Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

31. August '18 11:07 by Jørli Petersen

Fra Fanø til Rømø

Gamle racere, badehoteller, omklædningskabiner og hård, flad sandstrand. Der er lagt op til race og farver på Rømø denne week-end.

Det er race på stranden, det er race for oldtimere, det er fest, farver og sjælden underholdning, men det er mest af alt en hyldest til tidligere tiders race på Fanø, som i bilernes barndom var hele verdens svar på det, der i dag er mest er kendt fra Bonneville, hvor det også gælder om at køre så hurtigt som muligt.

I de gode gamle dage, – i bilernes barndom, var Fanø stedet. Det var her man søgte hen for at sætte nye verdensrekorder i fart og tempo, og en lang række bilproducenter af både kendte og i dag ukendte navne, søgte til stranden på Fanø for at sætte rekorder.

Fanø havde sin glansperiode fra 1919 til 1924, Daimler, Fiat, Sunbeam og Opel var kendte biler på Fanø, hvor Sunbeam er det mærke der har kørt hurtigst med 219,4 km/t, som på det tidspunkt i 1923 var ny verdensrekord, og den hurtige Sunbeam var udstyret med en 12-cylindret flymotor med rundt regnet 350 HK.

To gange Opel

Opel vandt Fanø løbene to gange i 1922 og 1924. En af de biler der vandt på Fanø vender tilbage til Rømø i denne week-end, for at se om man kan kan køre hurtigere end de 190 km/t, der blev opnået tilbage i de sidste glade 20’ere.

Det Grønne Monster fra første vinderår på Fanø i 1922. Det var før farvebilleder var opfundet, men allerede den gang kørte Opel stærkt.

Opels racer er usædvanlig på flere måder. Som noget særligt, var bilens motor udviklet som bilmotor til netop at køre race og sætte nye rekorder. Konkurrenterne brugte meget ofte flymotorer, men Opels besøg på Rømø er denne gang lidt anderledes end tidligere, for det er ikke første gang Opel dukker op med bilen, der kendes under navnet ”Det Grønne Monster”.

Den grønne

Opels vinderbil fra Fanø er oprindelig fra 1914, men det blev ikke til meget race de første år af bilens levetid. Motoren er på hele 12,4 liter, den er fra den gang hvor antallet af kubik var endnu mere vigtigt end det er i dag, bilen er kun 4-cylindret, så vi taler om en cylindervolumen på mere end tre liter, (- noget af et stempel der skal ta’ turen op og ned), motoren er med tværstrømsprincip, 16-ventilet og overliggende knast, der drives af en mellemaksel, som nødvendigvis må komme fra motorens nedre dele, hvor krumtaphuset er af aluminium, mens selve motorblokken er støbt i silumin, der er en slags højstyrke aluminium.

Det grønne monster har 4-trins gearkasse, klassisk kardanaksel og baghjulstræk. Tophastigheden oplyser Opel til lidt bedre end 228 km/t, bilen er 2-sædet, og for første gang bliver det muligt for andre end Opels egne kørere, at få en tur bag rattet i ”Det Grønne Monster”.

I de gode gamle dage kom der mellem 15- og 20.000 tilskuere til Fanø for at se biler og motorcykler dyste om at køre så hurtigt som muligt. Vi håber rigtigt mange sætter kurs mod Rømø, hvor der er også er dress-code for kørere og officials. Biler og motorcykler ældre end 1947 er rigtige old-timere, og derfor skal ”personalet” også være dresset op i ægte old-timer stil.

Det amerikanske ordsprog med “intet er så godt som kubik”, kan næsten være opfundet af Opel. Motoren i den grønne er på 12,4 liter, men der er kun fire stempler i maskinen,. som for første gang må køres af andre end Opels egne kørere til Rømø Motor Festival. Der er dømt old-timer fest på Rømø, hvor godt en fjerdedel af de deltagende racere er motorcykler, så Rømø er for alle gamle med to, tre eller fire hjul.

Pin It on Pinterest