Julefreden blev aflyst
Julen havde ikke sænket sig, anden havde ikke engang det først lår i ovnen, før julefreden blev brudt af MG, som pludselig bankede en el-bil på bordet.
Danmarks for tiden billigste ellert.
MG ZS EV er med en pris på 169.999 kr pludselig blevet den billigste ellert på det danske landkort, og ikke nok med det, MG går direkte til angreb på el-biler, som endnu ikke er kommet til landet, og netop disse ellerter har, – eller skal vi kalde det ”havde” annonceret en startpris omkring 180.000 kr for den billigste model.
De to kommende el-biler til 180.000 kr eller deromkring, er Hyundai Inster og Renault 5. Hvor Renault 5 vil løbe med alle priser omkring retro, design og nuttethed, vil Hyundai Inster løbe med alle priser der gælder ”anderledes design” og praktiske detaljer, men hvor glade er danskerne så for en bil med startpris på 180.000 kr, når man kan lægge ud 10.000 kr længere nede på prislisten, og samtidig få en bil med både klimaanlæg, nøglefri betjening og varme i sæderne, for blot at nævne nogle af de ting, der er standard på en MG ZX EV med udstyrsgrad Comfort.
MG ZS EV i billigste version har 51 kWh batteripakke, rækkevidden er 320 WLTP kilometer mens motoren er på 156 HK.
Garantien er på syv år ellert 150.000 km, og med en startpris på 170.000 kr og en garanti på syv år, er vi ved at overveje det råd, vi har givet igen og igen her på sitet. Vi har sagt, at en el-bil skal leases og ikke købes, for man risikerer store værditab, fordi elbiler falder og falder i pris, men nu er vi ved at være så langt nede, at det nok ikke kan blive de helt store prisfald, der venter lige om hjørnet, så frem med regnearket, for skal en MG ZX EV leases eller købes?
MG tilføjer i en lille note, at der er tale om et oprydningssalg, men den vise har vi snart hørt for mange gange det seneste år. Forklaringen om lagerbiler, oprydning og andre søgte forklaringer er blevet til nye faste priser, og det gælder også for Hyundai, som netop har fyret en række biler fra et oprydningslager, for til gengæld at sætte nye og lavere priser på de selvsamme biler, som bare skulle ryddes væk fra et åbenbart overfyldt lager.
Da julegaverne var pakket op, kom næste chok for de danskere, som ikke har fulgt det gode råd med at lease en ellert, og i stedet købe en Hyundai Ioniq 5 eller 6, men samme prisfald gælder også for Hyundai Kona Electric, der er nyeste model i Hyundais række af el-biler.
Hyundai melder sig også i koret af de mærker, der sænker priserne.
Hyundais priser falder med 35.000 kr over en kam. Uanset hvilken model, hvilket udstyrsniveau og uanset batteripakke, falder priserne med 35.000 kr, så en Hyundai Kona Electric nu koster 234.995 kr, en Ioniq er faldet til 289.995 kr, mens Ioniq 6 nu koster det samme, hvilket igen betyder 289.995 kr, så vælger man Ioniq, handler det nu om design og ikke noget andet.
De mennesker som ikke har fulgt det gode råd om at lease frem for at købe, og anskaffede en Ioniq 5 i 2023, kan nu se frem til et samlet værditab på 90.000 kr for den billigste version. I de prisoversigter vi har offentliggjort flere gange siden Tesla dumpede priserne den 14. januar 2023, har vi listet Hyundai Ioniq 5 til en pris på 374.995 kr, og de danskere der har købt deres ellert på traditionel vis, kan meget vel være i samme situation, selv om de har købt noget ganske andet.
Fælles for samtlige ellerter er desuden, at brugtprisen på el-biler er styrtdykket siden den 14. januar 2023, og intet tyder på, at prisfaldet på den brugte el-biler er bragt til ophør, for med tiden myldrer flere og flere tidligere leasede biler ind på markedet for brugtbiler, der begynder at ligne et overophedet marked, for brugte el-biler fra det store udland søger mod Danmark, fordi ellerter ikke er populære i store dele af EU, og prisen på den brugte bil tilsvarende meget lav.