Hvorfor

De runde forlygter fra afdelingen for retro, er særlige forlygter til de første eksemplarer af ny “lille” Land Cruiser.
Den er stor, den er imponerende, der er en god gang retro over den nye Land Cruiser, og så er det den lille model.
Tilnavnet til Land Cruiser model ny er 250, og selv om den ser større ud end tidligere, meget endda, er det en ny udgave af det, man kalder ”den lille” Land Cruiser. Den store 300-serie forhandles slet ikke i Danmark, og uden at skulle trampe rundt i forskellene, er den absolutte kongemodel i off-road den store LC fra 300 Serie, så vi må nøjes.

Her kan der svines med pladsen.
Nu er betegnelsen ”nøjes” alt andet end en korrekt beskrivelse. Ny Land Cruiser har bunkevis af kvaliteter, men vi oplever også noget øv, og vi lægger ud med skrivemåden. Landcruiser kan skrives som vi netop har gjort. Man ser også LandCruiser på denne måde, og der er så meget plummer over den helt rigtige skrivemåde, at vi bruger den model Toyota selv bruger i omtale af den nye model 250, så det hedder Land Cruiser med to store bogstaver og mellemrum.

Den lille LC’er er blevet større. Det mærker man også på bagsædet.
Måske er det for at gøre en forskel, og der er meget stor forskel på ny Land Cruiser og tidligere modeller. Denne artikel forfatter har selv været en meget tilfreds ejer af hele to eksemplarer af af den lille model Land Cruiser, og her er det første indtryk.
Noget om størrelse
Den er blevet stor. Rigtig stor. Hvis man tidligere har været på fornavn med en Land Cruiser, er ændringen i størrelse det indtryk der rammer lige i plet. Med en længde tæt på fem meter, en højde og bredde uden sidespejle tæt på to meter er en god beskrivelse af en ganske stor kasse, og hvor man tidligere kunne få Land Cruiser i to længder, – 3- og 5-dørs, er der kun den 5-dørs model tilbage. Det betyder, at de proff-brugere, der har brug for en bil, der kan sno sig i vanskeligt tilgængelige skovområder, har fået sig et problem, men når det er sagt, så er der fortsat ingen tvivl, også en ny Land Cruiser 250 er en af de absolut bedste biler i terræn.

Gode sæder, flot indre, det lugte slet ikke af de hårde arbejde i grusgrave og de dybe skove.
Næste indtryk af ny LC 250 er bilens motor. 2,8 liters diesel, det er den samme 2,8 liters som denne artikels anmelder selv har haft to gange, og der er masser af gensynsglæde og et hjemlige strøg over motorlyden. Det er næsten som at komme hjem til mors kødgryder, og så alligevel ikke helt.
Land Cruiser i ny udgave er ikke kun stor, den er også ganske tung, en egenvægt på den anden side af 2500 kg er allerede en solid start for maskineriet, bilens totalvægt siger 3100 kg, og som noget nyt må den ”lille” LC’er køre med 3500 kg på krogen. Tidligere var det kun den store Land Cruiser, der kørte med 3500 kg.

Skærm og traditionel gearvælger til automatgearet, men alle former for køreprogrammer styres med knapper.
Vi bemærker også den nye 8-trins automatkasse fra Toyota, og i dette tilfælde er det os en stor glæde at kunne rose Toyota for deres fine arbejde med en automatkasse, der er en meget fin afstemning til dieselmotoren, – 2,8 motoren får lov at arbejde med sit pæne drejningsmoment ved lave omdrejninger ganske længe, før automatikken siger stop og gearer ned, så masser af plusser til Toyota.
En gammel kending
Alligevel er det 2,8 motoren, der er bilens akilleshæl. Den overlegenhed 2,8 motoren havde i tidligere udgaver af ”lille Land Cruiser, er pist borte. Nu er det som om motoren har kam til sit hår eller til sit imposante ydre, motoren er lige på kanten af det man med rette kan forvente af en Land Cruiser, og nej, vi har ikke kørt med 3500 kg på krogen, men nu tør vi godt forudse, at det tekniske kommer på arbejde, og det gør vi ud fra flere tusinde kilometer i tidligere model LC med samme motor, der havde mindre ydelse, men også vejede mindre og måtte køre med mindre vægt på krogen.

