Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

18. June 16:53 by Jørli Petersen

Isuzu til lavpris

Den nuværende model Isuzu D-Max er oprindelig fra 2017, men nu er man klar med en voldsom opdatering. 2,2 motoren er ny, og det er her vi finder den afgørende forskel fra tidligere til kommende model. Her den nuværende model med 1,9 motor.

Der er fortsat en del vi ikke ved omkring den nye Isuzu D-Max, der ventes til Danmark i slutningen af juli måned, men en ting har vi fået afklaret, og det er bilens pris.

Med en pris på 299.000 kr før moms stikker den nye Isuzu af når det gælder pris, for det er en pæn bid vej op til de to konkurrenter på det danske marked.

Det er også en realitet, at Isuzu nu har fået lappet på den store mangel, bilen har kørt med siden man sagde farvel til deres ellers ganske lækre 3-liters motor, siden da har landets købere måttet nøjes med en indkøbt 1,9 liters, som rent ud sagt havde det noget anstrengt, når Isuzu skulle gøre det de altid har pralet af, at køre med 3500 kg på krogen og 1000 kg på ladet.

Hvis det samtidig gik opad, var det for alvor tydeligt, at det ikke var helt godt, og den 6-trins gearkasse havde travlt med at finde lavere gear. Hele tiden.

Når vi mangler viden om den nye 2,2 liters motor til D-Max, er det fordi vi ikke er sikre på, hvem der leverer motoren til Isuzu. Det eneste vi er meget sikre på er, at det ikke er en Isuzu motor, for Isuzu bygger ikke selv en EU-godkendt 2,2 liters diesel, så motoren er en købemotor, og det er der ikke noget forkert i at vælge, især ikke når slutproduktet bliver forbedret.

Ny 2,2 diesel til Isuzu lægger 163 HK og 400 Nm. Samtidig kommer en ny 8-trins automatkasse på programmet, så der er plusser hele vejen rundt, og de 1000 kg på ladet og de 3500 kg på krogen er fortsat en selvfølge.

De to konkurrenter er især Toyota Hilux, og den vakse læser vil vide, at en ny model Hilux er på vej. Vi har skrevet om nyheden flere gange, men det er og bliver ved se og ikke sparke dæk, men i modsætning til den nuværende 2,4 liters med 150 HK til en pris på 365.000 kr før moms i billigste trim, er der et godt spring op til en 2,8 med forventet 185 HK, og så strander vi med yderligere, for vi har ikke kendskab til den kommende pris på den Hilux diesel, der kommer noget senere end parademodellen med el-motor.

Den danske pick-up truck der er stukket helt og aldeles af fra feltet af få konkurrenter, er Ford Ranger. Her hedder det 3,0 V6 diesel med 240 HK, og mens man drømmer søde drømme, skal vi skyndsomt nævne, at prisen er på 420.000 kr, og det er især her, vi mener, Ford Ranger er stukket af fra konkurrenterne.

Sammen med den i særdeleshed bedste forbedring af D-Max, er der også en række forbedringer af komfort og udstyr, men uanset hvordan man vender og drejer nyheden fra kæmpeproducenten af pick-up trucks, er det motoren det handler om, og hvor Isuzu Danmark til dato har benægtet, at 1,9 motoren var et ømt punkt, er man pludselig røget i rosehjørnet. Der er næsten ikke grænser for den forbedring, der er tale om, og således har man som bekendt et synspunkt, indtil man tager et nyt.

Den nuværende model Isuzu D-Max er oprindelig fra 2017, men nu er man klar med en voldsom opdatering. 2,2 motoren er ny, og det er her vi finder den afgørende forskel fra tidligere til kommende model, men den8-trins automatkasse er også helt ny.

Pin It on Pinterest