Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

27. April '20 08:25 by Jørli Petersen

Fra P til B

Ny Captur er ikke kun en ny og let forbedret udgave af en succes. Ny Captur er et stort skridt i den gode retning, og vi giver Renault voldsom kredit for at smide en god motor i den bil, som tidligere var kendt som værende undermotoriseret.

Renault har haft den store pensel fremme, da man besluttede sig for den nye Captur. Renault har kunnet se i bakspejlets ulideligt klar lys, at den første Captur var en rigtig stor succes. Kritikpunkterne på model et var manglende motorkraft, bilen fik det skudsmål, at den var undermotoriseret, og det har man også gjort noget meget alvorligt ved.

Tilbage er kun en enkelt model man skal drible uden om, basismodellen med 1-liters motor og 5-trins manuelt gear. Modellen hedder godt nok 100, det peger på den maksimale effekt som skal ligge på 100 HK med solen i ryggen, men hvis man får alle heste af stalden, bliver det ingen rar oplevelse, skriver vi ud fra de oplevelser, vi havde med Captur nummer et.

Dobbeltbund i bagagerummet. Et godt plus både til hverdag og til fest.

Testbilen som skal repræsentere den gyldne middelvej, er den model der hedder 130. Igen handler det om antal heste, men det er ikke helt korrekt. Slår man op i bilens data, står der opført 139 HK, som kan nås ved 5000 omdrejninger, de 240 Nm, som er ganske pænt, til gengæld er max trækkraft allerede i fuld funktion ved 1600 omdrejninger, og så er testbilen udstyret med Renault 7-trins automatkasse af typen dobbeltkobling, så med 140 HK og en næsten 100 procent tilpasset gearkasse, har Renault som tidligere skrevet, haft den helt store pensel fremme, for at fjerne de grimmeste pletter fra Captur nummer et.

Udviklet design

Heldigvis er man ikke stoppet ved indholdet i motorrummet. Hele bilen har fået en grundig overhaling, – eller mere. Vi genkender designet og vi genkender navnet, men oplevelsen af bil er ganske anderledes og dermed betydeligt mere positiv.

Hvis vi skal genopfriske tidligere test af Captur, var vi ikke specielt begejstret. Foruden det maskinelle, var der ikke grundlag for noget syv-foldigt hurra, det kunne dårligt nok blive til et enkelt, og de svingende priser omkring 160.000 kr siger meget præcist, at vi havde fat i en hastigt udført SUV-lignende bil med udgangspunkt i Clio.

Tjek lige den næsten svævende halvø, der er hjemsted for gearvælgeren til den 7-trins automatkasse.

Sagt meget direkte, var der lidt for meget fornemmelse af pap i Captur nummer et, mens version to er meget mere bil, og deraf overskriften til denne test, fra P til B.

Nogen kalder også papbilen for et yoghurtbæger, men dagens og de næste års Captur er en mere konkurrencedygtig bil, den tager flot kampen op med en række andre nyheder, og styrken ved Captur er foruden et voldsomt forspring på indholdet i motorrummet, så er det også et forbedret design, stadig tro mod det typiske fra Renault, men en god udvikling, hvor vi især har et godt øje til den nærmest flydende halvø, der stikker ud fra den midterste del af instrumentpanelet, en halvø hvor der sidder en veldesignet gearvælger til automatgearet, og resten af de komfortmæssige ting i bilen taler også om en tydelig forbedring.

Vi skylder selvfølgelig også at påpege, at Captur ikke er en ægte SUV, den fås kun med forhjulstræk, den er en bil af den lidt højere type, dermed et lidt højere tyngdepunkt, men det er ikke specielt mærkbart, før man presser Captur ganske hårdt i de mest krævende manøvrer.

Styringen er ganske god og nogenlunde direkte, vi har god føling med vejbanen, vi kan også mærke, når bilen afslører den typiske understyrende tendens for en forhjulstrækker, men som høj SUV-type at være, gør ny Captur det rigtig godt, alt imens vi ikke kan sætte et hak ved forbedrede pladsforhold. Her er alt nogenlunde som det var, et par millimeter hist og pist, men hvis man udskifter generation et Captur ud med generation to Captur, er det ikke ændringer i det pladsmæssige man vil lægge mærke til.

Tydeligt prishop

Generation to kendes bedst på de noget anderledes baglygter.

Selvfølgelig kan vi ikke rose ny Captur, uden samtidig at pege på det vi ikke har berørt før nu. Vi har kort påpeget, at prisen på basis Captur generation et har ligget og kører plus-minus 160.000 kr, men sådan er det ikke længere.

Når man siger farvel til en type yoghurtbæger, siger man også farvel til det prisleje bilen havde tidligere, bedre bil koster generelt flere penge, og nutidens basispris er indtil Renault igen begynder at finde tilbudsskiltene frem 200.000 kr. Testbilen med 1,3 motor, automatgear og en pæn portion udstyr er løbet noget forbi basisprisen, vi er kravlet forbi 270.000 kr, og så skal man selvfølgelig også kunne forlange noget ekstra, når prisen er steget så mærkbart som det er tilfældet.

Det vi dog vil påstå er alligevel, at Captur er prisstigningen værd. Selv om bilen er blevet dyrere, er den både bedre end helt oplagte konkurrenter, og det helt store kup og den helt store glæde ved Captur er, at man heldigvis har udviklet en rigtig flot 1,3 motor, som til vor store glæde er 4-cylindret, så der er kun en enkelt model Captur man skal holde sig fra. Basis Captur. Øvrige modeller får stemplet – Godkendt.

Renault Captur TCe 130 EDC

Meget mere bil og meget mindre yoghurtbæger.

Pris: fra 198.900 kr

Pris for testbil: 271.400 kr

Motor: 1,3-liter 4-cyl

7 – aut type DSG

139 HK v. 5000 o/m

240 Nm v. 1600 o/m

0-100 km/t: 9,6 sek

Tophastighed: 193 km/t

Forbrug: 16,1 km/l

Kørevægt: 1259 kg

Totalvægt: 1816 kg

Trailer: 665/1500 kg

CO2: 141 g/km

Pin It on Pinterest