Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. March 16:54 by Jørli Petersen

Fra race til el-bestyrer

Cadillac er den nye dreng i klassen, og herligt at se et amerikansk bilmærke i F1, men det bliver lidt mystisk når man erfarer, at benzinmotoren i en Cadillac er fra Ferrari, og denne motor kun udgør halvdelen af bilens samlede effekt, de sidste 50 procent kommer fra noget selvgenereret elektricitet der vil ændre motorsportens ypperste klasse radikalt.

F1 feltet er væk fra Bahrain, så årets første F1 løb ikke er under indflydelse af den igangværende krig med Iran som hovedperson, men selv om årets sæson i motorsportens såkaldte kongeklasse kan afvikles i god ro og orden, er det samtidig en skammens time for motorsport i det hele taget.

Når vi vender tommelfingeren ned, er det fordi det nye reglement for F1, er formet som det er.

Det eneste gode i det nye reglement må være, at bilerne er blevet lettere. I sæson 2026 må en F1-racer maksimalt veje 768 kg, 30 kg mindre end den gjorde i sæson 25, vi var også positive overfor en afskaffelse af den oplukkelige bagvinge, som i teorien skulle give flere og mere spektakulære overhalinger, men det fungerede bare ikke, så vi var optimistiske omkring afskaffelse af denne regel, men nu er vi nok engang blevet skuffet, for i stedet har man indført en regel om mere elektrisk energi til motoren, så man på den måde kan foretage overhalinger.

Audi har måske et lille forspring frem for Cadillac, fordi man har købt et eksisterende team. Hængepartiet hos Audi vil være den nye Audi-motor, ligesom Audi skal styre alt det med elforsyning, som er det helt store ændring i motorsport.

På den måde har vi tage hul på det hele store problem med den nye generation F1. Bilerne er slet og ret en dårlig konstrueret ellert – eller hybrid om man vil.

Det nye reglement lægger en begrænsning på benzinmotoren, fra og med 2026 må effekten fra benzinmotoren kun udgøre halvdelen af den samlede effekt, populært kan man kalde bilen en 50-50 løsning, men da bilen selv skal sørge for opladning af den medfølgende batteripakke, er kørerne blevet forvandlet fra at være mestre i at håndtere en racer på alle leder og kanter, – til at være en slags rullende el-bestyrer.

Under indledende træning til årets sæson, så vi F1 bilen køre betydeligt langsommere end tidligere. En F1 pilot skal i sæson prioritere hvor han eller hun vil administrere mulighederne, men vi er kommet ud på et skråplan, når man kører langsommere end muligt, ene og alene fordi man skal prioritere et elektrisk overskud til langsiden, så det er muligt overhale.

Resten af tiden bliver det den enkelte F1-pilots mest fornemme opgave, at spærre vejen for konkurrenterne, og på den måde vender vi tomlen ned, når det gælder F1.

To nye teams er kommet til. Audi og Cadillac er begyndere, og selv om Audi har købt et eksisterende team, må vi forvente, at disse to teams leger agterlanterner i F1 feltet i deres første sæson. Hvis det viser sig at forholde sig anderledes, siger det mere om det nye reglement, end det er et udtryk for noget helt særligt i en debutsæson.

Årets kortere, lettere og smallere racer der også kører på smallere dæk i den nye sæson, er slet ikke en kongeracer. Bilerne er et misfoster af en racer, for motorsportens inderste hjerte er at køre så hurtigt som muligt, udvikle de bedste biler og komme først til det ternede flag.

Selv om alt er nyt i F1, har Cadillac hentet kørere, der er opflasket med klassisk motorsport. Det havde måske været klogere, at ansætte et par elektroingeniører, for hvilket som helst fjols kan køre fuld fart frem ned ad langsiden.

I sæson 2026 vil vi se højst besynderlige situationer, som ikke har noget at gøre med klassisk motorsport. Man vil kunne opleve, at en bil pludselig taber voldsomt fart mod slutningen af en langside, det kan ske, fordi de 50 procent effekt fra batteriet pludselig er væk, herfra er der kun de ægte hestekræfter tilbage, mens den racer, der har kørt og kælet for bilen med lav hastighed det meste af banen pludselig smutter forbi, hvorefter den hele gentages næste omgang, og så har vi endnu ikke rørt ved det nye system til manuel justering af for- og bagvinger fra bilens rat, i praksis skal den enkelte kører både sørge for at køre strøm på batteriet, samtidig skal køreren forsøge at ændre justering på bilens vinger, så man kan holde en lidt højere hastighed gennem kurver og svingkombinationer, og med alle disse ekstra opgaver, er fremtidens bedste F1-chauffør en helt anden end den gode gammeldags, der kunne køre fra alt og alle med perfekt indstyring i kurver, at komme ud af kurver før langsiden med højst mulig hastighed, og vi har faktisk lidt ondt af de kommentatorer, der skal forsøge at forklare den undrende seer, hvad pokker det er der sker på banen, og ikke mindst, hvorfor de underlige episoder gentages flere gange.

Denne reaktion hylder den ægte racer. Vi mener, at en F1 racer er bilen med den bedste motor, de bedste chassis, den bedste aerodynamik og ikke mindst den bedste chauffør, der forstår hvordan man tvinger den sidste tiendedel ud af bilen overalt på banerne.

Selvfølgelig skal det være et reglement, og hvis det skal være CO2 neutralt, kan man nøjes med at stille krav til bilernes brændstof. Det har man i øvrigt allerede gjort, man kan sætte en grænse for motorernes størrelse, og så kan man sætte en vægtgrænse, men i bund og grund så handler det om at gøre det så enkelt som muligt …….. det der på godt engelsk hedder Keep it simple!!!

Ud med de nye F1-racere, og tilbage til den klassiske racer hurtigst muligt. Foruden de voldsomme motorændringer i 2026 reglementet, er bilerne blevet lettere, men bredden er også snævret ind til 190 cm, hjulene er smallere, og bilens er blevet kortere, samtidig med akselafstanden nu er afkortet til 340 cm, mod tidligere 360 cm.

Pin It on Pinterest