Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

1. November '17 12:36 by Jørli Petersen

Hvem skal have 0 ???

Vi havde slet ikke set Arona som en seriøs bejler til titlen Årets Bil i Danmark. Vi havde end ikke set den som nomineret, så Seat Arona er den største overraskelse i årets top-6.

Den sidste dag i november bliver alle stemmer talt op, og Årets Bil i Danmark 2018 bliver kårett. Seks biler er nomineret, og som det kan læses andet sted på Bursd.com, ramte vi ganske pænt ved siden af skiven, da vores fem favoritter skulle sammenlignes med favoritter fra resten af juryen.

Eneste trøst må være, at det var et meget tæt opgør, at det var meget få point det afgjode om man var nummer tre eller ni i afstemningen, men alligevel er vi kommet i den situation, at vi skal give point til biler, vi slet ikke har nomineret.

Kort sagt skal vi elske dem vi kan få, og ikke dem vi foretrækker, og nu har vi en måned, til at få styr på de sidste og afgørende indtryk, før vi skal fordele de 25 point, vi har til rådighed.

De seks nominerede biler er: Ford Fiesta, Opel Insignia, Volvo XC60, Honda Civic, Seat Arona og VW Polo.

Den superskarpe læser har allerede bemærket, at vi har delt de seks biler i to puljer. De tre første er vi sikre på skal have point. Fiesta og Insignia havde vi på listen over de personlige favoritter, Volvo XC60 kæmpede en benhård kamp med Alfa Stelvio om at komme på listen, og vi får rig lejlighed til at lære XC60 at kende inden der skal afgives point, så disse tre er helt sikre på få point fra Bursd.com.

Honda Civic er lækker i de dyrere udgaver, men basisudgaven er støjende og udstyret med en skrotmotor.

Men nu bliver det svært. Honda Civic, Seat Arona og VW Polo. En af disse tre skal have et rundt nul, eller man kan sige, – ende som nummer absolut sjok.

VW Polo er næsten en naturlig konkurrent til titlen Årets Bil i Danmark, desværre er den lidt dyr, og den billigste folkeudgave er udstyret med en skrotmotor. Honda Civic er ligeledes dyr og skuffer samtidig i basisudgave med en snotmotor, og Seat Arona havde vi slet ikke set på listen over mulige vindere endsige nominerede, og Arona deler på mange leder og kanter teknik med Polo, så vi er godt og grundigt i tvivl.

Derfor beder vi om hjælp. Hvad er det vi oveser? Hvad er det vi tillægger for lidt betydning – eller, hvad er det vi overdriver? Hvis du vil give et godt råd om gode og lidt mindre gode biler, så hører vi gerne fra dig. Klik på ”kontakt os” nederst på siden, og giv din mening til kende.

Nomeret til Årets Bil i Danmark 2018

VW Polo er en naturlig bejler til at blive Årets Bil i Danmark, men den er dyrere end alle andre i klassen, og folkeudgaven af udstyret med en snotmotor.

Ford Fiesta

Honda Civic

Opel Insignia

Seat Arona

Volvo XC60

VW Polo

 

Pin It on Pinterest