Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. February '20 18:54 by Jørli Petersen

Frankfurt lukker

Hyundai og Kia har deres europæiske center i eller nær ved Frankfurt, og har derfor været med til sidste fløjt, men besøgstallene styrtdykkker til biludstillinger. Kun 500.000 betalende gæster i 2019 var dråben for tysk bilindustri, som længe har beklaget sig over de høje stadepriser i den tyske finansby.

September 2019 blev tidspunktet hvor IAA lukker og slukker i den tyske finansby. Efter åbenlyse krisetider de senere år med stadigt faldende besøgstal, blev en halv million betalende gæster et nummer for dårligt for arrangørerne, som er den samlede tyske bilindustri.

En del af forklaringen på Frankfurts exit som stedet for en af de helt store biludstillinger, er selve udstillingens størrelse. Da det var helt vildt, havde man både personbiler, lastbiler, varebiler og alt i opbygninger og tilbehør i en og samme udstillinger, og selv om udstillingsområdet i Frankfurt er alt for stort, måtte man alligevel dele udstillingen i to, så alle kommercielle køretøjer flyttede til Hannover, for man udstiller i lige år, mens personbilerne blev i Frankfurt, hvor man udstillede i ulige år.

Pludselig fik Mercedes ikke sin egen stand, men sin egen bygning i flere etager, nabobygningen gik til BMW, og hvis man skulle se så meget som muligt, kørte man i shuttlebus fra det ene bilmærke til det andet, og det siger alt om udstillingens størrelse.

Frankfurt og Paris skiftedes til at have efterårets store biludstilling, mens Geneve har den store neutrale biludstilling hvert år, men også Geneve lider under manglende tilslutning, så alt tyder på, at tiden for store biludstillinger er ved at være endelig slut i Europa.

For ikke ret mange år siden havde man betydende udstillinger i Amsterdam, Birmingham, Bologna, Bruxelles, Frankfurt, Geneve, og Paris. Dertil kom Torino, hvor italiensk bilindustri havde deres egne store udstillinger, men fra 2020 er der kun to betydende udstillinger tilbage, Geneve og Paris, og deres tid kan også være slut, selv om Paris er den største målt på publikum, med mere end en million betalende gæster i en udstillingsperiode, der tæller mindst 10 dage.

Den tyske bilindustri har dog ikke helt opgivet at lave en stor udstilling, men det røde kort til udstillingscenter Frankfurt er en alvorlig advarsel til alle andre. Det skal være billigere at udstille, prisen på standpladserne med alt incl, skal gøres billigere.

Den næste store udstilling i Tyskland kan bliver arrangeret flere steder, men lige nu ligner Berlin den store favorit til at forsøge at holde liv i en stor tysk biludstilling.

På internationalt niveau er der ikke samme afmatning, som vi ser i Europa. Biludstillinger i Los Angeles og Tokyo udstiller fortsat biler med meget store besøgstal.

IAA er tysk bilindustris egen udstilling, men flere og flere mærker siger nej til at udstille. Nu leder tyskerne efter et nyt sted at udstille. Berlin ligner den store favorit til den næste tyske biludstilling.

Pin It on Pinterest