Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. November '19 21:49 by Jørli Petersen

God – bedre

Kia Niro Plug-In har fået voldsomme ændringer ved seneste face-lift. Benzinmotoren er ikke længere prioriteret som nummer et, nu er el-motoren rykket frem i forreste række, mens benzinmotoren det meste af tiden fungerer som range-extender.

Kia Niro som plug-in hybrid er ikke nyhed, og så alligevel. Selv om der er tale om et officielt face-lift, er der så mange forbedringer på helt væsentlige punkter, at man godt kan tale om en ny model, og i dette tilfælde er der måske mere væsentligt nyt, end der er på mange officielle nye modeller, hvor al teknikken er kendt, næsten ikke udviklet, mens designet er ændret.

Niro PHEV er modsat på alle områder, man kan næsten ikke se forskel, men så snart man lander i bilen aner man forbedring, og jo mere man kører ny Niro PHEV, jo flere forbedringer kan vi konstatere.

Selvfølgelig kan man slå ned på de rene rå data, her er der fremgang i både ydelse, præstationer og rækkevidde, og mens den 1,6 liters benzinmotor er uændret, er elmotoren større, eller mere effektiv, som følge deraf får man også bedre trækkraft, og så er batteripakken gjort større, så man får et endnu bedre samspil mellem benzin og el over en længere strækning, det giver en lidt større kørevægt, men det er hurtigt tilgivet, for den helt store gevinst ligger i metode og udvikling.

Det blå ladekabel er et såkaldt type 2 kabel, men den almindelige mormorlader er rigelig til de fleste.

Mere vægt på el

Kia har lagt større vægt på bilens elektriske dele. Det er tydeligt, at bilens elektriske udtryk er rykket frem i forreste række, el er ikke længere et tilskud, det er hovedattraktionen i Niro PHEV, og vi oplever mange gange, – eller næsten altid, at når benzinmotoren kører ved meget lave og dermed besparende omdrejninger, laver den ikke andet end at producere el, som ryger en tur i batteriet, for at blive sendt til elmotoren, som bilens primære drivmiddel.

Fra start kører bilen selvfølgelig som ren el-bil. Hvis turen er kort, er det ikke nødvendigt med andet end elmotor, men den helt store og meget afgørende nyhed ved dette face-lift er bilens optræden over længere stræk, hvor man skal bruge mere end el.

Som altid når der er el i motorrummet, alt det med orange er højspænding.

Læg mærke til det foto vi bringer, her kan man se, at motoren kører med lave omdrejninger, der produceres el, som sendes til batteriet, og man kan også se, at batteriet sender energi til el-motoren, og bilen kører som en ”næsten” el-bil, og der giver både det moment som 1,6 motoren slet ikke har, og det giver også meget fornemme forbrugstal.

Faktisk så gode, at vi er lidt småimponeret.

Hvor er så ulemperne. Er det kun lyserødt det hele? Nej selvfølgelig ikke. Man kan godt tømme Niro PHEV totalt for el, så bilen skifter til 100 procent ren benzinmotor, og så er man slet ikke i tvivl. Så snart bilen mangler et større eller mindre elektrisk tilskud, er den pludselig en en stor type stationcar med alt for lille motor, men hvis man tager lidt af presset på motoren, indleder den omgående en form for reparation, der bliver omgående produceret elektricitet, og efter kort tid, er der igen så meget på lager, at man kan få de små tilskud, der er hele forskellen på godt og mere end godt i den nye Niro PHEV.

Face-liftet Niro, intet nyt under solen set fra denne vinkel.

Langt på literen

Hvor langt kører en Niro PHEV så på en liter benzin. Helt ærligt, – det ved vi ikke. Hvis vi skal svare, blive det med en næsten endeligt antal løsninger, for fra at køre som en el-bil til og fra arbejde eller andre korte daglige ture, kan vi komme helt ned på 20 km/l, men så har vi også presset bilen så langt ud, at det faktisk er unaturligt.

På de lange stræk ligger vi omkring 25 km/t, og det er et rigtig flot resultat for en stor, rummelig bil der fortrinsvis kører på benzin, men vi skal også rose Kia for deres ladeproces.

En almindelig mormorlader er rigeligt, der er fuld opladning på ganske få timer, typisk fik vi en melding der siger, – fuldt opladt om 4,5 time, og det er fra en almindelig 230V kontakt. Den hjemlige hurtiglader bliver pludselig mindre aktuel.

Det samme gør Kia Niro som almindelig benzinbil uden noget andet. Den er totalt udkonkurreret af denne plug-in hybrid, og det samme er Niro Hybrid, som koster nogenlunde det samme.

Det viser med al ønskelig tydelighed, at danske bilkøbere ikke er helt tabt bag bilerne. De køber den helt rigtige model, for man skal næste have sit hoved undersøgt, hvis man vælger en anden Kia Niro end netop PHEV eller Plug-In udgaven, der tjener sig hjem meget hurtigere end vi kan skrive ”Ib”.

Kia Niro PHEV

Kia Niro er en??? Kia vil helst kalde bilen for en suv, – det er den ikke, faktisk er bilen et mix af mange typer, men vi gør det let og kalder bilen for en forhøjet stationcar.

Pris: fra 274.999 kr

Pris for testbil: 305.998 kr

Motor: 1,6-liter 4-cyl

6-aut type dob. kobling

141 HK v. 5700 o/m

265 Nm v. 4000 o/m

0-100 km/t: 10,8 sek

Tophastighed: 172 km/t

Forbrug: 71,4 km/l

Kørevægt: 1594 kg

Totalvægt: 2000 kg

Trailer: 600/1300 kg

CO-2: 31 g/km

Pin It on Pinterest