Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

2. October '23 19:21 by Jørli Petersen

HiPhi

HiPhi er endnu et kinesisk bilmærke, og et meget nyt bilmærke med kun fire år på bagen. Hovedkontoret ligger i Shanghai.

Man gemmer sig bag et farlig flot navn, Human Horizon, men uanset hvordan man vender og drejer det nye bilmærke, er det endnu en kineser blandt snart mange.

Og det er ikke en hvilken som helst kineser.

Virksomheden bag de nye biler, der indtil videre hedder HiPhi X, Y, Z, – ja, det lyder lidt som en matematiktime for let øvede, men de to første modeller er på vej til Europa, og det nye kinesiske bilmærke har etableret sig to steder. I Munchen og senest i Oslo.

HiPhi er også et såkaldt luksusmærke, og det ses tydeligt på priserne. 105- og 110.000 Euro, det er i det prislag der hedder omkring 800.000 kr på det tyske marked. Hvad bilerne så kommer til at koste i Danmark, hvor der nu bliver lagt både dansk moms og den nye og stigende afgift på ellerter, er det ubevarende spørgsmål, men et slag på tasken er omkring en god million kroner.

Model Z er HiPhi’s billigste model til en pris på 105.000 Euro. I Tyskland.

HiPhi kalder sig det ultimative luksusmærke, og enten er mærket fulde af optimisme, mod, eller også er man bare blåøjet, for München er især BMW, det er også Audi, og vi har før stillet spørgsmålet? Hvad ville du selv købe, hvis du skulle vælge mellem noget Bimmer, Mercer eller ukendt kineser?

Nej vel.

Det gælder selvfølgelig også for mulige danske købere, for mon ikke HiPhi sniger sig til Danmark, hvor vi ikke kan påstå, at det indtil videre har været en udbedt succes for luksus-kinesere.

Nio og Hongqi har salgstal, der også kan tælles om vinteren, uden at man skal tage strømperne af, men her er der lidt godter at tygge på, for model X til de 110.000 Euro lægger 590 HK, har en rækkevidde på 460 km og 0-100 på 3,9 sekund.

Der er skærm for alle pengene i HiPhi. Desværre.

Z-modellen der koster 5000 Euro mindre i Tyskland, præsterer 655 HK, har en rækkevidde på 555 km og 0-100 på 3,8 sekund, så målt på hestekræfter er det i orden, man slår sig ned i hjertet af det sydtyske, men der er meget vi ikke ved om HiPhi endnu.

Hvordan med batteripakke, hvor tunge er bilerne, og er de opgivne data WLTP, og hvordan har man tænkt sig at angribe det danske marked?

Model X har bagdøre af typen mågevinge, og den SUV-lignende bil er topmodellen med en pris på 110.000 Euro. Den sidste HiPhi Y er endnu ikke prissat.

Pin It on Pinterest