Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. March 15:27 by Jørli Petersen

Fisker over and out

Der har været rigtig meget øvle-bøvle fra Henrik Fisker, som aldrig har haft styr på sit nye bilmærke. Iøvrigt Henrik Fiskers bilmærke nummer to. Til gengæld har Henrik Fisker brug tid og penge på at udvikle flere nye modeller, som aldrig kommer i produktion.

Den 26. marts blev en skæbnesvanger dato for Fisker. Aktierne blev suspenderet på børsen i New York på grund af usædvanlig lav aktiekurs, en Fisker aktie kunne købes for 0.09 USD, og børsens indgriben sker med den hensigt, at afnotere Fisker fra børsen.

Det er det samme, som at bilmærket Fisker er på vej ned i det store sorte hul, som man har haft kurs mod ganske længe.

Fisker har generelt haft problemer med produktionen og levering af biler. Man kom rigtig dårlig fra start, ventetiden blev forlænget og forlænget, og da man endelig begyndte at levere biler, viste det sig, at bilen havde et utal af fejl, og en bil med mange fejl er ikke noget, der lokker nye købere til et nyt og ukendt bilmærke.

Mindst tre nye biler har været en del af den officielle plan fra Fisker. Bilerne skulle have været på markedet fra dette forår og frem til 2026.

Pludselig begyndte Fisker at have økonomiske problemer. Lån optaget i forbindelse med mærkets stiftelse skulle enten forrentes eller indfries, og det kunne Fisker tilsyneladende ikke, og det var spiralen, der nu har fået børsen i New York til at stoppe for al handel med aktier.

Henrik Fisker gik på jagt efter nye investorer, et andet sted at producere biler, og måske en større partner, som helt eller delvist ville overtage stumperne efter Fisker.

Smarte og frække Fisker Pear skulle have været næste nyhed med premiere i dette forår. Senest.

Disse forhandlinger med ”en større bilkoncern” er endelig skinlagt efter oplysninger fra Fisker. Der er ingen udmelding fra ”den større bilkoncern”, hvor rygter har peget på Nissan, mens vi mere har haft blikket rettet mod Kina, som både har råmaterialer, billig arbejdskraft, billige batterier og ikke mindst en god del plads på de snart mange samlebånd i landet, men ingen har bidt på krogen, og i den forbindelse kan vi tilføje, at rygterne om Nissan kan hænge sammen med de igangværende forhandlinger om et el-samarbejde med Honda, der er sakket lidt bagud i kampen om markedet for ellerter.

I midten af marts skete noget afgørende. Fisker satte produktionen på midlertidigt stop. Man ville ikke bygge biler i seks uger, og årsagen til den beslutning kan være flere, men Magna Steyr, der producerer biler for Fisker, kan have rakt hånden frem for at få betaling, hvis man skulle fortsætte, eller også var det fordi, der ganske enkelt ikke var plads på parkeringspladsen til nye Fisker Ocean.

Fisker Alaska havde som altid fra Henrik Fisker, et opsigtsvækkende design, og så skulle bilen være billig. Først prisindikation lød nærmest urealistisk.

Efter oplysninger fra bl.a. CNN, holder der 4700 fabriksnye biler ved fabrikken i Østrig. Samtidig skulle der efter forlydender være produceret 1000 nye Ocean siden nytår, samtidig skulle der være leveret 1300 nye biler, men mærkets efterhånden dårlige rygte, senest i forbindelse med problemer med opdatering af bilernes software til 2,0, har afholdt potentielle købere fra at tage en beslutning, før der var afklaring omkring Fisker.

Ville man have garanti på den nye bil, hvis man valgte at købe en Fisker? Og hvad med service og reservedele?

I Danmark har Fisker tilbudt kommende ejere, at få en bedre udstyret model, end den man havde bestilt, måske for at komme af med en af de biler, som efterhånden har holdt ganske længe hos Fisker i Tåstrup.

Fisker sports GT cabriolet for fuld udblæsning. Endnu en af de biler Henrik Fisker har brugt tid på, mens den nye virksomhed fra nødlidende.

Fiskers krise kan vise sig at få endnu en vinkel. Henrik Fisker og hans kone har i slutningen af 2023 trukket  rigtig mange millioner dollars ud af virksomheden. Det har udløst reaktioner i USA, og hvis vi skal være lidt hurtige, kan det måske sammenlignes med danske Lauritz.com, hvor ægteparret bag virksomheden har forsøgt at redde, hvad reddes kan.

Vi kan ikke kloge os på amerikansk lovgivning, vi ved ikke, om det er lovligt eller på kanten, men det må være et sikkert tegn, der mere end antyder, at  virksomheden er i problemer. Alvorlige problemer, og Henrik Fisker med frue, har vidst hvor man var på vej hen.

Det er heller ikke til at komme uden om, at det er gang nummer to Henrik Fisker går konkurs med et bilfirma. Drømmen om at blive bilkonge tyder på manglende evner til at drive virksomhed, og mens Fisker har haft problemer med både produktion og levering af nye biler, har Henrik Fisker siddet bøjet over tegnebordet, hvor han han har designet flere nye modeller, der er blevet bygget og fremvist på store biludstillinger.

Fisker Ronin er Henrik Fisker for fuld udblæsning.

I den anledning har vi her på redaktionen reageret på de mange nyheder. Vort første spørgsmål var: Hvor skal bilerne bygges? Vil man fortsætte med at mangle en væsentlig del af fortjenesten på en ny bil, ved at få den bygget på en fremmed fabrik? Og kan man i det hele taget være det Fisker vil være, en mellemstor bilproducent a la Volvo og Saab i gamle dage, – uden at have egen bilfabrik?

Vi er af den opfattelse, at Henrik Fisker er en fremragende bildesigner, men hans evner som leder af en stor produktionsvirksomhed er yderst mangelfulde.

Vi beklager Fiskers exit fra markedet, men pilen har i lang tid peget i retning af nok et forgæves forsøg på at skabe et nyt bilmærke fra danske Henrik Fisker.

Pin It on Pinterest