Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. November '22 17:13 by Jørli Petersen

Jaguars vinder

Jaguars seneste succes, en stor og meget luksuriøs SUV, som kan slippe ind i Danmark til lav afgift, fordi bilen er en plujg-in hybrid og udleder mindre end 50 gram CO2 for hver kørt kilometer.

Mange gode historier starter med den lovende indledning,  “Der var engang”, og i dette tilfælde er det ikke et eventyr. Historien udspiller sig på det tidspunkt, hvor der var noget der hed biludstilling i Geneve på den gode og velkendte måde, og et af de senest tilførte højdepunkter var, at Car of the Year i Europa blev offentliggjort aftenen før udstillingen åbnede for offentligheden.

Da vinderen af titlen Car of the Year 2019 blev afsløret, glimrede Jaguar med ikke at være repræsenteret. Jaguar F-Pace var årets vinder, men Jaguar troede ikke på sagen, så man havde ikke en officiel repræsentant til stede, og det gik nogen tid, før man fandt en lidt småpjusket og noget forvirret medarbejder fra Jaguar, som man kunne skubbe på scenen, for at modtage beviset på titlen.

Nu er tiden kommer til den obligatoriske omgang på design og udstyr, Jaguar F-Pace har fået det lille pift, er giver bilen en lidt skarpere styling, ligesom der er kommer mere udstyr i bilen, men det helt afgørende i Danmark er selvfølgelig den mere prisrigtige model, en model plug-in hybrid, som akkurat kan holde sig under de 50 gram per kørt kilometer, der er grænsen for afgiftsvenlige priser, eller det vanlige cirkus med klassisk afgift på 150 procent på de sidste kroner, som er ganske mange, når det handler om Jaguar.

Ægte luksus SUV

Testbilen kører med modelbetegnelsen P400, og vanen tro peger det direkte på bilens samlede ydelse. Helt nøjagtigt lægger bilen 404 HK, når både benzin- og elmotor trækker fuldt og helt, det giver Jaguar en næsten majestætisk overlegenhed, et lille vip med højre fod, og man er omgående i fare for at blive spærret inde, og nøglen til afdelingen for særligt farlige personer er smidt væk.

F-Type sælges i flere udgaver, men står der 400 på bagklappen, er vi tæt på toppen.

Bilens trækkraft er lige så imponerende, vi har et tal der siger 640 Nm allerede ved 1500 HK, et tal der lige så godt kunne stamme fra en stor dieselmaskine i en lastbil, så set ud fra disse data, er Jaguar F-Pace den store luksus SUV, som også vil gøre sig foran den store hestetrailer, hvis man selvfølgelig er parat til at betale prisen, for med et samlet vogntog på lige knap 4700 kg, skal der betales ved kasse et, når der ligger en benzinmotor forrest i bilen.

Vi er helt opmærksomme på, at diesel og Jaguar ikke er to ting der hører naturligt hjemme. Bevares, der har været dieselmodeller hos Jaguar, men der har også været række 6, V8 og sågar V12 hos Jaguar, faktisk er det især Jaguars R6 motorer med skiftende cylindervolumen, der har hentet bunkevis af roser til mærket, så man bliver lidt overrasket over Jaguars valg af en 2-liters 4-benet maskine til F-Pace, for hvad kunne det ikke være blevet til, hvis man havde lagt en gang elektriske komponenter på en af mærkets super afstemte 6-benede maskiner.

Luksus så langt øjet række, selvfølgelig med fremragende sæder og meget lavt støjniveau.

Selvfølgelig ville det gå galt på forbrugskontoen, antallet af gram ville ryge over de 50 per kilometer, så bilen ville være uaktuel i Danmark, men man har da lov at drømme, samtidig med man trods alt nyder den 4-benede, som vi sandt at sige må indrømme, er bedre end man sådan lige skulle tro, og vi er lidt småimponeret over den afstemning, man har fået foretaget hele vejen igennem den tekniske pakke, når vi samtidig må vurdere det ud fra en 2-liters 4-benet platform.

