Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. September '23 10:31 by Jørli Petersen

Hønen og ægget

Nyeste lastbil på brint fra uventet kant. Det er hollandske VDL, der har bygget en ny lastbil, mens al teknikken er den færdige brintpakke fra Toyota.

Det klassiske spørgsmål har siden ægget blev opfundet været, – hvad kom først? Hønen eller ægget? Modsætningen er ført direkte frem til de køretøjer, der skal transportere mennesker og gods i fremtiden, og seneste eksempel er den rene el-bil med stakkevis af batterier og alt for få ladere, hvis ikke man har investeret i sin egen.

Problemet er også mere end synligt for fremtidens brintkøretøjer, og det var mest synligt, da den enlige danske udbyder af brint til biler, pludselig fik den besynderlige ide, at lukke og slukke for alle brintstationer i København og nærmest omegn, men nu ser problemet ud til at være løst.

Amerikanske Nikola og Hyla har travlt med at udrulle brint over hele USA.

Nikola, et amerikansk selskab med hovedkontor i Arizona og i mere end nært samarbejde med Iveco, har nu både vist permanente tankanlæg til brint, mens man samtidig har løst problemet med nye tankanlæg, der kan etableres midlertidigt, indtil en permanent brintstation er bygget, og ventetiden på et nyt anlæg er den tid det tager, at indhente eventuelle offentlige tilladelser.

Stakkevis af tanke på bagsiden af førerhuset. En løsning vi kommer til at se meget til i fremtiden. I busserne, vil tankene bliver lagt under vognbunden.

Det er Nikola og Hyla, der sammen lancerer denne nyhed, som med samarbejdet med Iveco, vil være i stand rulle det nye amerikanske system ud i Europa på meget kort tid, så lastbiler og busser på brint – i stort tal, er rykket meget nærmere.

Et af de områder, der kan få hurtigt dansk fodfæste, er den offentlige transport.

Senest har hollandske VDL præsenteret deres første lastbil på brint. VDL er mest kendt for at bygge busser, også bybusser til det danske marked, men senest har VDL vist en ny lastbil, hvor teknikken i brintsystemet er den færdige brinttekik fra Toyota, som rykket ind hos VDL. Nærmest som en legoklods.

Lastbilen er den første af sin art, flere følger efter, og denne flåde skal i sit daglige arbejde søge forbedringer til fremtidens lastbiler på brint, hvor især Iveco sammen med Nikola er synlige, mens andre mærker som Mercedes og Volvo er tæt på at have knækket koden til masseproduktion af lastbiler, der kører på brint.

Hylas nyeste bud på en permanent tankstation med brint.

Med Nikola-Hyla tanksystemet fra USA, kan brintlastbilerne udrulles betydeligt hurtigere, end man kan udrulle lastbiler på el, der er afhængige af permanente og meget kraftige ladestationer, som skal ligge meget tæt på hinanden.

Det mobile system kan trilles ud på trailere langs de mest benyttede eksportruter for lastbiler, det kan eksempelvis etableres i Tyskland i det tempo, man kan producere systemer til at lægge på trailere, så lastbiler på brint er pludselig blevet alternativ nummer et til den klassiske lastbil på diesel.

Den mobile og hurtige løsning til køretøjer på brint. Et færdigt anlæg på en trailer. Mens der opføres noget mere permanent.

VDL-busser på brint til danske byer? Med Toyotas fleksible brintsystem, er det kun et spørgsmål om kort tid, før VDL også kan tilbyde bybusser på brint, og mobile tankanlæg kan trille ind på bussernes garageanlæg samtidig med leverance af de nye brintbusser.

Herfra er der kun et enkelt skridt til person- og varebiler på brint. Teknologien findes allerede, og nyeste nye er den klassiske stempelmotor, som nu kan omstilles til at køre på brint. Også på dette område, er det Toyota, som tilsyneladende har omsat de vise sten til noget brugbart, der samtidig kan betales af almindelige bilkøbere.

Optankning af en lastbil på brint kan gøres på få minutter. Det kan sammenlignes med tankning af en lastbil eller bus med dieselmotor.

Pin It on Pinterest