Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. March '18 18:51 by Jørli Petersen

Indiske undertoner

Hvis man siger indisk bil, vil mange trække opgivende på skuldrene, men det bliver svært at at komme uden om Tata HSX, der er bygget på en Land Rover Discovery platform mens maskineriet er hentet hos Fiat.

Jaguar og Land Rover har selvfølgelig de store bogstaver fremme, når der udstilles nyheder på det der efterhånden er verdens vigtigste biludstilling i Geneve. Jaguar og Land Rover står side ved side med store veludstyrede stande, men i midten, – og stadig diskret i baggrunden, finder man pludselig en stand fra indiske Tata, og hvorfor nu det?

Meget enkelt. Tata ejer Jaguar og Land Rover, og mens begge mærker hårdnakket benægter en fremtidig større indflydelse og mulig indisk produktion, viser Tata denne concept HSX, som både har dristige linier, nu med en næsten færdig kabine og så kommer vi til det væsentlige, bilen skal i produktion, platformen er hentet fra Land Rover Discovery, mens motoren lidt overraskende bliver en Fiat 2-liters diesel, samme motor som ligger i den nye Jeep Compas.

Tata HSX er mere end et designstudie eller en concept model. HSX skal i produktion, tidspunktet for salgsstart bliver offentliggjort senere i 2018, og så bliver det interessant at se, om Tata for alvor kommer til Europa. De har været her før, og hvorfor ikke? De har et komplet forhandlernet med Jaguar og Land Rover, og sikkerhedsmæssigt er bilen på plads, når den er en forklædt ny Land Rover, og miljømæssigt er der heller ingen problemer, når man bruger kendt Fiat teknik.

Det er Tata der ejer Jaguar og Land Rover. Den teknik vi kender fra disse mærker kan bruges på kryds og tværs i biler med Tata logo, og denne HSX er alvor. Bilen sættes i produktion, og måske kommer den til Europa.

Pin It on Pinterest