El-drift på det jævne

Til gengæld er vi ikke voldsomt imponeret over bilens rækkevidde på el. Jaguar har forsøgt at kompensere bilens høje vægt med et større batteri end typisk for en plug-in hybrid, vi er på 17,1 kWh, men det går hastigt mod nul når vi kører vores faste testrute, og vi når end ikke det punkt vi kalder middel for plug-in biler, så Jaguar PHEV er mest af alt bilen der kræver en lader i carporten, gerne en masse billig grøn strøm hver eneste nat, hvorefter mange vil kunne køre bilen elektrisk til og fra arbejde, for vores måling på den faste rute kommer ikke meget over 40 km, før benzinmotoren begynder at blande sig.

Vi fik også kaldt F-Pace for en stor SUV fra luksusafdelingen, og her er der luksus. Når det går så let med at tilgive Jaguar valget af en 4-benet motor, er det slet og ret fordi, det er så forbandet svært at høre noget som helst fra maskinrummet. F-Pace er en bil der er så velisoleret, at end ikke en valgtale fra Mette F, kan skære igennem alt det lyddæmpende, og så kommer vi til noget af det andet, der har kendetegnet flere modeller fra Jaguar, så vi sætter uden at tøve en tyk streg under den kendsgerning, at F-Pace på ingen måde er en sporty bil.

Stor og rummelig. Flad bund i bagagerummet, men en rigelig læssehøjde, som er typisk for biltypen.

Tung og lidt tøvende i sine reaktioner, vi er godt tilfreds med bilens styring, F-Pace kører derhen hvor man peger med rattet, men der går lidt tid, det er mange kilo der skal retningforskydes, og undervognen er heller ikke sat op til det sjove.

Vi er derfor i Jaguars absolutte luksusafdeling, og her befinder F-Pace sig godt. Hvis vi tilsætter både britisk og dansk landadel til menuen, har vi også en bil, som uden problemer klarer sig flot når den kører noget bulet terræn, undervognen er absolut sat op til at kunne klar det meste, når det bliver besværligt, og mens vi er i det let plørede terræn på skovstierne, er det selvmodsigende, at forsøge at se den lækre kabine, de rigtigt gode sæder og de gode tæpper besudlet med en god gang beskidte støvler og noget medtaget jagtudstyr.

Derfor vil vi naturligvis anbefale, at man kører hele vejen gennem skoven, og først stiger tænker på ind- og udstigning, når der igen er fast grund under hjulene, og så er det ikke så ringe endda, at man stadig kan købe en luksus SUV med et kattedyr forrest på bilen, til priser der starter ved 800.000 kr.

Testbilen er strøget tydeligt forbi de 900.000 kr, og en af posterne på vejen er en noget gusten merpris for metallak, som vi i denne uge har fået at vide, ikke behøver at koste ekstra.

At det er et kinesisk bilmærke, som ikke tager ekstra for metallak er noget andet, men der er trods alt ikke så langt fra Kina til Indien, og på den måde fik vi lige sneget ind, at Jaguar ikke længere er et fint britisk bilmærke, – men et indisk bilmærke.

Jaguar F-Pace P400e AWD S

404 heste henter Jaguar fra en kombination af en 4-cylindret benzinmotor tilsat el-motor. Ser vi på vægten, kan vi komme helt op på 406 HK, for F-Pace må løbe med den store hestetrailer med plads til de sidste to.

Pris: fra 799.900 kr

Pris for testbil: 920.300 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

8 – aut

Samlet:

404 HK v. 1500-5500 o/m

640 Nm v. 1500-4400 o/m

Elmotor – 143 HK

Batteripakke: 17,1 kWh

0-100 km/t: 7,7 sek

Tophastighed: 240 km/t

Forbrug: 45,5 km/l

Rækkevidde på el: 53 km

Kørevægt: 2189 kg

Totalvægt: 2690 kg

Trailer: 750/2000 kg

CO-2: 49 g/km

Pin It on Pinterest