Første forsøg
Aiways er ikke kun et nyt bilmærke i Danmark, det er et helt nyt bilmærke, – et af de nyeste i i det hele taget, og Aiways er foruden at være kinesisk et bilmærke, der er grundlagt og skabt af en tidligere salgsdirektør hos Volvo Kina, vel sagtens en slags overløber fra det kinesiske bilmærke Geely, som i dag ejer Volvo.
Aiways er storleverandør af batterier til el-biler i alle lande, mens en større bunke komponenter er hentet i Europa, det gælder blandt andet elmotoren, der er identisk med den vi kender fra VW-koncernen, så hvis ud har kik på en bil med omkring 200 HK, og bilen kommer et bilmærke under VW koncernen, kan den være teknisk identisk med Aiways U5, som lidt endnu er mærkets eneste model.
For at skabe en bil på rekordtid, har man hentet masser af snedige personer, fra en længere række bilmærker i Europa, det er således erfarne bilfolk, der har skruet en helt ny bil sammen, og hvad kan vi så ellers sige om U5, nu hvor vi har sat et eller andet mærkat, der siger ok for teknik og pålidelighed?
Først og fremmest lander vi naturligt på bilens størrelse. På ydre dimensioner er vi sådan omkring Audi Q5, men indvendigt er Aiways i særklasse. Endda i en form for ophøjet særklasse.
Testbilen var selvfølgelig pakket med alt i udstyr, og på kinesisk betyder det hele svineriet. Vi tør slet ikke tænke på, hvad samme Audi kunne finde på at forlange for den mængde udstyr vi finder i Aiways, det vil næsten ligne von And fantasillioner, men først sender vi et par bemærkninger efter sæderne, der er næsten uhørt for prisklassen, lækre på alle måder, på bagsædet finder vi både siddehøjde og benplads, og til sidst er bagagerummet af en sådan størrelse, at situationen med hele familien der skal hentes i lufthavnen, slet ikke er et problem.
Taxi med trailer
På den måde har vi kredset os ind på et helt oplagt marked for Aiways. Hyrevogne! Taxi!. Selv en gang japanske turister med egne medbragte klædeskabe, vil ikke være et problem for en Aiways i lufthavnen, og så drejer vi hurtigt videre til en helt ny gruppe mulige købere, – de mennesker eller virksomheder, som med spredte mellemrum har brug for at flytte en lidt større trailer over kortere stræk, for en Aiways er blevet godkendt til at køre med 1500 kg på krogen, og det giver helt nye muligheder.
Elbiler har sine medfødte begrænsninger og medfødte fordele. Fordelene finder man udelukkende når man kører i byerne. Her kan man hente rigtigt mange kilometer ud af hver opladning af det ganske store batteri på 63 kWh, som er af den nyeste type, rækkevidden er de teoretiske 400 eller 410 HK WLTP kilometer, et tal man ikke kan bruge til ret meget, for der er også stor forskel på bilernes evne til at generere energi under bykørsel, så WLTP og el-biler kan dårligt nok bruges til sammenligning.
En anden fordel ved el-bilen er foruden lavt støjniveau, det antrit man får fra el-motoren, 0-100 siger 7,5 sekund, men endnu vigtigere, 0-50 eller 0-60 ved grønt er markant bedre end det, man kan hente ud af en typisk familiebil, der kører på en form for olie, og så er der el-bilens dårlige sider, og her adskiller Aiways sig ikke fra alle andre. El-biler hader frost og kulde, de hader motorveje, og de er ikke særligt begejstret for den åbne landevej, og så er der alt det med opladning og ikke mindst ventetider, for også med Aiways oplevede vi det stadigt større problem med at finde en ledig ladestander. Også af den hurtige type på motorvejene.
Kineserier
Vi fornøjer os lidt med en mellemrubrik, der kredser om kinesernes store produktion af elektronik. Alt vi beskæftiger os med i dag af den type forbrugsstof, er snart sagt lavet i Kina, og derfor er vi ikke det mindste overrasket, over at finde en førerplads i U5 stort set uden knapper der kan trykkes eller drejes, – det er det samme som at sætte sig ind i en VW, som skulle være velsignet med en såkaldt digital kabine, men det er og bliver noget skrammel.
Hvad mange bilkøbere ikke er opmærksomme på vil være, at de manglende knapper er det samme som lavpris eller et billiger produkt, for det er meget billigere at lave en trykfølsom skærm, hvorefter man bygger alt for mange funktioner ind i denne opmærksomheds tyv, men vi kan bedre tilgive et kinesisk bilmærke disse mangler, – de ved jo ikke bedre, før vi fortæller dem det er noget skrammel og en uønsket spareøvelse, og for at gøre det værre i netop U5, så har kineserne en lidt kringlet tankegang, når man skal drible ind i undermenuer og finde ud af hvad der er kategoriseret hvor?
Vi har kort sagt ikke fået ris nok til at kunne følge med den måde at tænke på, så vi efterlyser mere europæisk hjælp til fornuftig indretning af en bils daglige funktioner, og mens vi er ved at praktiske, så vil det være formålstjenligt, hvis man vendte ladestikket 90 grader, så stikken sidder lodret, som det gør på alle andre el-biler, for de kraftige kabler fra lynladere skal vrides kraftigt før de kan sættes i stikket, og den kraftige påvirkning af selve stikfunktionen, vil på sigt give problemer, og kræve service eller udskiftning.
Jagten må fortsætte
Og så kommer vi til det vi har skubbet foran os, også fordi det måske ikke er helt så kritisk i en U5, som det vil være på andre biler, så længe man holder sig inden for bygrænserne.
Vi har konstateret, at Aiways U5 kan kører med noget der ligner fuldt læs, uden at skifte karakter. Køreegenskaberne med fuldt læs er nogenlunde, som de er når man kører med tom bil, på det punkt er Aiways meget europæisk, mens vi godt vil opfordre Aiways til at forsætte med at hente europæiske specialister, – det kunne eksempelvis være specialister fra Peugeot, som så kunne få lov til at opsætte undervogn på fremtidens Aiways, for her finder vi det, vi mener er bilens største minus.
Det kan ikke handle om vægt eller tyngdepunkt, så det er hele samspillet mellem finpudsning af selve undervognens opsætning og bilens styreegenskaber, den tydeligt understyrende tendens er mere end en tendens, og det bliver meget tydeligt, når man kører på regnvåde veje, så kunne man finde en europæer der ved en masse om opsætning af undervogn, burde man omgående tilbyde vedkommende en fed kontrakt, og det vil være helt i orden at gå på jagt i den nye PSA koncern, hvor der måske også er et par småsure ingeniører hos Alfa, så mens vi har masser af pæne ord om Aiways teknik og pladsforhold, er der plads tilforbedring på det rent køremæssige, mens vi overlader alt det med design til de øjne der betragter bilen. Lad os bare konstatere, at bilens udseende deler vandene.
Aiways U5 Premium
Pris: fra 299.990 kr
Pris for testbil: 339.990 kr
1 – aut
204 HK o/m
310 Nm v. 0 o/m
0-100 km/t: 7,5 sek
Tophastighed: 160 km/t
Batteripakke 63 kWh
Spænding ? V
Rækkevidde 410 km
Kørevægt: 1795 kg
Totalvægt: 2120 kg
Trailer: 750/1500 kg
CO-2: 0 g/km