First Edition står der præget i dørbeklædningen. Dette er en særlig udgave med mere udstyr.
Så skæver vi lige til den model 300-Serie, vi ikke ser i Danmark. Her disker Toyota op med en 3,5 liters V6’er der lægger 415 HK, en ganske ny motor, på dieselfronten kan man fornøje sig med en 3,3 liters V6 på 309 HK, og vi er tør slet ikke tænke tanken til ende. En Land Cruiser 250 med en 3,3 liters V6 diesel. Idel lykke.
Således genbruger vi overskriften på denne test. Hvorfor.
Hvorfor skal den lille LC’er nøjes med 2,8’eren, som godt kan opfattes som lige akkurat tilstrækkelig, når vi ser på bilen som helhed. Det hjælper ikke at lede efter noget stor benzinmotor, Toyota putter slet ikke nogen stor motor i den nye LC 250, så vidt vi kan konstatere, det hele bliver ved noget 4-cylindret og 2,5 liters som det største, så mens vi er ovenud fornøjede over bilens 4×4 system med alle de nye køreprogrammer, meget mere end pjattede med den nye 8-trins automatkasse med tilhørende programmering, så er selve motoren en form for begrænsning, også selv om Toyota har givet den mere gas fra de 2,8 liter, fra oprindelige 163 HK til nu 205 HK, og selv om det lyder som en pæn forøgelse, er indtrykket ikke fulgt med.

Helt runde forlygter hentet fra tidligere tider.
At blive ved og ved
På almindelig farbar dansk vejbelægning, kan man læne sig tilbage og nyde den komfort, som trods alt findes i ny LC’er, selv om bilen også skal kunne køre off-road. Fremragende sæder, masser af gode og lækre materialer i kabinen, men tør dårligt nok tænke den tanke, at hive denne off-roader ud i den mest smattede skovbund, hvor man hopper ind og ud mange gange i løbet af en arbejdsdag. Det vil kræve en del ekstra gummimåtter og andet grej, så man let kan holde bilens indre sådan nogenlunde, men er man ikke til off-road, er det selvfølgelig ikke et problem. Så er det bare med at nyde bilen, se nærmere på de ganske gode forhold omkring bagsædet, svine med pladsen i bagagerummet, og selvfølgelig glæde sig over den gode indretning og betjening, når man sidder bag rattet.

En større gang køreprogrammer gør det muligt at komme frem hvor de fleste må give fortabt.
På en eller anden måde er det lidt uvirkeligt, at tænke den tanke, at denne off-roader fra den absolutte topklasse, bare kan blive ved og ved. At tænke sig, man kan sønderbanke denne bil i terræn i 10 år, hvor Toyota giver garanti på dytten. Ganske fremragende.
De personlige oplevelser med den tidligere model LC gennem to biler, – begge med 2,8 motoren med common-rail, var udskiftning af en gummimuffe på venstre trækkende aksel for, et par viskerblade, en forlygtepære vist nok gange to foruden almindelig service med olie og filter.
Således en varm anbefaling af ny Land Cruiser model 250 med de forbehold vi har beskrevet omkring motoren. Den er skruet sammen på en måde, som vi kun ser sjældent i bilernes verden, og så vil denne anmelder i stilhed forbande de myndigheder og deres krav, der er den direkte årsag til et bilmærke som Toyota holder igen, når der skal biler til Europa. Toyota ved inderst inde godt, at helhedsindtrykket kunne være bedre, men det er myndighedernes forfølgelse af diesel, der kaster sin grimme skygge over en ellers meget lækker bil.
Toyota Land Cruiser 250

Den nye lille Land Cruiser er blevet større. Meget større. Den må også køre med fuld størrelse trailer, og med det mener vi 3500 kg.
Pris: fra 1.479.900 kr
Pris for testbil: 1.699.990 kr
Motor: 2,8-liter 4-cyl
8-aut
205 HK v. 4200 o/m
500 Nm v. 1600-2800 o/m
0-100 km/t: 12,0 sek
Tophastighed: 170 km/t
Forbrug: 9,4-9,5 km/l
Egenvægt: 2509 kg
Totalvægt: 3100 kg
Trailer: 750/3500 kg
CO-2: 275-278 g/km