Kadjar blir’ voksen
Det helt store tilløbsstykke på Renaults stand på Paris Motor Show i næste måned, bliver foruden en eksperimental bil af en eller anden art, den helt nyt Renault Kadjar, og selv om det er store sko der skal fyldes ud, får den nye Kadjar ingen problemer med at løse opgaven, for Kadjar bliver så at sige voksen.
Det er slut med små 3-benede motorer, slut med småtteriet, slut med en række begrænsninger, så selv om Kadjar ikke er en 100 procent ægte Renault, har Qashqais søstermodel været en stor succes for Renault, der også har været populær på det danske marked. En af forklaringerne på den store succes er foruden biltype også et spørgsmål om pris, og det ved vi ikke noget om endnu, men vi har så meget andet godt nyt omkring Kadjar, at vi ikke kan styre os længere.
Grundmotoren i ny Kadjar bliver den 1,3 liters benzinmotor, som vi tidligere har prøvekørt i Renault Scenic. Det er også en benzinmotor der bliver lagt i en længere række Mercedes modeller, så selv om Mercedes ikke har været specielt meget involveret, har man nikket OK til maskinen, så kommende Kadjar ejere kan drille naboen ved at sige, at det er en Mercedes-motor der er lagt i familiens nye Kadjar.
Basis benzin lægger 140 HK, mens topmodellen er skruet op til 160 HK. Renault har selvfølgelig også et par dieselmodeller på programmet, så selv om Renault siger grimme ting om diesel, fortsætter man med dieselbiler, og den hæderkronede og åbenbart endnu ikke for gammel 1,5 liters diesel, forstætter i ny Kadjar, hvor kendis-motoren lægger 115 HK.
Topversionen med 4WD lægger 150 HK, og det er en ny Renault diesel på 1,75 liter, som Renault kalder 1,8, og hvis ikke de franske konkurrenter har noget tilsvarende at byde på, ligner det mere gul førertrøje til Renault sammen med søstermodellen, der også bliver udstyret med det nye motorprogram.
Der er også andet godt nyt omkring den nye Kadjar. Med en kørevægt fra 1442 kg, kan Renault også præstere en godkendt trailervægt. Laveste trailervægt på Kadjar er 1350 kg, så Kadjar er nu en potentiel campingtrækker uanset motorisering.