Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. December '20 17:13 by Jørli Petersen

Fransk gearkasse

Den sidste Talento der laves i samarbejde med Renault, er på vej til Danmark. Den nye variant har 6-trins automatgear.

Fiat har brugt nogen tid på at få den nye opgraderede model Talento på plads på det danske marked, og det er ikke tempo der præger Fiats varebiler i det hele taget, hvor øvrige mærker der sælger samme bil, synes at være lidt længere fremme i bussen.

Men bedre lidt halvsent end slet ikke, og nu har Fiat fået styr på Talento med automatgear, som både har fået prisskilt og dato for levering.

Den nye automatgearede model findes udelukkende på de 2-liters udgaver af ny Talento. Både 145 og 170 hestes udgaverne kan fås med 6-trins automatgear af typen dobbeltkobling, og før der tales om rabat af den ene eller anden art, siger listeprisen 199.000 kr før moms og levering.

Netop motorerne i Talento er som det er tilfældet hos både Renault og Nissan, den store og klart bedste nyhed ved seneste opgradering af modelprogrammet. Fiat har fortsat en 95 hestes udgave af Talento, her lever den gamle 1,6 motor videre, men det er de 2-liters udgaver, der er det attraktive.

Den nye Talento med automatgear kan første registreres i begyndelsen af januar -21. Det er således ikke muligt, at få hængt nummerplader på den nye varebil i indeværende år, så man kan bruge bilen til lidt afskrivning, hvis firmaet har haft det godt i indeværende år.

Året 2021 bliver i øvrigt et skelsættende år. Det er året, hvor den endelige fusion med PSA gruppen bliver en realitet, og når alt er klappet og klart, og Fiat er blevet en del af et fransk bilfirma, er det slut med at sælge biler fra Renault.

Den nuværende aftale omkring Talento bliver ikke fornyet. Efterfølgeren bliver en Expert, Proace eller Jumpy, og her gør man i 8-trins automatgear af en anden type, end den der benyttes hos Renault, Nissan og Fiat.

Fiat har to udgaver af Talento med automatgear. Både modellen med 145 HK og 350 Nm, foruden topmodellen med 170 HK og 380 Nm er klar til danske brugere umiddelbart inde i 2021.

Pin It on Pinterest