Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. January 13:09 by Jørli Petersen

Gran Turismo

Zeekr er toppen af poppen hos Geely, og således er man højere op i hierakiet end både Polestar og Volvo.

Zeekr lister sig lige så stille ind på det danske marked, og det kinesiske bilmærke griber den danske opstart anderledes an end de fleste, men før vi kaster os ud i selve bilerne og især den nye model 7GT, skal vi endnu engang have sat Zeekr på plads.

Zeekr er en bil fra Geely koncernen, og en god del af de faste læsere vil vide, at Geely er den kinesiske koncern, der for snart en god del år siden købte Volvo.

Den nye Zeekr 7GT er en ny model i 7-Serien, og den er alt andet end en noget SUV klasse. Med en højde på 146 cm, er vi ombord i en klassisk type bil, men derfor kan der godt være god plads til lange ben omkring bagsædet.

Det betyder, at Zeekr er i familie med Volvo og Polestar, og så skal vi også sætte de tre bilmærker i rækkefølge, for det er ikke meningen, de tre bilmærker skal bejle til den samme køber.

Zeekr, der er det mest ukendte bilmærke i Danmark, er Geely’s luksusmærke. Det kan sammenlignes med VW-koncernens Audi, Zeekr er på den måde toppen af poppen hos Geely, det er mærket med mest luksus og det nyeste nye i teknologi, hvor Polestar skal være det sporty mærke, mens Volvo er reduceret til at være folkets bil, lidt primitivt kan vi kalde Volvo for arbejderbilen i Geely koncernen.

7GT er en klassisk 5-dørs i luksusklassen, men det er også en bil med masser af plads til bagage.

Zeekrs måde at angribe det danske marked er også usædvanlig. Ikke noget med at påtvinge Zeekr til en gruppe mere eller mindre modvillige Volvo-forhandlere, i stedet har man hos Zeekr udset sig de forhandlerkæder man helst vil arbejde sammen med, og på den måde har man fundet tre forhandlerkæder, der skal sælge Zeekr, og vi lægger ekstra vægt på udtrykket sælge, for Zeekr satser mest på at sælge biler på traditionel vis, men vil selvfølgelig også blande sig i markedet for leasing, og her kan Zeekr allerede berette om geografiske forskelle, for ikke overraskende er der størst andel af leasede biler omkring København, hvor man mere er til den gode gammeldaws metode med at købe biler i Jylland.

Topudgaven af ny 7GT har 20-tomme fælge som standard, og læg også mærke til de frække calipre der tiltrækker opmærksomhed.

Zeekr har netop startet to nye forhandlere op i henholdsvis Kolding og Odense, og man følger især den nye forhandler i Odense meget opmærksomt, for hvordan vil man anskaffe nye biler på Fyn?

En af de modeller der skal friste både fynboer og alle andre danskere, er den nye 7GT.

En anderledes Zeekr, en model der ligger langt fra den klassiske kinesiske metode med afgørende vægt på noget SUV-tilnærmelse, for Zeekr 7GT er en klassisk GT udgave, og med GT handler det ikke om noget sporty, hos denne Zeekr handler det mere om det klassiske begreb, hvor GT står for Gran Turismo.

Den nye 7GT bærer også tydeligt præg at noget europæisk i sit udtryk. Med en højde på 146 cm har vi sat bilen i bås som en klassisk 5-dørs, bilens længe de 482 cm, i parentes bemærket er der rigtig god benplads på bagsædet, mens akselafstanden på 290 cm placerer bilen i den øvre firmaklasse, altså noget Volvo, Audi eller måske BMW.

Zeekr har deres europæiske designere siddende i Gøteborg, og her forsøger man at finde et kompromis mellem klassisk europæisk og ny type kinesisk indretning.

Det første indtryk af Zeekr bekræfter vor indledende opfattelse, som en bil som en bil fra den øvre klasse, derfor kan vi godt være en anelse overrasket over en startpris på 325.000 kr for Zeekr 7GT, men til historien hører også, at Zeekr som så mange andre har skruet og justeret på priserne for kort tid siden, der har været prisfald op til 50.000 kr, og det kan være en af forklaringerne på den startpris, som vi havde forventet højere.

For de 325.000 kr får man også noget, man med fuldt overlæg kan kalde for noget GT. Der er 421 HK og 440 Nm at gøre godt med, og det er langt over det man får, hvis man eksempelvis kikker på noget Golf GTI, grundbatteriet hos 7GT er 75 kWh, der giver en rækkevidde på 519 km, så Zeekr har allerede skilt sig ud på den positive måde.

Zeekr gør meget ud af en lækker-mås-effekt. Det hele er meget lokkende, og vi kan indtil videre også sige noget positivt om oplevelsen bag rattet på en Zeekr, uden vi dog kender bilerne helt ind til benet.

Rykker vi højere op på prisskalaen, rammer vi næste udstyrsniveau, der har en pris på 380.000 kr, her er der foruden mere udstyr, også et andet batteri med en kapacitet på 100 kWh, og rækkevidden ryger op på 655 WLTP kilometer, og den kapacitet skulle sikre en god køredistance, før man skal bekymre sig om at finde en ledig ladestander, og meget apropos, når Zeekr er bilen med den nyeste teknologi, finder vi naturligvis et 800V system, men vi ser også et ladetempo på 480 kW, der er et ladetempo, der hører hjemme i drømmenes verden, for hvor finder vi en ladestander i Danmark, der bare kan komme i nærheden af denne mulighed?

På toppen af det nye 7GT program finder vi en udgave med 4WD. Nu er effekten røget op på 646 HK, en næsten ubegribelig mængde kræfter til en klassisk type Gran Turismo, og med topudstyr er denne udgave af Zeekr også den dyreste med en prislap på 440.000 kr.

Den nye model Zeekr 7GT er allerede ude hos de seks danske forhandlere.

Zeekr 7GT lægger ud med en batteripakke på 75 kWh og en rækkevidde på 519 WLTP kilometer. Herefter hedder det 100 kWh, men vi har også en kørevægt på 2265 kg, ligesom man må hægte 1600 kg på krogen.

Pin It on Pinterest