Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

10. November '15 13:48 by Jørli Petersen

Generation 3,5

P1100347Efter Toyota Carina kom den første Avensis i 1997. Sidste regulære nye Avensis kom på markedet i 2009, så når vi kalder denne test for generation 3,5, er det fordi den såkaldt nye Toyota Avensis er knap så ny, den er mest af alt et grundigt face-lift.

Design kan diskuteres, men denne anmelder har det lidt svært med nutidens Toyota design.

Foruden de synlige designændringer, taler Toyota om ændret platform, som skulle give bedre køreegenskaber, skarpere styring og forbedret komfort. Til det bemærker vi, at den ændrede platform åbenbart ikke er så ændret, at der er tale om en ny model. Det er ellers bilens hjerteblod, rygrad og personlighed vi har fat i, så der skal ikke så meget til, før bilen kan betegnes som ny, men betegnelse ”ændret” holder jo både om stort og småt, ligesom den skarpere styring er vanskelig at konstatere. Ændringen kan lige så godt handle om større hjul, anderledes dæk, måske i lavere profil, og da testbilen er fra udstyrstrin T2 med 17-tomme hjul, kan det være en god del af den forskel vi (måske) kan konstatere.

Lækkerierne

Til gengæld er vi helt enige i forbedret komfort. Kabinen i dagens Avensis er lækker, veludført og gode materialer, og til alt det med komfort hører jo også opsætning af undervogn og ikke mindst støjniveau. Alt fra denne del af boldgaden er klart forbedret, ligesom sikkerheden har nået et nyt niveau i Avensis, hvor man også har tilføjet det såkaldte høflighedsblink med tre gange blinklys, når man skubber til stilkontakten. Faktisk første gang vi konstaterer det i en Toyota, uden at det koster ekstra.P1100353

Mange nye systemer til bedre sikkerhed og mere komfort i en ny og velordnet kabine.

 

 

 

 

 

 

De mange nye sikkerhedsdetaljer er tydeligt hentet fra Lexus, hvor meget af dette udstyr er udviklet over en længere årrække, så der er ikke egentlige svagheder i alt det automatiske. Det var kun den automatiske håndbremse, vi var lidt uvenner med et par gange under test.

Slapt eller BMW

En anden stor forbedring – eller blot ændring – i ny model Avensis -er motorprogrammet. Toyota Avensis er ikke så tung som en række naturlige konkurrenter, så den kan i princippet klare sig med lidt mindre maskinkraft eller køre lidt længere på literen, men hvis man går igennem Avensis modelprogrammet, er det især dieseludgaverne der falder i øjnene, og har man følt Avensis bedste benzinudgave på tænderne, bliver man kun endnu mere interesseret i Avensis diesel, hvor begge motorer er hentet hos BMW.P1100351

Rummelig, komfortabel og velkørende, men 1,8 maskinen er ikke den bedste motor til dette fartøj.

 

 

Ærlig snak: 1,8 benzinmotoren imponerer ikke, hvis den vurderes som en hverdags- eller rugbrødsmotor. Motoren er i sig selv er ganske god, men den sidder i en brugsbil, en arbejdshest, og set fra den vinkel, hænger det ikke sammen, at man skal høvle maskinen op til 6400 omdrejninger ned gennem Vestergade, før man kan tælle, om alle hestekræfterne er på plads. Det dutter heller ikke, at det kan man kalde en nogenlunde trækkraft, først er på plads ved 4000 omdrejninger, så lidt ufint har Toyota lagt noget der kan minde om en let sporty motor i en hverdagsbil, og ser vi på forbrug, er vi heller ikke imponeret.

Går vi til bilens påhængsvægte ser det ganske tilforladeligt ud, men vi kvitterer med en advarsel, som kan kortes ind til to ord. Lad være!!!

1500 kg på krogen efter denne Avensis, et par urimelige unger på bagsædet og et fyldt bagagerum, er alt andet en lykke, så den korte profil af testbilen med masser af udstyr og komfort er, at den er en meget komfortabel firmabil, det er en bil til komfortabel transport over pænt lange afstande, men det er ikke den store familieløsning, og så lukker vi med et par bemærkninger om priser på biler af denne type.

Avensis koster på den officielle prisliste fra 285.000 kr. Hvis man kan få bilen som firmabil, bliver man beskattet af 210.000 kr, og direkte oversat betyder det, at bilen kan købes til 210.000 kr., så prisen på en bil er åbenbart mange ting, men vi sender også en tak til Toyota, for at være åbne omkring alt det med priser.

Den afsluttende bemærkning om Toyota Avensis model 3,5 er følgende. Hvis du skal fornøje dig lidt bag rattet, eller bruge bilen som rigtig familiebil, så er dieseludgaven den mest oplagte. Vi har ikke testet Avensis model 3,5 som diesel, men vi tror ……..

 

P1100345

Det er det her det handler om med den nye Avensis. Plads, plads og mere plads. Velordnet og let at bruge.

 

 

 

 

 

Toyota Avensis 1,8 St.C

Motor: 1,8-liter 4-cyl

6-trins manuelt gear

147 HK v. 6400 o/m

180 Nm v. 4000 o/m

0-100 km/t:10,7 sek

Tophastighed: 200 km/t

ECE-snit: 16,4 km/l

Kørevægt: 1405 kg

Totalvægt: 2000 kg

Trailer: 500/1500 kg

CO-2: 140 g/km

Avensis fra: 294.990 kr

Avensis som firmabil fra: 209.990 kr

Pin It on Pinterest