Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. November '18 15:33 by Jørli Petersen

Japansk up-class

Nå da, da, de har oppet sig, udbrød endnu et meget bilglad medlem af familien, da han fik øje på Mitsubishi Eclipse Cross.

Eclipse Cross er en naturlig afløser til Mitsubishi ASX, som stadig er til salg, selv om udvalget er skrumpet ind til en enkelt model med 1,6 liters benzinmotor og 117 HK.

Samme ASX er blevet en prisbasker med mere udstyr end oprindeligt, samtidig med prisen er dalet lige over 200.000 kr incl nummerplader og levering, men det begrænsede ASX program har samme særkende som den nye Eclipse Cross, – der er ingen dieselmotor i programmet.

Når vi siger Mitsubishi og diesel, tænker vi både på den 1,8 liters fra ASX, som helt utraditionelt ”trådte en smule skævt” på stemplerne, forstået således, at tænding af brændstof først fandt sted, efter stemplet var forbi det man kalder øverste dødpunkt, eller helt i top i cylinderen, Mitsubishi opfandt et system, hvor man effektiviserede hvert enkelt stempelslag, ved at stemplets placering i den 4-takts rundgang, var helt optimal ved at det store spark på stemplets top først kom, når stemplet var helt klar til at fare til bunds.

Den motor findes ikke længere på programmet, og vi vil også efterlyse den 2,2’er vi kender fra den større Outlander, også en rigtig lækker sag, og med lange omveje er vi nået frem til det punkt, hvor vi skal sætte et spørgsmålstegn ved den nye 1,5 liters benzinmotor, som er eneste tilbud til Eclipse Cross, der fik en af familiens mange bilentusiaster til at udbryde, – nå da da, de har godt nok taget sig sammen, og med det hentydede samme person til bilens design, som på en måde er typisk Mitsubishi, men også meget fornyende.

Ny 1,5 liters motor som takket være lidt kunstigt åndedræt, kan lægge 163 HK. Problemet er blot, det føres ikke som 163 HK.

Se blot bilens bagende med dobbelt rude i bagklappen, en ting vi kender fra både Honda og Mazda, men alligevel, to ruder bliver aldrig uaktuelle, og tallet to for ruder går igen når vi ser på bilens soltag, hvor der også er bunkevis af glas, hvoraf de ene kan åbnes.

Komfort og plads

Den afgørende styrke for Eclipse Cross er den daglige oplevelse bag rattet. Der er mellemklasse, men helt ægte SUV med rigtig god komfort, Eclipse er en bil med rigtig god siddekomfort og godt udsyn, som en lille detalje kan vi indskyde, at man også kan se om der er lys i bilens baglygter når man sidder bag rattet, lygteglasset buler akkurat ud over bilsiden, så man kan se glasset i sidespejlene, og Eclipse Cross er ikke en af de biler, der kører med slukkede baglygter, når man kører med det lovpligtige kørelys.

En anden pudsig men også lærerig oplevelse fik vi, da vi skulle tanke. Vi havde kørt landevejskørsel, og drejede ind ved de kombinerede supermarked – tankstation, og mens vi havde gang i pumpen, kom en mand hen og fortalte, at han ikke kunne se noget som helst i sin bil, indtil vi for kort tid siden overhalede ham.

Situationen var således. Vi har nået op bag bilen, en lidt ældre Peugeot 307, som ikke helt kørte de 80 km/t der var tilladte hastighed. Pludselig blev farten sænket yderligere, så vi overhalede, og det kraftige lys føreren af den ældre Peugeot hentydede til, var de kraftige xenon lygter på Eclipse Cross, der sidder noget højere over asfalten end tilsvarende lygter gør på en standard bil.

Vi kom til at tænke på en international Toyota Landcruiser præsentation år tilbage, hvor Toyota forklarede, at man havde regler for netop xenon lygter. Hvis lygtepositionen var over en given højde, kunne bilen ikke kører med xenon, fordi de ville blænde forankørende, og det var netop det vi oplevede denne november aften på en halvtrist landevej.

