Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. February 15:57 by Jørli Petersen

Flere prisfald

Cupra Born er søstermodel til VW ID.3. Forskellen på de to biler er design og måske lidt størrelse, og så er det prisen. Der er 30.000 kr at spare, hvis man vælger Cuper.

Siden Tesla ødelagde prisstrukturen på markedet for el-biler ved indgangen til 2023, har mange danske ejere af ellerter mistet rigtigt mange penge. De biler som ikke er faldet i pris, er også blevet betydeligt mindre værd, og rigtigt mange el-biler kan ikke sælges for et beløb, der svarer til den restgæld, der kan være i bilen, og på den måde er interessen for de billigste biler blevet meget større, samtidig med flere og flere nærmer sig et niveau, hvor det begynder at ligne en nogenlunde almindelig pris på en familiebil.

Seneste prisfald kommer ikke uventet fra Seat, eller for at være helt korrekt, fra Cupra, som er en nutidig aflægger af Seat.

Basismodellen, Cupra Born, følger trop med de stadigt flere, som har indset, at hvis man bare sidder med hænderne i skødet, fordufter kunderne stille og roligt, så billigste model Cupra Born med 204 hestes Bosch motor og et batteri på 62 kWh brutto med en WLTP rækkevidde på 423 km nu koster 270.000 kr.

Er man lidt mere ved muffen, får man en pæn mængde udstyr for yderligere 10.000 kr, herunder varmepumpe, der er en rigtig stor fordel i den kolde den af året, men prisfaldet på Cupra Born, som langt fra er så dramatisk som vi har set det på Tesla, og noget mere beskedent end nærmeste konkurrent MG 4, så er et skridt på vejen, og det sætter søstermodellen VW ID.3 yderligere under pres, selv om ID.3 for ikke ret lang tid siden, blev sat ned til en startpris på 300.000 kr.

Og hvad kan vi så lære af dette seneste prisfald? Når først bilerne fra en så reaktionær koncern som VW begynder at blive billigere, er det et signal, der skal tages alvorligt.

Nu mangler vi så bare nye prisfald fra kineserne. Indtil videre er det kun Hongqi, der er styrtdykket i pris, men det er et så bisart prisfald, at det ikke kan bruges til noget som helst. To af de bilmærker vi holder øje med, er Polestar og Volvo. Disse to kinesere hænger noget i bremsen, og et af Geely koncernens mange mærker har meldt sin ankomst til det danske marked med en tvilling-udgave af den nyeste Volvo, og mens Polestar tilsyneladende slår op i banen og fyrer medarbejdere, venter vi i spænding på den kommende prisstruktur fra Volvo samt fra Polestar og Volvos nye søstermærke Zeekr.

De der ikke sætter priserne ned, må finde sig i mindre salg. Et mærke som Polestar fyrer folk for at klare krisen, mens søstrene fra Volvo holder kortene tæt til kroppen.

Pin It on Pinterest