Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. December '21 20:24 by Jørli Petersen

Jeep rekord

Jeep Compass er af to plug-in modeller, der har betydet ny salgsrekord for Jeep på det danske marked. Den opgraderede udgave er klar kort inde i 2022.

Jeep har aldrig haft en model Rekord, men året 2021 bliver alligevel et rekordår for det amerikanske mærke, som nu er en del af den store Stellantis koncern, – det der tidligere hed PSA og hvor flere kendte bilmærker er helt i front i danskernes bevidsthed.

Der skal 650 biler til at sætte ny rekord for Jeep, og man er stille og roligt gået fra tidligere to til nu seks forhandlere med fornuftig geografisk dækning, mens baggrunden for den nye rekord er mere trist, for det er ikke de kendte dyder der rykker hos Jeep, de nye topsælgere er mærkets plug-in modeller forklædt som Renegade og Compass, der deler delvis elektrisk drivlinje, men også er to biler der er meget forskellige, på trods af alt det tekniske.

Nye udgaver af de to modeller er på vej. Det er også Renegade og Compass der skal trække Jeep op på fornuftige salgstal, og når vi allerede kan opgøre Jeeps samlede salg i 2021 dage før året er slut, er det fordi det er komplet umuligt at få flere biler, og de sidste blev solgt midt i november måned.

Renegade er mindste model hos Jeep, og den deler motor og komplet drivlinje med den større Compass.

De nye udgaver af de to kendte får mere udstyr og ændrede priser, også fordi afgiften på plug-in biler ændres, så priserne på de nye udgaver af Renegade og Compass starter ved henholdsvis 327- og 369.000 kr.

De to modeller der står til opgradering hedder begge 4xe til efternavn, som slet ikke er så kryptisk endda. Det betyder helt enkelt, at bilerne har 4-hjulstræk, – det forventer man jo af en ægte Jeep, men det betyder også, at 4-hjulstrækket er elektrisk, og dermed går glansen lidt af Gertrud, for helt ægte Jeep er det ikke, selv om stilen peger i den den rigtige retning.

Vil man have rigtig Jeep, skal bilerne ikke hedde 4xe, og har man samtidig tålmodighed, vil man efter sommerferien -22 kunne se nærmere på den nye topmodel Cherokee, der både kommer som plug-in, og nu med forbedret drivlinje, den 1,4 liters benzinmotor bliver nu suppleret af en tiltrængt 2-liters 4-cylindret, som sammen med elmotor og en god gang turbo får en spidseffekt på 375 HK og 637 Nm, og selv om det lyder flot, er det ikke tilstrækkeligt til at flytte ind i den Cherokee, der har mærkets største trailervægt på 3250 kg.

Det danske forhandlernet består nu af seks forhandlere, og de seks har nydt godt af lav beskatning af plug-in biler i 2021, hvor de kunne melde alt udsolgt allerede i november måned.

Har man brug for så mange kilo på krogen, skal man have rigtig, og helt ægte Jeep, og så taler vi om en bil der har 5,7 liters V8 motor, som med garanti ikke vil blive den mest solgte model hos de danske forhandlere.

Der er endnu ikke indikeret en pris på de nye Cherokee modeller.

Ægte Jeep er bil med masser af muskler, en stor motor og masser af vægt på trækkrogen. Til sommer kommer den nye og helt ægte type Jeep, den nye Cherokee, der selvfølgelig kommer som ægte V8’er med masser af kræfter.

Pin It on Pinterest