Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. September 18:30 by Jørli Petersen

Fra Tuborg til cowboyland

Hyundais ansigt når bilen er en SUV, mens andre biler af samme mærke dyrker et andet udtryk. Ret usædvanligt for en bilmærke at have flere udtryk.

Hyundai er som de fleste bilmærker gået elvejen, selv om det koreanske mærke har det der kaldes et full-range program. Alle typer fremdrift findes i Hyundais omfattende modelprogram, og en af tidens populære typer bil, tilføres ikke uventet en plug-in hybrid pakke.

Bilen er Hyundai Tuscon, mærkets lille model i SUV klassen, og motoren der skal drive værket, er koncernens 1,6 liters benzinmotor, der både har direkte indsprøjtning og turboladning.

Alt i alt en ganske pæn pakke, hvis man læser rene data, og styk for styk er de to motorer da også solide nok, til hver især at give pæn fremdrift. Samlet er effekten 265 HK, elmotoren kan klare 91 HK, og bedste drejningsmoment er 350 Nm.

Indtil videre har vi ikke sagt noget, der hverken er forkert eller noget der trækker ned i den samlede karakter, men før vi går videre, skal vi også sætte Tuscon i bås, for den koreanske type SUV er slet ikke så stor, som det kan opfattes.

Med en akselafstand i 260’erne, er vi i det fagfolk kalder C-segmentet, i folkemunde er vi i Golf-klassen, mens Hyundai naturligvis vil hævde, at vi er i i30 klassen, og ganske rigtigt, vi kan godt beskrive Tuscon som en SUV-verison af i30, når vi måler på ren størrelse.

Rekordmageren tilsat koncernens kendte 1,6 T-GDI motor.

Super rekord

Biler af typen PHEV eller plug-in hybrid plejer at overraske på den ene eller anden måde, når vi kører ren el-drift, og Tuscon overrasker mere end positivt, ved at være den PHEV, som til dato har kørt den længste strækning på el.

Og der er ikke tale om en mindre forbedring. Faktisk er Hyundai Tuscon den plug-in hybrid, som i særklasse kører længst, deraf overskiften på denne test, – fra Tuborg til cowboyfest.

En rigtig topmodel har selvfølgelig soltag, og et godt et af slagsen. Mindre støj end typisk for et soltag.

Hvis man kender de mere spøjse sider af den sjællandske underholdning, vil man måske vide, at hvis man kører ad den gamle landevej fra Køge mod Vordingborg, vil man passere et etablissement, der tilbyder cowboyfester mest til firmaformål, og præcis på det sted, måtte den 1,6 liters benziner træde til. Så var der ikke mere power i batteriet, der med sine 13,8 kWh ikke er så stort som man kunne mistænke Hyundai for at have benyttet, – bevares, batteripakken er lidt større end mange konkurrenters, men alligevel, strækningen fra Tuborg og til seksløberlandet er overraskende flot.

Faktisk kan vi sammenligne de faktiske forhold, med det der oplyses officielt forbrug, det der oplyses som WLTP strækning, og det henter naturligvis en solid bunke pluspoint til det samlede indtryk.

Klassens gennemsnit

Bilens design kan selvfølgelig altid diskuteres, men vi nøjes med at beskrive Tuscon som karakteristisk, linjerne man finder i Tuscon går igen i den større Santa Fe, ligesom den bil golfikonet Tiger vendte bunden i vejret på, havde samme type design, bilen var i øvrigt Hyundais største model, – en Palisade.

Uanset hvad man mener om bilen, går det bedre, når vi åbner døren. Her fristes vi til at bruge ord som pænt og nydeligt, og især sæderne er en god oplevelse, både på den ene og den anden måde, ligesom den mængde sikkerhedsudstyr der er lagt i Tuscon, er helt på højde med den man finder blandt de mest veluDen samlede pakke

dstyrede.

Vi blinker til venstre, og har udsyn langs bilens venstre side.

Fuldt opladt og med tydelig angivelse af rækkevidde. Ærlige oplysninger i en Hyundai.

Det gælder også for det lille koreanske trick med at bringe direkte billeder fra det, der forsøger at skjule sig bag bilen, så når man blinker vil venstre, får man direkte billeder langs bilens venstre side i venstre side af hovedinstrumentet, og gæt selv hvad der sker, hvis man blinker til højre. I øvrigt et system vi kender fra den store Kia Sorento, men de to bilmærker er som bekendt fra samme koncern, og deler på den måde en masse teknik.

Pladsmæssigt er vi mere på det jævne, vi henviser igen til bilens naturlige størrelse, så der er begrænsninger, som ikke har synderlig indflydelse på bilens bagagerum. Igen er Tuscon en veludført bil med den mængde plads, man kan forvente i klassen.

Velindrettet førerplads med rigtigt gode sæder.

Køremæssigt er vi i den karakteristiske SUV-klasse. Ikke noget at prale af, ikke noget der udløser de store råb af typen hurra, vi noterer den forventede retningsstabilitet, vi sidder i en klassisk type SUV, hvor gode køreegenskaber ikke er en del af pakken, og det skal ikke lægges Hyundai til last. Det gælder alle biler med højt tyngdepunkt, og vil man sidde højt, og have bedre udsyn over begivenhederne, må man også være parat til at betale prisen.

Set bagfra har Hyundai også fået sit eget design.

Men hvad så med off-road egenskaber, vil nogen måske spørge? Igen er svaret et nej, Tuscon er off-road i sin signalværdi, men ikke i praksis, så vi er i den type bil vi kan forvente, men vi er også i netop den bil, der gør det allerbedst, når der skal køres på ren el.

Den samlede motorpakke er så det sidste program på dagsordnen. 1,6 liters turbobenzin tilsat en el-motor. Her har oplagte konkurrenter valgt anderledes, man har valgt en motor med en god flere kubik, nogle sammenlignelige konkurrenter er godt på den anden side af de to liter, og som de siger i USA, – intet er så godt som kubik, og slet ikke, når man kører bil af denne type, og i særdeleshed ikke, hvis man har tænkt sig at smække de maksimale 1350 kg på krogen efter Tuscon PHEV.

Vi kunne godt drømme om en Tuscon med en god saftig diesel, tilsat samme plug-in teknik. Se det ville være knas og kransekage, men Hyundai skal have kredit for ikke at drosle ned på selve benzinmotoren, for efterfølgende at trække umulige veksler på el-delen.

1,6 liters T-GDI er kendt i Hyundai koncernen, og det er kendt teknik, man har bygget videre på. Her takker vi, men vi tillader os også at drømme.

Hyundai Tuscon 1,6 T-GDI PHEV

Pris: fra 309.995 kr

Tuscon ser større ud end den rent faktisk er. Hyundais mindste hører til i C-klassen, oversat til dansk er Tuscon en SUV udgave af i30.

Pris for testbil: 360.995 kr

Motor: 1,6-liter 4-cyl

6-aut

Elmotor: 91 HK / 304 Nm

265 HK v. 5800 o/m

350 Nm v. 1500 o/m

0-100 km/t: 8,2 sek

Tophastighed: 191 km/t

Rækkevidde el: 62 km

Forbrug: 71,4 km/l

Kørevægt: 1924 kg

Totalvægt: 2415 kg

Trailer: 750/1350 kg

CO-2 g/km 31

Pin It on Pinterest