Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

18. January '23 21:09 by Jørli Petersen

Første generation

Kia Xceed har fået en lille opdatering, men de oprindelige dyder er i behold, mens der lidt uventet er forskel på Xceed PHEV og en Niro PHEV.

Vi havde betegnelsen old-timer i tankerne, da vi satte gang i tasterne, men det er nok at overdrive, at kalde Xceed for noget der peger længere tilbage i tiden.

Alligevel er Xceed som plug-in hybrid en af de biler, som nu har år på bagen, det er både PHEV systemet og selve modeller, der nu har fået et face-lift, og den helt korte konstatering af Xceed har ikke flyttet sig siden dage et med bilen, for vi har siden den første Ceed haft et godt øje til den familiære og populære Ceed, og Xceed er kun en variation af samme tema, så den hører til i den populære afdeling.

Det er også med et lettelsens suk vi er klar til en periode bag rattet, her synes alt ved det gamle, forstået på den måde, at det seneste face-lift ikke har medført en katastrofe i kabinen, der er fortsat en god bunke knapper til de mest almindelige funktioner, ligesom der selvfølgelig er skærm til de mindre vigtige ting, så inden vi har trykket på startknappen, er der allerede pluspoint til Xceed PHEV.

System to

Modsat den første håndfuld pluspoint, kniber det mere med det tekniske. Det er ikke længe siden vi har stiftet bekendtskab med den nye Niro som plug-in hybrid, og noget uventet, er der forskel fra Niro til Xceed.

Benzinmotoren er den samme. Det er Kias kendte 1,6’er, som man neddrosler til 105 HK når den skal sættes i forbindelse med en el-motor, og selv om vi stadig ikke har forstået denne nedgørelse af en ellers glimrende 1,6 motor, er vi overrasket over, at face-liftet til Xceed ikke har udløst en opgradering på elmotoren, som yder 60 HK i Xceed, hvor den elmotor der er lagt i ny Niro yder 84 HK.

Ikke overvældende, men plads nok.

Forklaring! Den er lidt svær at få øje på, måske er det så enkelt, at Kia har bestilt en række motorer hos en leverandør som man skal have brugt, måske hænger det sammen med elforbruget, men uanset hvad, så er rækkevidden på denne udgave af Xceed PHEV ikke vildt imponerende.

På vores faste testrute lander vi på en distance, som placerer Xceed lige under den gyldne gennemsnit, sagt på en anden måde, går man efter mange kilometer til den daglige gang bykørsel på ren el, kan Xceed være i underkanten, mens den Niro vi har i frisk erindring, klarede sig noget bedre med samme benzinmotor tilsat en kraftigere elmotor.

Du er velkommen til at undre dig, vi gør det samme, og kan ikke finde noget rigtig god forklaring, for ser man på motorydelse, er den kraftigere elmotor i ny Niro kun et spørgsmål om spidseffekt, og så kommer det besynderlige: Xceed opleves som mere harmonisk.

Det er som om det hele passer bedre sammen!

Hurra, en klassisk kabine med rigtige knapper og kontakter.

Forstå det hvem der kan! Det er bare den følelse af velafstemt bil, der er mere tydelig i Xceed. Det uforklarlige, – og netop den følelse der mange gange afgør, hvilken bil man vælger til privaten.

Vi nøjes

Hvis vi går i detaljer, kan man undre sig over bilens forbrug. Det officielle fantasital, men alligevel det tal der bruges af alle offentlige myndigheder er 58,8 kilometer på en liter, – et tal der slet ikke hænger sammen i den grå hverdag, til gengæld er det meget mindre end ny Niro kan klare med en kraftigere el-motor, så plug-in biler er på mange måder lige så kløgtigt som hat og briller, det er den type bil, der kan klare familiens tur mellem byerne, og køre på el til og fra arbejde, hvis det er det man ønsker, mens bilen resten af tiden bare er an lidt dyrere konstruktion, der har en lidt lavere afgift.

Gode sæder med støtte de rigtige steder. Også sæder til den lange tur.

Køremæssigt er vi tilbage i den afdeling der giver gode plusser. Det er ægte Ceed som endda er lidt bedre, det er et lidt mere tjekket design, så vi kan sige meget godt om bilens design, indretning og køreegenskaber, så lidt køreglæde kan man godt hive ud af Xceed, selv om Kia har skruet ned for benzinmotorens ydelse.

I dette sjældne tilfælde lader vi os nøje med lidt mindre, end det vi kunne forvente.

Kia Xceed PHEV Upgrade

Pris: fra 299.900 kr

Xceed er som navnet mere end antyder en variation over det tema der dækker en efterhånden større Ceed-familie.

Pris for testbil: 324.900 kr

Motor: 1,6-liter 4-cyl

6-aut

Samlet:

141 HK v. 5700 o/m

265 Nm v. 4000 o/m

Benzinmotor – 105/5700 o/m

Elmotor – 60,5 HK

Rækkevidde: 42 km

0-100 km/t: 11,0 sek

Tophastighed: 188 km/t

Forbrug: 58,8 km/l

Kørevægt: 1594 kg

Totalvægt: 2030 kg

Trailer: 600/1300 kg

CO-2: 38 g/km

Pin It on Pinterest