Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. December '22 04:14 by Jørli Petersen

Hilux på brint

Den næste generation Hilux. Nu med brintteknik.

Nu starter udviklingen af endnu en brintbil, oplyser Toyota. Det med udviking af en ny bil er nok lidt overdrevet, for bilen er om nogen en legende, det er selveste Hilux, der nu skal udsættes for brint, og det er en rigtig god nyhed, for brint og tungere køretøjer er den helt rigtige kombination.

Med en Hilux på brint, rykker denne model Toyota ind på et marked, som ellers er forbeholdt biler med forbrændingsmotor, og tilhørende kort tid til at fylde en tank, så bilen kan tage endnu en tur.

Toyota er førende med brint og brændselsceller. Toyota sendte den første brintbil på markedet i 2014.

Det er først og fremmest biler til redningstjenester, der nu kan blive helt grønne i dele af deres bilpark. Det kan være bugseringskøretøjer, der skovler nødstedte el-biler op fra motorvejene, og selv om Toyota taler om opstart af udvikling, er bilen lige rundt om hjørnet.

Fremtidens “benzintank”. Det er kun et spørgsmål om hvor stor og hvor mange man kobler sammen. Helt som med den traditionelle benzintank, -og det tager kun fem minutter at tanke.

Toyota Hilux H2 sættes i produktion i 2023, og teknikken er nok ikke så kompliceret. Det er det nyeste nye i brintteknologi, som Toyota første gang viste med den nye model Mirai, og Toyota er det bilmærke, der har mest erfaring med biler og brint. Den første serieproducerede brintbil blev sendt på gaden i 2014, og lidt overraskende skal den nye Hilux brint ikke bygges i Japan eller Sydafrika for den sags skyld, steder hvor Toyota ellers bygger biler af pick-up typen.

Der bliver nok ikke lagt fingre imellem med den nye type Hilux. Model H2 vil både kunne køre i terræn og selvfølgelig i vand, som det kendes fra den klassiske Hilux.

Den nye Hilux H2 skal bygges i England, på samme fabrik som Toyota bygger Corolla, men vi gætter på, at Toyota sender de tomme, men færdige karrosserier til England fra eksempelvis Sydafrika, mens al brintteknikken kommer med en anden damper fra Japan.

Mødestedet for de to leverancer er så Toyotas fabrik i England, og resultatet er Toyotas næste køretøj på brint.

Det bliver interessant at se, hvordan Toyota løser den nye opgave med udstyr som snorkel på en brintbil. En brændselscelle skal vel også have sikret sit luftindtag. Og så al den højspænding.

Pin It on Pinterest