Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. February '20 21:07 by Jørli Petersen

Golf 8

VW Golf kræver ingen yderligere forklaring, og nu er legenden klar med generation otte. Fra medio marts går det løs.

VW Golf er bilen alle andre bruger til sammenligning, det er også bilen, der har skabt helt sin egen klasse, Golf-klassen, og nu er den berømte tysker klar med generation otte.

Fra midten af marts er den nye Golf klar på det danske marked, og priserne for den nye model med meget mere elektronik koster fra 245.000 kr, men som det altid er tilfældet, så er det ikke den billige model, der er mest interessant.

Hvis man kun vil betale mindstebeløbet for en VW Golf, må man klare sig med en 1-liters 3-cylindret, der er pustet op til 110 HK, og selv med 6-trins manuelt gear og fuld digital instrumentering, er der ikke spændende.

En stor del af det nye Golf modelprogram hedder eTSI, som betyder mild-hybrid, hvis største beviselige fordel er en bedre startsekvens.

Det bliver straks mere interessant hvis man kan betale 318.000 kr. Her får man den 1,5 liters eTSI med 130 HK, samme motor kan også fås med 150 friske heste, og alle de modeller vi har nævnt indtil nu, er udstyret med det der går under fællesbetegnelsen mild-hybrid, eller som kritikerne også kalder det – ”slatten-hybrid”.

VW benytter sig af en 48V system, og som det er tilfældet med alle andre, der bruger denne mindste udgave af noget der lugter lidt af en ekstra motor, er den største mærkbare fordel en bedste startoplevelse, den klassiske startmotor med mekanisk indgreb er udskiftet med en kraftig kilerem, og så bliver det straks mere teoretisk, hvor meget og hvor lidt man har ud af den ekstra energi man henter fra den kombinerede enhed, som både hjælper ved igangsætning og kraftig acceleration, ligesom den fungere som generator og startmotor.

Golf er Golf, men Golf er også vokset i løbet af de mere end 30 år bilen har været på markedet.

Ny Golf 8 fås også uden ”slap-hybrid”. 1,5 udgaven af Golf med 6-trins manuelt gear koster 279.000 kr for en 130 hestes, så man skal en tur på den hjemlige regnemaskine, for at finde ud af hvad der bedste kan betale sig.

VW’s nye diesel

Selvfølgelig har VW også en dieseludgave eller to af Golf udgave 8. Nu kalder VW deres diesel for Evo, og det ser ikke ud til man går Mitsubishi i bedene. Evo hentyder til VW’s stærkt omtalte dieselsystem, som i nyeste generation har fået en form for dobbelt AdBlue tilsætning, ligesom Golf 8 diesel er udstyret med hele tre systemet til rensning af bilens udstødning.

Det skulle gøre Golf TDI til en af den reneste biler i det hele taget mener VW, men det kræver som bekendt en rent nul i partikler, for den rene dieselmotor findes allerede, ligesom Opel og BMW er særdeles tæt på det runde nul, uden helt at ramme, så VW har noget at leve op til.

Endnu mere elektronik og en fuldt digitaliseret kabine. Bilen på billedet er udstyret med VW’s 7-trins automatgear af typen DSG.

Vi venter i spænding på de første måleresultater fra ADAC.

Ny Golf Evo TDI fås med 150 HK og 360 Nm. Med 7-trins DSG ryger prisen op på 353.000 kr, men hvis man slår over i spareprogrammet, kan man få en Golf 8 TDI med 115 HK og manuelt gear til 287.000 kr.

Senere på året er VW klar med endnu flere udgaver af Golf, herunder en plug-in hybrid, der har batterikapacitet til at køre op til 60 km hvis solen står helt rigtig på himlen.

Der kommer også ny Golf GTI og GTE med ydelse op til 245 HK.

Senere på året kommer den første VW Golf med plug-in hybrid. Op til 60 kilometer på ren el lyder det lokkende budskab fra VW. Prisen er ukendt.

 

Pin It on Pinterest