager en meget stor del af finalefeltet.
I alfabetisk rækkefølge er årets nominerede til Årets Bil i Danmark 2027 følgende:
De nominerede:
BMW iX3
Cupra Raval
Renault Twingo
Skoda Epiq
Subaru eOutback/Toyota bZ4x
VW ID. Polo
Zeekr 7GT
Ud af de i alt otte biler, har Bursd.com sat kryds ved de fire, og når vi siger fire, er det netop fordi vi ikke ville benytte to (tre) krydser til både Skoda Epiq og ID.Polo (og Cupra Ravel) , der er så åbentlyst tvillinger, at man næsten får ondt i alle systemer, hvis man skulle mene noget andet.
Forskellen på de to biler er navnet og forhandlernettet, selv prisen på indgangsmodeller er den samme, men så kommer forskellene selvfølgelig. Vores udvalgte var følgende, hvor vi valgte at sætte kryds ud for VW ID.Polo, men vi kunne også have sat krydset ved Skoda Epiq, og derefter have droppet VW:

Side tre af samme problem, hvad sker der når der skal fordeles point? Skal man fordele de sparsomme point mellem tre biler, eller skal man koncenterere alt på en enkelt, og hvad gør den øvrige del af juryen? Koster det den danske titel? Er det i virkeligheden en fordel for de resterende biler i feltet?
Bursd.com’s favoritter
Hyundai Ioniq 3
Kia EV2
Mazda CX.5
Mercedes C-klasse
Renault Twingo
Skoda Epiq / VW ID.Polo
Zeekr 7GT
Taget fra en ende af, er de fire første på top-7 listen fra Bursd.com ikke at finde blandt de nominerede. Største overraskelse må være, at ingen af de to fællesmodeller fra Hyundai og Kia ikke er blandt de nominerede. Man kan diskutere, om Hyundai Ioniq 3 og Kia EV2 skulle have været en fælles kandidat, men her mener vi, at der er så afgørende forskelle på de to, er de bør være to individuelle kandidater.
Bursd.com stemte på begge koreanere, og foruden de forskelle alle kan iagttage omkring design og studere nærmere omkring priser, er der også forskel på selve køreoplevelsen på de to, og da der er embargo omkring køreindtryk på Ioniq 3, og vi har skrevet under på et stykke papir, der siger, at vi ikke må skrive noget om køreegenskaber på Ioniq 3, må vi vende tingene på hovedet og i stedet udtale os om Kia EV2, og her kan vi oplyse, at af de to koreanere, lever den nye Kia op til sin modelbetegnelse, der er nummer to ud fra alle de indledende indtryk.

Mercedes C-klasse. Et sikkert kryds fra Bursd.com.
Mazda CX-5 havde vi på forhånd som en af vores favoritter. Vi vidste godt, at den ikke kunne samle tilstrækkeligt med stemmer til at blive nomineret, men sammenligner man alle andre biler af SUV-typen i feltet, er CX-5 klart nummer et, og så er det en rigtig benzinbil, og det giver ekstra point i vores karakterbog.
Vi er egentlig også lidt overrasket over, at der ikke er en Mercedes i finalefeltet. Vi er opmærksomme på problemet med hele tre gange Mercedes blandt årets nyheder, og de tre kan og har sikkert kanibaliseret hinanden, men vi havde et kryds til ny Mercedes C-klasse som den største selvfølgelighed.
Og Renault Twingo. Naturligvis. Den er selvskreven til at være nomineret, en ægte byellert med bunkevis af kvaliteter tilsat 200 procent charmeværdi.
Endelig er vi enige i Zeekr 7GT som en mulig dansk vinderbil, og dermed en oplagt nomineret til titlen. Zeekr er Volvo de luxe på alle leder og kanter, den er også det nyeste bilmækre, og det er toppen af poppen fra Kina.
Endelig BMW iX3. I sandhed et kapitel for sig selv, og vi havde naturligvis iX3 rumsterende som en oplagt kandidat, men når det ikke blev til iX3, handler det mest af alt om pris, og da andre ting var nogenlunde uafgjort, måtte vi også straffe BMW for sit design, selv om det er dybt useriøst, for netop iX3 er den bedste kørende elektriske SUV til dato. Så kort kan den lukkes ned.

En anden af feltets “næsten tvillinger”. Kia EV2 og Hyundai Ioniq 3, Her er den nye Kia klassisk med højt og kantet design, og nummer to af de to, når det gælder daglig opførsel på asfalten. Fotos: Lars Krogsgaard.
