Fra OPC til turbo

Opel Insignia er blevet skarpere i sit design, har mistet en god portion på vægten og udskiftet OPC betegnelsen med det mindre sigende Turbo.

Opel kalder testbilen for Insignia Turbo, men på bilen finder man OPC skilte hele vejen rundt, og disse tre bogstaver giver en helt anden tilgang til bilen end blot lidt turbo, som snart sagt findes på hvilken som helst 3-cylindrede sløjbensmotor. Hvis man undersøger Insignias modelprogram yderligere, opdager man, at OPC er reduceret til en udstyrspakke, men vi tilgiver forsigtigt, for 260 turboheste og 4-hjulstræk bør vel kunne bære en gang OPC skilte, uden at ødelægge det gode navn og rygte.

Den første test af ny Insignia startede med grundmodellen. En Insignia med ny 1,5 liters motor, som med det som mest af alt er en momentturbo, lægger 140 HK i den mindste Insignia, og det første indtryk var meget la-la. Motoren var ikke just imponerende. 140 benzinheste, -turbo eller ej, er ikke specielt imponerende i ny Insignia, som heldigvis har tabt sig betydeligt på vægtskålen. Det svinger alt efter model, men op til 175 kg er meget selv for en bil i denne størrelse, og det er måske forklaringen på det gode indtryk vi fik køremæssigt at ny Insignia.

Fremragende sæder er blevet en specialitet for Opel. Insignia byder på førsteklasses siddekomfort i firmaklassen.

Med en akselafstand på 283 cm. er det ikke så vanskeligt at give en bil god retningsstabilitet, men alligevel giver Insignia et godt indtryk på motorvej, der er over middel på køreegenskaber generelt, og vi giver plus til let og præcis styring, en god opsætning der giver fin balance mellem komfort og svingegenskaber og så retningsstabiliteten, som gør det muligt at læne sig helt tilbage og bare lade bilen æde kilometer, mens bilen stort set styrer sig selv.

I den modsatte grøft

Efter et kort bekendtskab med basismodellen, skifter vi til den nuværende topmodel. Nu står den på 260 potente heste, en helt ny og veltrimmet 8-trins gearkasse og velfungerende 4-hjulstræk, som øger den før omtalte retningsstabilitet med et par gode længder.

Nu handler det ikke så meget om vægttab. 4-hjulstræk koster selvfølgelig vægt, der er også masser af udstyr på OPC versionen af turbobilen, som er en udstyrspakke der sender frække signaler, men ikke har nogen køremæssig betydning, prisen er 10.000 kr, ligesom det koster ekstra 23.000 kr for det lækre lysanlæg Opel har sat forrest på bilen, og lys og sæder synes at være Opels nye kongediscipliner.

Lys der ikke fås bedre, og sæder der først gøres bedre, hvis man betaler betydeligt mere for en bil, og vi har også kun positive bemærkninger til den nye kabine, hvor man laver en nogenlunde god fordeling mellem skærmfunktioner og almindelige trykknapper.

Bagagerummets faktiske størrelse overrasker.

Turbobilen har også head-up display med flere gode informationer, mens hovedinstrumenterne er så sprængfyldt med information, at det kræver en del øvelse, før man får det hele med, men lækkert med instrumenter, der blandt andet indeholder olietemperatur, som er ved at være usædvanligt på moderne biler.

4×4 klister

Turbomotoren smækker pænt fra sig, men lyden følger ikke med. Mange kræfter og afdæmpet lyd, Insignia Turbo skal både tilgodese høj komfort og gode køreegenskaber, og komfort og en brølende turbo-udstødning passer ikke sammen.

Der er ingen synlig knap til åbning af bagagerummet. Man skal trykke nederst i Opel-logoet, før der sker noget.

Styringen er stort set den samme på basismodellen og topmodellen. Ganske hurtig, mindre ratudslag til kurvekørsel og god føling med vejbanen, dog med samme tilpasning til det komfortable, og ikke overraskende er det bilens kurveegenskaber, der gør bilen ekstra fornøjelig. Hvis vi skal kalde den for en firmabil i den lidt dyrere klasse, ligger den meget højt i klassen for samlede køreegenskaber, men om Insignia Turbo bliver et hit som firmabil, handler først og fremmest om leasingprisen og dermed den rabat Opel ønsker at give bilen.

Pladsmæssigt er Insignia større end den ser ud. Knap fem meter lang, rigtig god plads på bagsædet, i begge forsæder har man det forrygende, men Opel har også forsøgt at flytte den gode siddekomfort til bagsædet, og bagagemæssigt er Insignia også større end den ser ud. Når klappen er røget tilvejrs, har man rigtig god plads, og hvis det trods alt skulle være for lidt, så er Insignia også dukket op som stationcar. Og så er spørgsmålet om plads nok pludselig blevet overflødig.

Opel Insignia 2,0T 4×4

Med 260 potente heste, en ny og lækker 8-trins automatkasse og umærkbart 4-hjulstræk, er Insignia Turbo en top-klasse firmabil. Eneste minus er et rigeligt benzinforbrug, men det har jo ingen betydning, når stort set alle skal sælges som firmabiler. Jobbet betaler regningen.

Instrumenterne er et mylder af informationer, og den røde ring rundt om fartmåleren fortæller, at du kører hurtigere end den maksimalt tilladte hastighed.

Priser fra: 320.000 kr

Testbilen koster: 485.000 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

8-trins aut

260 HK v. 5300 o/m

400 Nm v. 2500-4000 o/m

0-100 km/t: 7,3 sek

Tophastighed: 250 km/t

ECE-snit: 11,6 km/l

Kørevægt: 1682 kg

Totalvægt: 2245 kg

Trailer: 750/2200 kg

CO-2 g/km: 197 g