Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. May 08:31 by Jørli Petersen

Guld til Mazda

Verdens sødeste knap finder du i en Mazda 3. Et let tryk på knappen, og den irriterende hastighedsalarm er afbrudt.

Nede i EU skal de folkevalgte forsøge at få tiden til at gå. Som terapi bruger man blandt andet tiden på at finde på skøre regler for alle lande i EU, det kan være ting som krumning på agurker, auto-sluk på kaffemaskiner, små plastdimser der gør det mere besværligt at skrue låget af en mælkekarton eller flasker, men man blander sig også i sikkerhedssystemer til biler, som er med til at drive europæiske bilejere til vandvid.

En af disse fælles irriterende EU-ting er alarmer. De folkevalgte i EU er helt vilde med alarmer, og en af de meget irriterende gang bimle-bamle finder du i en fabriksny bil. En form for klokke som mere eller mere højlydt, begynder at larme, så snart man overskrider en fartgrænse.

I dette helt særlige tilfælde skal vi afstå for at hænge enkelte bilmærker ud for at skrue voldsomt op for støjniveauet, så snart man rammer 51 km/t i bytrafik. Nogle bilmærker er mere ivrige end andre, og med det er vi da ikke bange for at fremhæve et par af de mere diskrete, det kan være BMW og Mercedes, som ikke har skruet voldsomt op for den EU-lovpligtige støjsender, men det værste har til dato været, at man ikke kan afbryde den irriterende alarm, hvor andre systemer kan afbrydes, selv om det kan være mere eller mindre besværligt. Som eksempel kan vi nævne linjevogteren.

Derfor var det en helt særlig glæde, at sætte sig ind i en ny og opdateret Mazda 3.

Det er EU-lovpligtigt, at en fartalarm skal være standard i alle nye biler. Her ses den aktive alarm angivet på vores Mazda 3.

Som den første bil blandt de mange vi har kørt, har Mazda indført en sød lille knap, som med et enkelt tryk lukker og slukker for hastighedsalarmen.

Freden har igen bredt sig i en helt almindelig type familiebil. Den eneste ulempe ved Mazdas fremsynede afbryder er, at man skal trykke på knappen hver gang man starter bilen, alt andet er ikke tilladt, hvis man ikke vil være uvenner med de mange EU-politikere, som snart er på valg.

Må mange af de overivrige blive arbejdsløse.

Derfor har vi sende en fiktiv guldmedalje i retning af Mazda for deres fremragende initiativ. Må mange flere følge i deres fodspor, for en lille knap kan gøre en stor forskel.

En lille men rigtig herlig ændring på instrumenterne. Nu er der en lille overstregning af alarmen, og roen er genoprettet i denne Mazda 3. Man slipper for det konstante bimle-bamle, hver gang bilen skifter tempo fra 49 til 51 km/t.

Pin It on Pinterest