Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. February '17 18:11 by Jørli Petersen

Hilux – stadig i front

Hilux er pick-up klassens ubestridte førerhund og Toyotas mest legendariske bil. En bil med et næsten uvirkeligt godt navn og rygte.

Hilux er pick-up klassens ubestridte førerhund og Toyotas mest legendariske bil. En bil med et næsten uvirkeligt godt navn og rygte.

Hilux er både konge, dronning og knægt i pick-up klassen. Ingen over og ingen ved siden af legendariske Hilux, der nu har drevet åbenlys terror på alle konkurrenter siden 1968, men der er kommet en lille mislyd i hønsegården, for selv om ny model Hilux fortsat er den model alle bruger til sammenligning, er den tidligere så overlegne position knap så udpræget som den var for bare få år siden.

Årsagen hedder miljø og udledning af skadelige stoffer, herunder partikler. De nye Euro 6 normer er både skrap og krævende. Motorer bliver mindre, mange går helt af produktion, andre forsvinder bare fra det europæiske marked, og de der holder fast i diesel begrænser sig til meget få motorer, og Hilux er et glimrende eksempel.

Hvor Toyota tidligere havde flere motorløsninger til Hilux, er der kun en enkelt tilbage. En 2,4 liters med 150 HK og 400 Nm og sagt kort og kontant, så er den tilbageværende motor et grænsetilfælde til Hilux, – især når man er en legende, og skal forsvare sin position som den absolutte nummer et.

Den klassiske pick-up skal løse mange opgaver, herunder at køre i terræn, som er en paradedisciplin for Hilux

Den klassiske pick-up skal løse mange opgaver, herunder at køre i terræn, som er en paradedisciplin for Hilux.

Hilux har nærmest opfundet og defineret 1-ton klassen. Det vil sige en bil med åbent lad, der kører med et ton under åben himmel, men biltypen skal også kunne mere end det. Den skal også stikke af med en stor trailer, jo større jo bedre, og så skal bilen også kunne købes med 4-hjulstræk, som skal give bilen mulighed for at køre i vanskeligt terræn.

Nyeste udgave af Hilux klarer det sidste til UG med kryds og slange, legenden klarer sig også uden problemer under langt de fleste daglige opgaver, men den lille svaghed, den første krakelering i den fine position, er bilens egenskaber med tungeste læs og den tunge trailer på krogen. Her er der markant forskel fra den tidligere Hilux 3,0, og nu siger vi noget grimt, – Hilux overgås med flere længder af den nye Ford Ranger, der løber med 3500 kg på krogen uden det mindste lille grynt.

Små forskelle

Hilux fås med trailerkapacitet op til 3500 kg, men det er kun model Extra Cab med 4-hjulstræk, der må køre med 3500 kg, resten hedder 3200 kg, og lægger man samtidig et ton på ladet, har vi nået bilens absolutte maksimum, hvis det skal være nogenlunde brugbart og omgængeligt.

Den Hilux der skal fejre modellens 50 års jubilæum næste år, er den naturlige udvikling af en tidligere model, men også en bil, der har visse overraskelser. Nyeste Hilux har fået en endnu kraftigere ramme end nogensinde, og man kan vel godt kalde det overdrevet, for selve rammen har aldrig være en svaghed hos Hilux. Kun hvis vi taler om rust, som tidligere var alle bilers værste fjende, og man kan godt påstå, at rust var det eneste, som for alvor kunne få has på en Hilux.

Testbilen var forsynet med en udtrækkelig plade, som er en misforståelse på en bil som Hilux, men bag skydedøren i en Proace er sagen ganske anderledes.

Testbilen var forsynet med en udtrækkelig plade, som er en misforståelse på en bil som Hilux, men bag skydedøren i en Proace er sagen ganske anderledes.

Den seneste udvikling er små justeringen af mål. Hilux er blevet lidt længere, højden er aftaget, ladet er bredere, akselafstanden er uændret, mens til- og nedkørselsvinkler i terræn er forbedret. Alt i alt er der tale om små forbedringer, som sammen med en kraftigere ramme, har fristet Toyota til at pudse lidt på opsætning af undervogn.

Den nye Hilux er mindre stiv end forængeren, nu kan bilen rulle over små ujævnheder i stedet for at hoppe, når man kører med tom vogn, mens øvrige nyheder og forbedringer findes i kabinen.

To typer kabine

Ny Hilux findes i to udgaver, med let udvidet kabine og det man kalder dobbeltkabine. Den tidligere skrabede model Single Cab med en bænkerække og bagrude lige bag ryglænet er fortid, men den skrabede basismodel findes stadig. Billigste Hilux koster 190.000 kr før moms.

Det er en model med rat, forrude og det udstyr loven foreskriver, resten er ekstraudstyr, mens testbilen, en model T4, hører til den absolutte sjældenhed.

Masser af luksus og alt i tidens sikkerhedsdetaljer. Udstyrsnivesauet i testbilen er T4, det absolut højeste og sikkert meget sjældne.

Masser af luksus og alt i tidens sikkerhedsdetaljer. Udstyrsnivesauet i testbilen er T4, det absolut højeste og sikkert meget sjældne.

Alt i udstyr, alt i sikkerhedsudstyr og tiltalende materialer stråler næsten ud fra kabinen, når man åbner døren, og den slagne arbejdsdag bag rattet er blevet lettere at komme igennem, og så kan vi tilføje den uventede oplevelse, at den automatgearede version af Hilux, er mere støjvenlig end den manuelt gearede. Til gengæld skal man være forberedt på højere forbrug når man kører automatgear, mens man få en lidt bedre 0-100 tid, hvis det ellers har nogen betydning, når man kører Hilux.

Den afsluttende bemærkning efter test af nyeste udgave af Hilux må være, at Toyotas mest berømte model stadig lever op til sit navn. Hvis man skal vælge en bil til det lange liv, eller til en tur i ødemarken, er Hilux det oplagte valg. Men konkurrenterne rykker ind fra sidelinien, afstanden fra Hilux til de fleste konkurrenter er mindre end tidligere, og Toyota kan kun takke sig selv, for den selvvalgte begrænsning i motorprogram sætter en tidligere uset grænse for Hilux formåen og kvaliteter.

Toyota Hilux Double Cab 4×4 T4

Den solide 2,4 motor som nu yder 150 HK er eneste motorvalg til den nye Hilux, og den enlige motor er bilens eneste mindre svaghed.

Den solide 2,4 motor, som nu yder 150 HK, er eneste motorvalg til den nye Hilux, og den enlige motor er bilens eneste mindre svaghed.

Pris: fra 189.700 kr +moms

Pris: testbil: 309.990 kr +moms

Motor: 2,4-liter 4-cyl

6 trins-aut

150 HK v. 3500 o/m

400 Nm v. 1600-2000 o/m

0-100 km/t: 12,8 sek

Tophastighed: 175 km/t

ECE-snit: 13,9 km/l

Kørevægt: 2155 kg

Totalvægt: 3210 kg

Trailer: 750/3200 kg

CO-2: 189/km

Pin It on Pinterest