Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

22. March 20:40 by Jørli Petersen

Forskønnet Kona

Der er sket store forbedringer med designet på Kona, som teknisk er nogenlunde uændret.

Da de første billeder af den forbedrede Hyundai Kona tonede frem på skærmen, dukkede et af min mors udtryk op uden den mindste forsinkelse.

Min mor ville have sagt ordret: ”Det har pyntet”, og ja, vi er helt enige.

Ny Kona har fået en markant forbedret design, og jeg kan referere et spørgsmål fra en fast læser som spurgte: ”Hvorfor skal en el-bil se mærkelig ud”. Og igen. Der er noget om snakken, og igen er Kona et af de mindre heldige eksempler på en 100 procent el-bil, men nu er det slut.

Det ”pyntede” design er ikke kun den eneste betydende ændring, selv om det er den mest betydningsfulde. Der er også strammet op på sikkerhedsdetaljer, der er kælet for lidt mere af det digitale tilbehør, og så kommer betydende element nummer to, – prisen. Den er også blevet ”pyntet”, selv om min mor næppe ville have brugt denne betegnelse om en bedre pris, som selvfølgelig også smitter af på leasingprisen.

Hyundai Kona fås som tidligere i to udgaver. Med lille og med større batteri.

Kona napper flere typer stik. Her er det stikket fra bl.a. hjemmeladeren, der går under betegnelsen Type 2.

Batteripakken er henholdsvis 39 og 64 kWh, og mens den lille Kona kører med 136 hestes motor, har den store udgave af Kona en motor på 204 HK.

Rækkevidden er på henholdsvis 305 og 484 km når alt spiller, solen står i det rigtige hjørne og der er bunkevis af ned-ad-bakke på ruten, og så kræver det selvfølgelig også, at vi har fat i en udendørs temperatur på plus 25 grader, der er en af de forudsætninger der skal opfyldes, for alle bilens officielle data, herunder rækkevidde og ladehastigheder kan blive det mindste troværdige.

Som noget nyt bliver det også muligt at sætte en trækkrog bag på Hyundai Kona. Det er kun en meget lille krog målt på vægt, det maksimale er 300 kg, så det skal ikke være den store sofa i den store trailer, der skal efter Kona, men det kan lade sig gøre, og man kan selvfølgelig også benytte en trækkrog til montering af cykelstativ.

Priserne for ny og meget pænere Kona starter ved 240.000 kr for modellen med lille batteripakke, mens prishoppet er 30.000 kr, hvis man vil have stort batteri og større motor, og vi anbefaler i høj grad den store model.

Hyundai har også et lille kækt tilbud fra Clever. Det handler om hjemlig ladestation til en gunstig pris, hvis man samtidig tegner et abonnement, men her maner vi til forsigtighed. Før du køber noget Clever, skal du først og fremmest sikre dig, at der er Clever ladestandere i nærheden af din bopæl, og Clever er voldsomt underforsynet i store dele af landet, og hvis du bor i København eller nærmeste omegn, er Clever langt fra det selskab, der giver bedst dækning.

Kabinen i Kona er ved at være vi tør kalde klassisk Hyundai.

Pin It on Pinterest