Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. November '23 16:22 by Jørli Petersen

Hyper kineser

HiPhi er et meget nyt bilmærke men selvtilliden fejler ikke noget. Det viser den nye hypercar model A, der får 1305 HK, produceres i begrænset antal, er 4–dørs og har plads til fire personer, og de første leveres i begyndelsen af 2025.

HiPhi er et af de helt nye bilmærker i Europa med to salgssteder i Europa. Det bedst placerede i forhold til nysgerrige danskere, er det nye center i München, HiPhi forhandleren ligger i det kompleks af bygninger, der er tilknyttet München lufthavn, så med lidt snilde, kan man se på bil og det hele behøver ikke tage mere end en eftermiddag, incl. øl og pølse.

Kinesiske bilfabrikker ser ud til at dyste i en meget ny disciplin – hyper-ellerter.

HiPhi’s hedder model A, og bilen får debut i Kina i løbet af få dage, og bilen kan man sine 1305 HK, når det hele spiller for de tre motorer, klare 0-100 på en anelse mere end to sekunder, mens tophastigheden ligger omkring 300 km/t. Lige under de 300 er det seneste fra Kina.

Selv i en hypercar med hastigheder tæt på 300, skal man ifølge kinesisk opfattelse sidde og fumle med skærmbetjening.

HiPhi A er et samarbejde med Wesac New Energy Automotive og et teknisk universitet i Kina, men fra HiPhi understreges det, at hele drivlinjen incl batterier er HiPhi teknologi, der bygger på et 800 V system.

Bilen er bygget af spændende alu-legeringer, kulfiber og nanokeramik. Der er tale om en 4-dørs 4-personers hypercar, så den er større end de fleste meget hurtige biler, og det er allerede bestemt, at HiPhi A kun bliver produceret i begrænset antal, og de første biler vil være klar til levering i første kvartal af 2025, – om godt og vel halvandet år.

Designeren er ukendt, men det lodrette parti på bilens front, har næppe haft nogen gavnlig indflydelse på bilens tophastighed. Knap 300 er ikke meget, når man har plus 1300 HK til rådighed.

Pin It on Pinterest