Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

8. February '18 15:48 by Jørli Petersen

I love Yugoslavia

Kan politiet i det hele taget få parkeringsbøder?

Den gamle bydel i København en helt almindelig frostdag i februar. Vi er på Nytorv foran den store retsbygning, hvor høj og lav må stå til regnskab for store og knap så store synder, og midt på torvet er der selvfølgelig parkering forbudt, endda meget parkering forbudt.

Således burde disse fire biler være helt oplagt for de meget ivrige parkeringsvagter i København. Der burde være en hærskare af gule parkeringsbøder bundet fast på bilerne, men selv om de fylder godt op midt på absolut parkering-forbudt-Nytorv, er der ikke en eneste kratlusker med tilhørende parkeringsbøder så langt øjet rækker.

De fire biler er: To mørke VW busser tilhørende den køllesvingende del af ordensmagten. De to busser har med stor sandsynlighed sat nogle kedelige fyre af foran byretten, og medfølgende betjente er forsvundet i retsbygningen. Men hvor er chaufførerne?

De skumle karakterer er åbenbart så kedelige, at der kræves ekstra personale til at holde øje med ro og orden, derfor det ekstra køretøj med reklamebemaling, og yderst til højre kan vi gætte på, at bilen tilhører en højt betalt forsvarsadvokat. Det er næppe den offentlige anklager, der smider en møgbeskidt Porsche 911 Carrera 4S fra 2010 midt på Nytorv, hvor der er meget parkering forbudt.

Til ekstra morskab kan vi oplyse, at der bag på den sorte Porsche sad et iøjnefaldende klistermærke hvorpå der var trykt: I love Yoguslavia …..

Historien melder ikke noget om parkeringsbøde til den sorte Porsche. Til gengæld var der et påfaldende stort antal parkerede biler rundt om retsbygningen, i den del af den indre by hvor byens parkeringsvagter ligger på lur i hver eneste portåbning. Alle de parkerede biler bar tydeligt præg af at tilhøre ordensmagten, så spørgsmål må naturligvis være: Gælder parkeringsloven ikke for alle. Falder der aldrig parkeringsbøder til politiets køretøjer. Hvis parkeringsloven ikke gælder i alle tilfælde, er det selvfølgelig interesant at vide: Hvordan undgår man at være omfattet af alle love, regler og bestemmelser for parkering i det ganske land?

Pin It on Pinterest