Den lille sidehistorie fortæller også, at Mitsubishi har smidt godt med udstyr i Eclipse Cross, der således byder på masser af komfort, gode sæder en meget lydsvag kabine, i forhold til sin størrelse og klasse, ganske pænt med plads i kabinen, mens selve bagagerummet skuffer en anelse. Her er Eclipse lidt efter de naturlige konkurrenter målt på ren volumen.

Små særheder

Mitsubishi har i mange år været højt rangeret blandt japanske bilmærker på det japanske hjemmemarked. Her er Mitsubishi up class, og et fornyet bekendtskab med Mitsubishi (har selv været lykkelig ejer af hele to) viser, at man ikke helt har lagt alle små særheder fra sig. Mitsubishi har deres egen måde at gøre ting på, og de er der stadig, uden det på nogen måde skal lyde negativt eller trække ned i en vurdering, vi kan også notere, at Mitsubishi er blevet mere almindelig når det gælder betjening af de daglige funktioner på den store centerskærm, her kunne Mitsubishi tidligere været noget bagvendt, men det er fortid, uden der af den grund er gået Renault eller Nissan i det japanske diamantmærke.

Fornem kabine, god komfort, lavt støjniveau og pænt med udstyr, uden at prisen er pumpet op i et urealistisk leje.

Eclipse Cross er også vores første test, hvor der findes officielle tal på både nugældende (meget ny) og kommende WLTP norm uden omregning. Her siger forbruget 12,8 km/l efter den kommende WLTP, mens den nuværende og omregnede norm med navnet NEDC-2 siger 14,3 km/l, men det er helt samme bil, den har nøjagtigt samme forbrug, og den udleder samme mængde CO-2, selv om der også er to tal for CO-2 udledning, og efter test er vi ganske godt tilfredse med det officielle WLTP forbrug, der ligger meget tæt på det vi oplevede under meget skiftende kørselsforhold.

Den lille afstikker

Samlet har vi en rigtig flot karakter til Eclipse. Komfort, materialer, udstyr, en god 5-års garanti og generelle gode køreegenskaber hvor vi især giver plusser til retningsstabilitet til en bil, der har den typiske snert af understyring, som man finder i langt de fleste forhjulstrækkere, men hvorfor går vi så ikke fuldt og helt ind med den høje topkarakter?

Her er vi lidt under vanlig standard. Eclipse Cross er en mellem og ægte SUV, med lidt mindre plads til bagage end hos flere konkurrenter.

Her slutter vi ved samme tema som vi brugte i indledningen. Motoren. Den er ny, den lægger officielt 163 HK, men vi kan ikke mærke de mange heste eller det oplyste moment på 250 Nm. Det føles rent ud sagt af mindre end opgivet.

Hvorfor? Det kan ikke være vægten. Med en kørevægt på 1455 kg er Eclipse ikke usædvanlig, så det må handle om vindmodstand og især gearing. Eclipse fås også med automatgear, en model vi har til gode, men vi har en fornemmelse af, at automatgear er bedre til 1,5 motoren, som godt kan præstere hvis man pisker den og rører grundigt i benzinen, men bilen er en SUV i mellemklasse, og den skal ikke køres som en mere sporty bil, hvor man ikke har det mindste imod at rykke hyppigt og hurtigt i gearvælgeren. Vi glæder os til Eclipse med automatgear.

Mitsubishi Eclipse Cross 1,5 

To ruder i bagklappen har vi set før, og vi er heller ikke overrasket over at finde en krog bag på Eclipse, som må køre med anstændige 1600 kg, selv om det ikke lyder som den geniale løsning til en længere tur med max trailer tværs gennem landet. Motoren lokker ikke til træk, men det er lovligt, og det skal man påskønne.

Pris: fra 283.881 kr

Pris for testbil: 341.102 kr

Motor: 1,5-liter 4-cyl

6-trins man

163 HK v. 5500 o/m

250 Nm v. 1800-4500 o/m

0-100 km/t: 10,3 sek

Tophastighed: 205 km/t

Forbrug WLTP: 12,8 km/l

Kørevægt: 1455 kg

Totalvægt: 2050 kg

Trailer: 750/1600 kg

CO-2: 177 g/km

Pin It on Pinterest