Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

20. June '19 18:47 by Jørli Petersen

Indenfor murene

Renault Twingo har fået et mindre face-lift. En anelse forbedring af motor og underholdning, men Twingo er og bliver en bybil.

Det er ikke de klassiske mursten af brændt ler, vi hentyder til, det er i overført betydning den mur af byskilte, der omgiver de større danske byer.

Den nu forhenværende model Twingo og den nye face-liftede mini-Renault med samme navn, bør holde sig inden for denne fiktive mur, for Twingo er og bliver en bybil. Oprindelig skabt af Smart, senere overtaget/opkøbt af Mercedes, og det tætte fransk-tyske samarbejde mellem Renault og Mercedes betød, at Renault sagde farvel til deres Twingo, og goddag til den fælles bil, som er og bliver en Smart.

I Renaults version er der udelukkede tale om en 5-dørs hatch-back version, det er den klassiske Renault, der bliver genoplivet i form af en lille bil med hækmotor, og det har helt afgørende betydning for alt det med kørsel inden for byskiltene.

Når man er lille, må man også godt være lidt kæk. Twingo er den kompakte bil med rimelig plads på forreste række og sæder med faste nakkestøtter.

Sagt meget kantet er Twingo bilen med ualmindelig lav vendediameter. Når der ikke er noget teknik i den forreste del af bilen, kan man lave skærmkasserne noget dybere, man kan lave dem så dybe, at de styrende hjul næsten kan stå på tværs, og det er forklaring på Twingos evne til at komme rundt om selv meget skarpe hjørner.

Twingo er en drøm at parkere i byerne, men den er også et mareridt at køre ude på landet i en frisk dansk efterårsbrise. Twingo er en af de biler, der har de klart dårligste køreegenskaber målt på alle de klassiske måder, det er selvfølgelig hækmotoren, der har den afgørende rolle i denne dårlige placering, men holder du dig inden for byskiltene, er det ikke noget du lægger mærke til, så nok engang, Twingo er den smarte og lidt geniale bybil, men det er også bilen, der udelukkende bør bruges i de større danske byer.

Twingo anno 2019 efter face-lift kendes lettest på det ekstra lille luftindtag, der er dukket op midt på venstre bagskærm.

Det er Twingo, hvis du skal rundt om hjørnet for at hente og bringe børn, det er bilen til alle de nære formål, og den trods alt begrænsede motor, der har fået en opdatering til 75 HK, er rigeligt til at tøffe rundt i byen, køre køkørsel, og med start/stop system holde for det røde lys.

Forsæderne er velegnet til kørsel over de korte stræk, til de kortere ophold, bagsædet er til mennesker med meget begrænset bendannelse, Twingo kan fås med den form for automatgear, der også kaldes automatkobling, det er måske den variant, der er mest egnet til byerne, og med det kørselsbehov og kørselsformåen vi mener Twingo kan dække, skal vi for en gangs skyld ikke bebrejde bilen, at den kun har 5-trins manuelt gear.

Den perfekte bybil bør køre langt på literen, det officielle tal for opdateret Twingo er 19,2 km/l, her er det landevejs- og motorvejsdelen der ødelægger tallet, for vi er mest interesseret i bilens forbrug i byen, og det må vi vende tilbage til, når bilen har været til test.

Prisen starter lige ved de magiske 100 af de store sedler, hvis man vil have lidt ekstra af de lækre daglige brugsdetaljer, her er det især alt med telefon, Bluetooth og multi-medie der efterlyses, skal man op i næste udstyrstrin, her starter prisen på 112.000 kr, og med det sidste fra udstyrslisten, vil den helt rigtige model Twingo lande omkring de 120.000 kr.

Med det gode råd er først som sidst: Hold Twingo inden for bygrænsen.

Lille bagklap og et bagagerum med hævet bund, for motoren ligger bag i bilen, under bagagerummet. Twingo har hækmotor og er Renaults udgave af den fælles bil Smart/Twingo. Renaults udgave sælges kun med bagsæde.

Pin It on Pinterest