Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. October '21 09:56 by Jørli Petersen

Højere afgifter

Tidens måske bedste plug-in hybrid kommer ikke overraskende fra Toyota, der er pioner, når det gælder hybrid teknik.

Grønne biler skal ikke være velsignet med lave afgifter i al fremtid, for staten kan ikke se en god indtægtskilde svinde ind til ingenting, så uanset om om bilerne er mere eller mindre grønne, vil afgifterne kun gå op.

Til nytår er turen kommet til biler af typen plug-in hybrid, og helt afgørende for lav eller høj afgift er bilens udledning af CO2. Før en plug-in hybrid kan komme i betragtning til lav afgift, skal bilen udlede 50 gram CO2 per kørt kilometer eller mindre.

De biler af typen plug-in med højere CO2 tal, betaler afgift på samme måde som andre biler, der ikke kan oplades.

Det tal der træder i kraft ved årsskifte er en afgiftsstigning fra 45 til 50 procent. Ikke nogen voldsom stigning, men et skridt på vejen mod det statskassen mener er normalitet for afgift på biler.

Samtidig stiger det nuværende tillæg for CO2 per gram på 250 kr en anelse, bundfradrag før der skal betales afgift gøre mindre til næste år, heller ikke her, er der tale om en voldsom ændring, vi holder os i nærheden af en stigning på tre procent, men der er mere endnu.

Det såkaldte bundfradrag til biler der har lav emission, er i dag 50.000 kr. Næste år skal der betales afgift af værdier over 48.750 kr, og sidst men ikke mindst piller regeringen også ved det fradrag man får til bilens batteri.

Ford Kuga er en af tidens absolut mest populære bilen af typen plug-in hybrid. Som det er tilfældet med Toyota, bruger man et ordentligt svin af en benzinmotor, før man topper op med en el-motor.

I hele 2021 har man fået et fradrag på 1700 kr per kWh i batteripakken, dette fradrag gøres mindre, så efter nytår er der kun et fradrag på 1300 kr til hver kWh, der oplyses på batteripakken, og nu kan alle disse kedelige ændringer se ud som om prisen på en plug-in hybrid stiger voldsomt.

Så slemt er det nu ikke.

Prisstigningen på den enkelte plug-in hybrid er stadig afhængig af bilens officielle CO2 tal, det er stadig det uberegnelige WLTP tal der bestemmer, selv om det nærmest er hul i hovedet for en plug-in hybrid at læne sig op af netop WLTP, men et eller andet skal man vælge, så alle biler beregnes ud fra CO2-tallet, ligesom batteriets størrelse har betydning for prisstigningen.

Derfor er følgende tal meget generelle, og ikke nødvendigvis helt rigtige. Men.

Den prisbillige plug-in hybrid til 250.000 kr vil stige 10.000 kr efter nytår.

Den mere almindelige plug-in hybrid til 350.000 kr stiger med 15.000 kr, og bilen til 450.000 kr stiger rundt regnet 20.000 kr, så det er ikke overraskende, at jo dyrere plug-in man vælger, jo mere stiger bilens afgift, til stor glæde for statskassen.

Nu kommer det store spørgsmål. Skal man købe ny plug-in hybrid i indeværende år eller ej?

Her er det en gode ide at få lavet en beregning på drømmebilen, for hvad koster den nu, og hvor meget stiger den efter 1. januar 2022. Dette tal skal så sammenlignes med det værditab, der altid har betydning, – bilens alder.

Når en bil skal sælges, er årstallet for første registrering afgørende. Det kan være flere tusinde kroners forskel på to identiske biler, der er registreret den 30. december eller den 3. januar året efter, så værditabet skal med i regnestykket.

Endelig skal man sikre sig, at bilen kan leveres i indeværende år, hvis man ønsker at købe til den nuværende afgift, og med levering mener vi, at bilen skal være forsynet med nummerplader.

Der kan blive tale om en særordning, hvis købte biler ikke kan leveres p.g.a. udefra kommende forhold, men det er slet ikke sikkert. Det handler som bekendt om indtægter til statskassen.

Selv om bilen er en plug-in hybrid, får man ikke nødvendigvis rabat på dansk bilafgift. Ford Explorer udleder for meget CO2, – mere end 50 gram for hver kørt kilometer.

 

Pin It on Pinterest