Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. May '19 18:53 by Jørli Petersen

Jaguars eget Brexit

Den nye Land Rover Evoque er kommet til Danmark.

Der har været røde tal i Land Rover og Jaguars regnskaber, og den vigtigste årsag har været et svagt kinesisk marked, men de seneste tal er betydeligt mere opmuntrende, nu går det fremad lyder det officielt efter seneste kvartals regnskab, der samtidig er det sidste i det regnskabsår, der sluttede til april.

Der er sorte tal på bundlinjen, og det er den solide mængde nyheder, der strømmer ud fra Jaguar og Land Rover, der er med til at sætte gang i salget. Seneste nyhed i Danmark er den nye Land Rover Evoque, bilen er langt om længe kommet til landet, men efteråret har også flere spændende nyheder, der kan sætte skub i salgstallene.

Næste nyhed fra Land Rover er en faceliftet Discovery Sport, der kommer til Danmark umiddelbart efter sommerferien.

Første nyhed er den længe ventede nye udgave af Discovery Sport. Helt ny er bilen ikke, der er tale om et face-lift, hvor en lang række af de nyheder vi har set i det helt nye modelprogram, også er flyttet ind i Discovery Sport, der bedste kendes på den nye front med LED lys, og lige så selvfølgeligt når det er et face-lift, er der også blevet råd til nye baglygter.

De helt store ændringer finder man i kabinen. Alt det nye i infotainment er rykket ind i Discovery Sport, der er forbedret materialer og især forbedrede sæder, mens det tekniske koncentrerer sig om et mild-hybrid system på 48V.

Når en bil får et face-lift, er der næsten garanti for nye baglygter, men det er også blevet til en noget mere karakteristisk front og nye LED forlygter. Prisen på ny Discovery Sport er stadig ukendt.

Land Rovers mild-hybrid adskiller sig ikke fra det vi kender fra andre biler. Det er en meget enkel form for hybrid, det er ikke noget der kan drive bilen som ren el-bil, men et system der opsparer noget energi fra deceleration og opbremsninger, for at sende den opsparede energi tilbage til systemet når der gives gas, enten under overhaling eller fra start ved grønt lys.

Pudsigt nok har Land Rover set sit snit til at gøre brændstoftanken 20 liter større, det falder ikke helt i tråd med mild-hybrid, men det gavner, når der er tale om en af de absolutte topmodeller af Discovery Sport, en benzinversion med 250 HK (4-cylindret), 400 Nm og selvfølgelig 4-hjulstræk.

Off-road systemet har også fået en opdatering, der er blevet flere programmet at vælge imellem, men selv om Discovery i dette tilfælde hedder Sport, fås den også i en mere diskret version, en 4-cylindret diesel med forhjulstræk og beskedne 150 HK.

Om det er den motor man skal vælge, hvis man skal køre med de 2500 kg, man må spænde efter Discovery Sport, er op til den enkelte, men udvalget er ganske stort med tre benzinudgaver og fire gange diesel.

Discovery er en af de biler, der er smuttet fra England. De indiske ejere af Jaguar og Land Rover havde ikke nervesystem til britisk politik og Brexit, derfor er der kommet god gang i den nye Land Rover fabrik i Slovakiet, mens Jaguar ser en lys fremtid ved at producere biler i Østrig.

Som et beskedent plaster på såret, taler Land Rover om at lave lidt elmotorer i England, men fakta må være, at de tidligere så stolte britiske biler, har valgt deres egen form for Brexit, og den plakat Jaguar har fremstillet, er nok ikke så velkommen blandt britiske politikere.

Det var nok ikke denne form for Brexit man lovede englænderne, da der skulle stemmes ja eller nej til EU. Land Rover har for seks måneder siden åbnet ny fabrik i Slovakiet, mens Jaguar er ved at flytte til Graz i Østrig. Jaguars egen plakat om Østrig siger alt om bilkoncernens frygt for fremtiden, hvis man var blevet i England.

Pin It on Pinterest