Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. September '20 15:20 by Jørli Petersen

Golf den lange

Den nye Golf skal ses bagfra. Længere og mere rummelig end nogensinde før.

Efter vinter kommer vår, og lige så sikkert er det, at efter introduktion af en ny VW Golf, er næste udspil en Golf Variant eller stationcar, som de fleste danskere foretrækker at kalde denne type bil.

Ny Golf Variant dukker først på i Danmark kort ind i 2021, derfor er det helt umuligt at gætte på en kommende danske pris, men det er helt sikkert, at Golf som stationcar er noget dyrere end den 5-dørs Golf.

Prisforskellen på denne Golf Variant kan i høj grad forsvares af en let ændret konstruktion. Frem til midterstolpen, er Golf 5-dørs og stationcar helt identiske, men herfra går det lidt galt for den 5-dørs, for den taber til den nye stationcar på rene mål.

Klassisk opbygning af en stationcar med fleksible bagsæder.

Golf Variant har længere akselafstand og større totallængde. Golf som stationcar har en syv centimeter længere akselafstand mens bilens totallængde er hele 35 cm længere, og det betyder mere plads til bagage, men den forbedrede akselafstand betyder også mærkbar bedre benplads ved bagsædet.

Det er også en selvfølgelig, at ny Golf er større end ”gammel” Golf, og det gælder også når tilnavnet er Variant. Den nye model er klædeligt større end forgængeren, mens motorprogrammet er helt identisk med det vi finder i Golf 5-dørs.

Fra midterstolpen og frem er der ingen forskel på 5-dørs Golf og den lange Golf.

Det handler om 1,5 liters TSi motorer med indtil 150 HK, dieselmotorerne er også de samme som man finder i ny Golf 8, VW har forbedret deres dieselmotorer betydeligt, og indtil videre er biler fra VW koncernen ene om at benytte det man kalder for en dobbelt dosis AdBlue, som er det middel man tilsætter traditionel dieselolie, for at gøre forbrændingen mere ren.

TSi benytter et 48V mild-hybrid system, igen som det kendes fra Golf 8, og hvis man allerede nu begynder at planlægge en mulig ny Golf Variant i 2021, kan man bare hente en brochure hos den lokale VW forhandler, og læse alt om motorer og udstyr. Det eneste man ikke kan vide er alt det med pris.

Golf Variant har både større totallænge og længere akselafstand med almindelig Golf hatch-back. Max bagagekapacitet er 1642 liter med alt foldet sammen.

Pin It on Pinterest