Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. December '19 21:36 by Jørli Petersen

Jaguar og anti strøm

Det er anti CO2, det er en finger i i øjet til alle der bekæmper bilglæde, det er en helt ny Jaguar F med ægte V8 i topmodellen.

Det er lige før der lyder tre gange højt hurra på redaktionen, for mens vi tramper rundt i nye grønne biler med mere eller mindre duelige batterier og halvskumle planer om tidsspilde ved ladestationerne, kommer den herlige nyhed fra Jaguar.

En helt ny Jaguar F.

I dagens anledning vælger vi at oversætte betegnelsen F til Fest og Farver, for der er grumme langt mellem biler, der fuldt og helt lever op til bilernes fineste traditioner, og en bil der kan glæde alle som bare det mindste bløde punkt for biler.

Hvis der var duft på billeder, ville du tydeligt mærke duften af læder og træ.

Super lækkert design, det er tydeligvis stadig en Jaguar, men den er forfinet i sine linjer, fronten er klædeligt let ændret, vi lægger især mærke til de smallere lygter, som i øvrigt går igen på bilens bagdel, hvor man har mindste lygtearealet, for at være sikre på, at der også blev plads en god gang udstødning, for ny Jaguar F er meget mere end lækkert design.

Det er også køreglæde, ”performance” som det også hedder på nydansk og på engelsk, selv om ordet oprindelige er fransk.

Nå pyt, til sagen, ny F’er kommer med tre typer motorer. Klassisk 4-cylindret, som godt pumpet op lægger 300 HK, men Jaguar F og 4-cylindrede motorer harmonerer ligeså lidt som en Mustang med kun fire pinde i maskinrummet, der skal mere til, før det er helt rigtigt. Den klassiske sportsvogn fra Jaguar har seks stempler i bevægelse, og således er det også med den nye model, hvor Jaguar F kommer i to udgaver med ikke række 6’er, men V6, som ikke er helt ægte Jaguar, men lad gå.

Hellere 450 HK fra en V6’er, end noget misforstået mild hybrid, der skal lefle for potentielle købere der stemmer Alternativet, og så giver vi fuld valuta til den absolutte topmodel, en F’er med 5-liters V8’er og 575 pumpede heste, der præsterer så fornemt, at bilen uden de mindste problemer tager dysten op med de kraftigste el-biler, når det gælder acceleration og temposkift midt i det hele.

Mindre lygter og større udstødning. Intet er sparet for at sikre det bedste åndedræt til de 575 heste.

Foruden de første 100 på 3,5 sekund, kan vi tilføje, at den store 575 hestes Jaguar F, kun kommer i den variant der kaldes type R, det betyder også 4-hjulstræk, og i en slags bisætning kan vi oplyse, at bilens kraftige drejningsmoment ser ud til at være begrænset, for 700 Nm er mindre end det man kan forvente, hvis en 5-liters 8’er med kraftig hjælp til forbedret åndedræt, får lov at yde hvad den nu også kan.

Glemte vi at fremhæve noget andet meget klassisk fra denne type Jaguar, ja selvfølgelig er der både træ og læder i kabinen. Det er vel en bil med britiske rødder, selv om Jaguar i dag er indisk, og måske er det netop på den konto, at de indiske ejere sender en lille drillepind afsted til det store kinesiske marked.

Som de eneste må kineserne se forgæves efter den store V8’er. Største motor i Jaguar F på det kinesiske marked bliver V6, så vil kineseren have den helt rigtige og lækre lyd af V8’er, kan de risikere at skulle hente bilen hos Trump, – eller måske fra et EU land, som på trods af CO2 regler får plads til noget rigtigt lækkert automobil.

Tjek også lermodellen i baggrunden.

Pin It on Pinterest