Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. October '19 09:00 by Jørli Petersen

Grønne Hyundai

Hyundai Nexo er den første brintbil, der sælges på helt almindelige vilkår og uden begrænsning af nogen art. Hyundai Nexo gør brintbilen til hvermandseje.

Efterårets nyheder har været præget af nye elektriske biler. Hvis man går lidt hårdt til de mange nyheder, er det også et tegn på panik, for de mange el-biler er et resultat af en politisk beslutning, og vil de store bilfabrikker undgå voldsomme bøder, er man tvunget til den hurtige løsning, som er el-biler.

Desværre er det ikke altid den hurtige løsning er den bedste, som kan tage lidt længere tid, men Hyundai er det bilmærke, der er først med fremtiden. Bilen hedder Nexo, den kan købes hos alle landets Hyundai forhandlere, og der er ingen begrænsninger på det antal biler Hyundai kan levere.

På den måde er Hyundai først, men Nexo er ikke den første brintbil i Danmark. Hyundai har tidligere solgt iX35 som brintbil på det danske marked, vi er også opmærksomme på Toyota, som har Mirai kørende på det danske marked, men ingen af disse biler har været til salg på helt almindelige vilkår, frit tilgængelig, alle kan købe og med faste listepriser.

Det store plus

Den helt afgørende fordel ved Hyundai Nexo og andre brintbiler er i virkeligheden to ting. Brintbilen har samme høje brugsværdi som den traditionelle bil med benzin- eller dieselmotor. Når det kniber med tankindholdet, tanker man under samme betingelser som benzinmotoren. Man stopper ved tanken, forbinder slange med bil, og i løbet af få minutter, har man fyldt tanken, og kan køre 5-600 km alt efter tankstørrelse og køremåde.

Tankstudsen på en brintbil ligner til forveksling den studs der sidder på de biler der kører på gas.

Fordel to er udstødningen, som ikke er en udstødning, men et afløbsrør. Ud af røret kommer vand. Rent vand.

Nutidens brintbil kaldes også en Fuel Cell, – brændselscelle. Bag den tekniske betegnelse finder man en enhed der brænder brint, som igen driver en elmotor, der genererer strøm til bilens elmotor.

Målt på størrelse med tilhørende brugsvenlighed, kan Hyundai Nexo sammenlignes med Hyundai Tuscon.

Hyundai Nexo er på den måde en avanceret el-bil, der medbringer sit eget kraftværk. Sammen med ”gasbrænder” og elmotor finder man også et mindre batteri, i størrelse med det batteri man finder i en hybridbil, batteriet fungerer som buffer, mens gasbrænderen både sender strøm direkte til bilens elmotor, og til konstant opladning af batteripakken.

Luksus og brint

Nexo er større end man skulle tro, hvis man kun har set fotos af bilen. Nexo og Hyundai Tuscon er nogenlunde lige store, så Nexo tilbyder både plads og den brugsvenlighed, man finder i den almindelige type bil.

På toppen finder man et lidt anderledes design. Det er tydeligt, at Hyundais designere har fået lov at lege lidt ekstra i frikvarteret, det er både et spændende, anderledes, men også lidt kompliceret design, og en af de ting vi ikke havde tid til ved første møde med Nexo, var at tælle knapper og funktioner, for mange knapper kan vippe to veje, der er drejehjul og meget andet, og der er knapper alle vegne.

Lige noget for bil- og tekniknørder.

Kabinen i Nexo er et orgie i kontakter og drejeting, ligesom skærmen i midterkonsollen nærmer sig Tesla størrelse.

El-motoren eller Fuel Cell enheden producerer 163HK og 395 Nm. Helt genkendelige tal der også er acceptable for en bil i den størrelse, men det er heller ikke en overraskelse, at prisen for en Hyundai Nexo er lidt rigelig for de fleste danskere.

Prisskiltet på Hyundai Nexo siger 600.000 kr, og brintbilen er underlagt samme lave afgift som el-bilen, hvilket vi sige laveste danske afgift.

Al ny teknik er kostbar. Den første Hyundai brintbil i Danmark blev solgt til Københavns kommune. Kommunen forlangte der blev sat en pris på bilen, før man kunne indgå aftale med Hyundai om leasing, så Hyundai Danmark satte en pris på en rund million danske kroner. Det var prisen på den første iX35 Fuel Cell i Danmark, en pris der var kunstigt lav, så prisen på brint er allerede reduceret betydeligt, og på sigt vil man kunne sammenligne prisen på en Fuel Cell og en Plug-In hybrid, fordi begge systemer arbejder med to typer teknik.

Fuel Cell betyder to typer teknik der arbejder sammen. En enhed der forbrænder brint, og på den måde driver en el-motor, som er bilens egentlige drivkraft. Systemet har også en mindre batteripakke, der fungerer som buffer.

Køremæssigt har vi et for løst bekendtskab til Hyundai Nexo til at sige noget endeligt, men vi blev ikke afskrækket ved første runde, og mere bliver det ikke til i første forsøg, som vi lukker med et par solide oplysninger.

Danmark har en nogenlunde pæn dækning af tankstationer, der tilbyder brint. Desværre har man lukket et anlæg i Vejle, men flere nye skulle være på vej, men Danmark er ved at blive overhalet af Tyskland, der har set lyset med brintbilen.

I Tyskland vil man de kommende år investere 2,5 milliard Euro til udbredelse af brintanlæg og viden. I løbet af 2019 kommer Tyskland op på 100 nye brinttankstationer, der fylder din brintbil med et tryk på 700 bar, og selv om tysk bilindustri ser ud til at være rigtig langt efter det vi ser hos Hyundai og Toyota, så ved tyskerne også hvordan man skyder genvej.

Audi har netop købt teknik og viden hos Hyundai, så i løbet af meget kort tid, kan Audi og dermed VW koncernen være på vej med et omfattende brintprogram.

Brintbilen har en lovende fremtid. Samme høje fleksibilitet som den traditionelle bil, man slipper for en kostbar udbygning af el-nettet, ligesom man løser problemet med at oplade elbiler i storbyen.

Pin It on Pinterest