Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

18. February 11:13 by Jørli Petersen

Generation tre

Generation tre i fremtidens brintmotorer fylder mindre, er kraftigere og bruger mindre brændstof.

Der er et bilmærke, som for alvor kan noget med brint. Vi behøver dårligt nok skrive navnet Toyota, der udefra set ligner den absolutte førertrøje i brintudvikling, og nu kommer der endnu en nyhed fra Toyota, for man har netop løftet sløret for generation tre, når det gælder brint.

Det nye brintsystem er først og fremmest beregnet til lastbiler, varebiler og entreprenørmaskiner.

Nyheden er mangedelt. Det handler om lavere priser, bedre stabilitet og bedre økonomi, og vi tager nyheden fra en ende af.

Toyota har udviklet det de kalder en ny type brændselscelle. Den nye type har samme holdbarhed, som det vi kender fra dieselmotorer i lastbiler, og så er tonen for alvor slået an. Vi gætter på, at man sidder og kikker opmærksomt hos mærker som Mercedes og Iveco, vi taler også om højere effekt, eller det vi både kalder antal heste og ikke mindst rå trækkraft, og det sidste er vigtigt, for vi taler el-motor til at drive hjulene, hvor brændselscellen udelukkende skal producere elektricitet ud fra den medbragte mængde brint.

Der er også nyt, når det gælder tankindholdet. Rækkevidden for en lastbil med samme størrelse tank er med den nye generation øget med 20 procent, det er 12 kilometer på literen i stedet for 10, – billedligt talt, og generelt mener Toyota, at omkostningerne er nedsat med en tredjedel med den nye generation brint.

Den nye brændselscelle, – skal vi kalde det motor for nemheds skyld, sættes i produktion næste år. Første års forventer Toyota at producere 100.000 enheder.

Der er ikke oplyst noget om varianter, kraftige og endnu mere kraftige varianter, det er heller oplyst, om man lægger ud med at producere til lastbiler eller varebiler, men vi venter med spænding på en udmelding om brint til Toyota varebiler, for det japanske mærke har sagt pænt nej-tak til den gang brint, der tilbydes fra Stellantis – læs Opel – og en mere kompakt løsning i generation tre er selvfølgelig interessant, ligesom Toyota ikke siger noget om den nye type brint til personbiler, så fortsat mange ubesvarede spørgsmål i kølvandet på en rigtig god nyhed.

Pin It on Pinterest

undefined