Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. October '15 09:10 by Jørli Petersen

Forår på 18 sekunder

MINI Cabrio forfraNår foråret banker på døren i 2016, er det tid for den nye Mini Cabriolet, og der er noget dansk over lækkerierne. Danske Anders Warming har været ankermand i designprocessen, og blandt nyheder i den åbne mini kan vi nævne mere plads og kort åbningstid.

Det tager kun 18 sekunder at åbne den bløde kaleche, og når den er foldet ned, kan man betragte de forbedrede pladsforhold, bilen er blevet knap 10 cm. længere, der er knap tre ekstra centimeter mellem akslerne, og lidt drilsk kan man snart tillade sig at spørge, om den nye Mini efterhånden er en ægte mini.

Motorprogrammet i Mini Cabrio er enten 3-cylindret diesel på 116 HK, 3-benet (øv) benzinmotor med 136 HK og heldigvis en rigtig maskine, – en 4-cylindret med 192 HK.

Prisen er stadig ikke fastlagt, men den skulle være klar i god tid inden produktionsstart i marts 2016.

Pin It on Pinterest